Annonce
Erhverv

Klumme: Recessionsfrygten dominerer stemningen

Aktieinvestorerne sidder i øjeblikket på stolekanten, hvor specielt nyheder i relation til vækst og mulig recession synes at have en stor påvirkning. Et recessionssignal fik for nylig aktiemarkedet til at falde tre procent på dagen for offentliggørelsen. Vækstopbremsningen er i gang og har været undervejs det seneste år, men recessionssignaler bør perspektiveres i rette kontekst for den langsigtede investor.

Alle gode råd om at have is i maven, bevare roen og overblikket er p.t. delvist sat ud af kraft på de finansielle markeder. Det blev ikke mindst bevist mandag 12. august.

Her faldt den lange 10-årige amerikanske statsrente under den korte to-årige, og rentekurven inverterede dermed. Det har historisk været et forvarsel om, at en recession var under opsejling. Investorerne, der er ramt af en lurende nervøsitet, solgte straks ud og sendte aktiemarkedet tre procent ned.

Reaktionen var egentlig ikke så overraskende i og med, at der hele tiden er snak om snarlig global afmatning, hvis ikke decideret recession. Man skulle faktisk næsten tro, at den inverterede rentekurve var lig med, at nu var recessionen kommet, og det er her, at man lige bør indtage det kølige overblik.

Det er rigtigt, at den inverterede rentekurve er et muligt varsel om recession, men kigger man historisk på det, er der i gennemsnit gået 19 måneder, før recessionen er kommet, efter den lange rente er faldet under den korte. Det er altså ikke lige nu og her, at vi har recession, selv om folk reagerer som om.

Bedømt på reaktionerne og den nuværende investorpositionering kan man derfor måske tale om, at den næste recession formentlig bliver en af de bedst forberedte nogensinde. Det er naturligvis altid godt at være forberedt, men ikke nødvendigvis nogen god ide at tage sorgerne på forskud.

Lige nu ser vi, at mange professionelle og institutionelle investorer i stor stil har placeret deres kapital i safe haven-aktiver, det vil sige kontanter, obligationer og ejendomme og har bevæget sig væk fra aktier på et niveau, der ikke er set siden 2011. Spørgsmålet er, om det ikke er en postgang for tidligt, at investorerne søger mod sikkerhed i den grad, som de har gjort i august.

Historisk har de 19 måneder, der i gennemsnit er gået fra recessionssignalet til recessionen indtræffer, givet investorerne et positivt aktieafkast på i gennemsnit otte procent. Selv de sidste seks måneder op til recessionen er der historisk leveret et nulafkast i aktiemarkedet.

Dernæst er det også værd at hæfte sig ved, at perioder med negativ vækst, som en recession jo er, er en fast bestanddel af alle konjunkturforløb. Sådan en vil igen indfinde sig i både amerikansk og europæisk økonomi.

Recessioner er udfordrende for aktiemarkedet, da de sætter selskabernes indtjening under pres, men de overvindes typisk også relativt hurtigt igen. Der har over de seneste år været en god del ”ulven kommer” over recessionsretorikken, hvilket måske også er ganske naturligt, når vi i dag observerer et af de længste økonomiske opsving siden Anden Verdenskrig.

Mit ærinde er sådan set ikke at negligere de signaler, der er, men at moderere reaktionerne på dem. Specielt når man fortsat kan observere et stærkt amerikansk arbejdsmarked uden væsentligt lønpres, en historisk lempelig pengepolitik (som naturligvis også har sin indvirkning på renteniveauet og –kurven) og ikke mindst udsigten til et amerikansk valgår, hvor finanspolitikken givetvis vil komme på agendaen.

Vækstopbremsningen i global økonomi har været i gang det seneste år og gør naturligvis økonomien sårbar over for stød. Der er en stigende recessionsrisiko, men man bør som investor forholde sig til de aktuelle økonomiske input kombineret med de historiske reaktionsmønstre. I dette perspektiv er sandsynligheden for en amerikansk recession de kommende 12 måneder fortsat moderat.

Som aktieinvestor bør man fokusere på at placere sine penge i de selskaber, der leverer kvalitet i indtjeningen og har en attraktiv prisfastsættelse – ligesom det naturligvis altid gælder om at have den risikostyring i sin aktieportefølje der forhindre uhensigtsmæssige risici. Markedernes reaktion på den aktuelle retorik (både positiv og negativ) vil skabe muligheder for at positionere sig fordelagtigt – også i relation til den stigende recessionsrisiko.

Annonce
Otto Friedrichsen, aktiechef, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce