Annonce
Livsstil

Klumme: Hvilke historier fortæller du?

Illustration: Pernille Helmig
Om hæmmende overbevisninger og underbevidsthed.

Kender du følelsen af, at noget indeni på forhånd har taget beslutningerne for dig?

Du kan have de bedste intentioner om noget, som du gerne vil. En ny livsstil, eller måske har du endelig besluttet, at du skal af med den vane, der ikke er god for dig.

På trods af den gode vilje, er det alligevel, som om vores tanker, følelser og handlinger ofte er “styret” af et slags ubevidst indlært program. Uden vi tænker over det, præger disse “skjulte programmer” de valg, som vi tager i hverdagen, og har langt større indflydelse på vores liv, end vi før troede.

Et tidligt sted på livets rejse er disse programmer med til at lære os en masse ubevidste mønstre. Nogle er positive og andre negative, og selvom det lyder vildt, viser nyere studier, at kun fem procent af vores beslutninger, følelser og handlinger er bevidste. De resterende 95 procent er styret af vores underbevidstheds automatiske programmering. Meget af det, som vi har lært, inden vi fylder 35 år, er en opførsel, som vi har lært udenad.

Det er blandt andet derfor, vi kan køre bil, tale i telefon, kigge på GPS, spise croissant og skifte gear på samme tid. PS.

Ikke at det kan anbefales.

Kroppen har også lært, at bestemte tanker og følelser er “trygge”. Selvom ”tryg” ikke altid er en positiv ting i dit voksne liv. Vi har endda lært, at nogle ting er “nødvendige” for at overleve - som for eksempel vrede, frygt og smerte. Når vi har tænkt og følt på en bestemt måde i tilstrækkeligt mange år, er det blevet en del af kroppens identitet. Så der er ikke noget at sige til, at det kan drille, når vi vil overtale vores krop og sind til at gøre noget nyt.

Som så meget andet, vi kan udenad, er der en fare for, at vi ikke rigtig tænker over hvad og hvorfor længere. Det er blevet en vane at tænke, føle og være på denne bestemte måde. Heldigvis lærer vi også meget, der er super relevant for vores fantastiske liv.

I dag vil jeg kort snakke om alt det, som ikke støtter os. Vores negative hæmmende overbevisninger.

Det er vigtigt at kunne kende forskel på det, som den rationelle hjerne prøver at fortælle. Det, hjernen signalerer, når der er en reel fare på færde, og det, der sker, når en frygtbaseret tankegang har styret dit system så længe, at enhver bekymrende frygt kan sætte hele kroppens beredskab i gang og skabe maks. kaos uden grund.

Alt, hvad vi tænker, siger til os selv, og alt vi føler, sætter samme reaktion i gang i din krop. Uanset om frygten er reel eller ej. Det, som vi tolker, bliver til vores historier. Derfor er det også vigtigt at få kigget på, om det, som du tænker i hverdagen, er positivt eller negativt.

Selvom det ikke hjælper dig i situationen, gør systemet det, det er designet til. Det forsøger at passe på dig. Frygten tror, at den har et job.

Nedenstående kan måske give dig indblik i dine egne overbevisninger. Vær nysgerrig på, hvor de stammer fra, og hvordan du kan omprogrammere dine tanker på ny.

Typiske overbevisninger:

Jeg har ikke fortjent det.

Jeg er ikke god nok som den, jeg er.

Min mening er ikke vigtig, så jeg tier bare stille.

Du skal ikke tro, at du er noget.

Det er aldrig godt nok, det jeg gør.

Jeg er ikke klog og dygtig nok.

Jeg skal knokle for at have fortjent lykken.

Rige mennesker har det nemt.

Jeg er nok ikke værd at elske.

De andre har det lettere end mig.

Jeg er altid uheldig.

Udfordr dine overbevisninger:

Er det sandt?

Er det vigtigt? (for dig at holde fast i denne overbevisning)

Vend din historie om:

Lav positive kontrasætninger til dine negative overbevisninger - for eksempel “jeg er god nok, præcis som jeg er,” “jeg har fortjent lykken og roen” - og sig dem til dig i hverdagen.

Hvilke overbevisninger har du fortalt dig selv gennem livet, der ikke støtter dig?

Måske det er tid til at fortælle dig selv en ny historie?

Reflektér over:

Vær opmærksom på dine egne overbevisninger.

Er dine handlinger i hverdagen hæmmet af gamle overbevisninger.

Er det konstruktivt eller en gammel vane.

Er din indre dialog positiv eller negativ.

Hvad kan hjælpe dig med at omprogrammere.

Spot negative overbevisninger og få dem vendt til støttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce