Annonce
Aarhus

Klumme: Kvindemuseets navn er den primære årsag til, at jeg som mand aldrig har besøgt stedet

Jesper Bech Pedersen, journalist på Århus Stiftstidende Foto: Axel Schütt

AARHUS: Jeg hedder Jesper, jeg har boet i Aarhus i 15 år, og jeg har aldrig besøgt Kvindemuseet.

Hørt om det, ja. Ved, hvor det ligger, ja. Men været der, nej.

Den primære grund er, at det hedder Kvindemuseet. Og ja, det overrasker faktisk også mig, at der åbenbart skal så lidt til.


Det er ikke, fordi jeg på nogen måde har stået udenfor og længselsfuldt kigget op mod vinduerne og spekuleret på, hvilket vidunderligt univers der mon ventede derinde, hvis blot jeg havde haft to æggestokke at banke på døren med.

Jesper Bech, journalist på Stiften


På det ubevidste plan har jeg altid haft indtryk af, at det var en lukket klub for kvinder. Jeg forstår selvfølgelig rent intellektuelt, at det er et museum, som er åbent for både kvinder, mænd og alt derudover. Men nede i maven, så får navnet mig til at føle, at det er om og for kvinder.

Og fred være med det i øvrigt. Det er ikke, fordi jeg på nogen måde har stået udenfor og længselsfuldt kigget op mod vinduerne og spekuleret på, hvilket vidunderligt univers der mon ventede derinde, hvis blot jeg havde haft to æggestokke at banke på døren med.

Jeg har ikke været ked af det, jeg har knap nok tænkt over det, og jeg har ikke følt mig ekskluderet.

Men det har jeg jo så alligevel lidt ... følt mig ekskluderet altså. Selv om det først nu går rigtigt op for mig, fordi debatten om navneskiftet bliver en lejlighed til at tænke over, hvorfor man i grunden aldrig har været der.

Jeg er med på, at jeg som en überprivilegeret hvid, ciskønnet mand slet ikke har ret til at føle mig ekskluderet her i 2020, men jeg vover alligevel at kaste mine to cent ind i debatten, for jeg kan godt genkende museumsdirektør Julie Rokkjær Birchs argument om, at et navn som Kvindemuseet ikke favner bredt nok.

Skulle "Køn" så være bedre? Tja ... Det afhænger nok af øjnene, der ser.

Mange (kvinder) har åbenlyst stærke følelser for det oprindelige navn. Især de, fornemmer jeg, som gik i røde strømper engang.

Og de - I - har mindst lige så meget ret som jeg. Måske mere. I hvert fald har I større aktier i museet og dets historie end jeg, der ikke engang har været der.

Men overvej alligevel, hvad det her egentlig handler om. Kvindekampen er et knusende stærkt og identitetsskabende fællesskab, som er medlemmerne vel undt.

Og jeg forstår godt, hvis et nyt skilt på døren ind til klubhuset føles lidt som at få den historiske navlestreng skåret over.

Men hvis det er meningen, at museet og dets budskaber skal være for alle, så tror jeg ikke, det er så dumt endda med et nyt navn.

Personligt har jeg i hvert fald besluttet mig for, at nu skal det være. Jeg vil besøge Køn i 2021, hvis ellers den forbandede coronavirus gør det muligt.

Og hvis en mand dermed bliver lidt klogere på kvindebevægelsen som følge af et navneskifte - ja, så er det vel en win-win for alle køn?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Lig fundet i Brabrand Sø

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

AGF For abonnenter

Schouby: Fyringen af Haysen var uundgåelig - sådan skal AGF komme videre

Annonce