Annonce
Erhverv

Klumme: Top 10-liste over pseudo-værdier i dansk virksomheder

Tag de værdier, I måtte have vedtaget som afgørende for jeres kultur, og så sæt tre månedlige handlinger og eksempler på hver enkelt værdi. Hvis én af jeres værdier eksempelvis er innovation, kan I så komme med tre konkrete handlinger fra den forgangne måned, der viser, hvorledes innovation gennemsyrer jeres kultur og måde at arbejde på?

Jonathan Løw, foredragsholder, iværksætter og forfatter

Der findes pseudoværdier, og så findes der ægte værdier.

De fleste virksomheder og ledere vil nok påstå, at deres værdier naturligvis er ægte og ikke blot noget, der står på en hjemmeside eller hænger på væggen på arbejdspladsen, men lad mig udfordre dig igennem en meget simpel øvelse:

Tag de værdier, I måtte have vedtaget som afgørende for jeres kultur, og så sæt tre månedlige handlinger og eksempler på hver enkelt værdi. Hvis én af jeres værdier eksempelvis er innovation, kan I så komme med tre konkrete handlinger fra den forgangne måned, der viser, hvorledes innovation gennemsyrer jeres kultur og måde at arbejde på?

Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så viser det, at værdien er ægte og autentisk. I bør med rette være stolte af den og rose jer selv for, at I omsætter jeres værdier til værdihandlinger og dermed giver dem vægt og ja – værdi.

Hvis du omvendt må grave længe og dybt efter eksempler fra den forgangne måned, så er der tale om en pseudo-værdi, og I bør skrotte den. Hvorfor? Fordi den nærmere vil fortælle medarbejderne, at I er en organisation, hvor man elsker at kaste om sig med flotte ord, men ikke udlever dem i praksis. Noget, der kan være direkte skadeligt på sigt.

Konsulenthuset KPMG har offentliggjort en liste over de værdier, som er de mest udbredte iblandt virksomheder verden over. De 10 topscorere er følgende:

1. Integritet.

2. Teamwork.

3. Respekt.

4. Innovation/kreativitet.

5. Kundefokus.

6. Tillid.

7. Åben kommunikation.

8. Professionalisme.

9. Ærlighed.

10. Ansvarlighed.

Når man kigger på top 10-listen, så er det store ord og risikerer derfor nemt at være en top 10 liste over pseudo-værdier frem for nogle, man rent faktisk kan mærke i hverdagen.

Derudover gælder det for værdierne 1, 2, 3, 5, 6, 9 og 10, at enhver virksomhed i verden formentlig vil mene, at disse ord repræsenterer deres måde at lave forretning på.

Hvis ikke, så er der i hvert fald noget galt, vil jeg tillade mig at påstå. Der er således ikke langt fra gode intentioner til pseudo-agtige resultater.

Jeg har det som leder og virksomhedsejer sådan med værdier, at de som udgangspunkt er plusord og derfor også nogle, mange gerne vil hæfte på sig selv. Det har imidlertid samtidig den bagside, at begreberne hurtigt bliver tomme, for det kræver rent faktisk noget at have værdier.

Det kræver, at de bliver til værdihandlinger og dermed kultur. Det er ikke nok, at de ender i et strategidokument, og det synes jeg ofte, at jeg oplever, når jeg er ude og holde foredrag om emnet.

På mange måder er det med værdier også en vanskelig størrelse. Nu kommer jeg selv fra iværksætterverdenen, og her er det ofte sådan, at man måske ikke i en startup nedskriver sine værdier, men alligevel oplever, hvorledes værdierne gennemsyrer alt, hvad man foretager sig i hverdagen.

Det skyldes blandt andet, at organisationen er lille og homogen, og det er alt andet end lige nemmere at sikre værdier i en startup med 10 mand, der var med fra starten, end det er i en stor virksomhed med mange hundrede eller tusinde ansatte.

Ikke desto mindre er det måske endnu vigtigere i de store organisationer, for her er der som regel større udskiftning iblandt personalet og dermed et værdisæt, som er nødt til at overleve den enkelte medarbejder, hvis det overhovedet skal give mening at tale om værdier og en decideret kultur i organisationen.

Og det SKAL give mening, for en organisation uden klare værdier og ikke mindst værdihandlinger, skaber usikkerhed iblandt medarbejderne. Hvordan er vi egentlig hos os? Vi siger, at vi vægter tillid, men oplever jeg også det i praksis? Og så videre.

Den slags spørgsmål er gift for enhver organisation, offentlig såvel som privat, så husk at få omsat jeres værdier til klare værdihandlinger, hvis I ikke allerede har gjort det.

Det vigtigste er faktisk ikke engang ordene, I vælger, men de eksempler i hver måned kan komme med, hvorpå I udlever en bestemt tilgang til forretning i praksis.

Annonce
Jonathan Løw. Pressefoto

Klummen

Jonathan Løw er foredragsholder, iværksætter og forfatter til flere bestseller-bøger om ledelse, innovation, motivation og forandringsprocesser. Han står bag virksomhederne Jumpstory og Listen louder.

Har du kommentarer til denne klumme, kan du kontakte skribenten direkte på jonathan@listenlouder.dk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Sikring af åen og havnen med et partnerskab for handling - nu!

Juletiden er lige om hjørnet, og julefrokostsæsonen banker på døren. På trods af at vi ved, at færden ved åen og havnen i Aarhus kan have fatale følger for feststemte århusianere, lader teknisk forvaltning vente på sig. Opsætningen af de termiske kameraer, som vi i Radikale foreslog sidste vinter, og byrådet vedtog i budgetforliget for et par måneder siden, kan ifølge rådmand Bünyamin Simsek nemlig først sættes op i 2020 af hensyn til budgetrammen. Men vi kan ikke vente. Bureaukratiske benspænd må ganske enkelt ikke være årsagen til, at endnu en drukneulykke får lov at ske. Det tyder på, at det ikke er ladsiggørligt at fremrykke investeringen i de termiske kameraer til 2019. Vi vil derfor i Radikale gerne opfordre til et livsnødvendigt og kreativt partnerskab. For hvis vi skal gå og vente på en permanent løsning, mens der er allermest brug for den, skal vi opsætte en midlertidig. For det er nu - i den kommende juletid - at vi har brug for den ekstra sikring af åen og havnen, og her, vi har mulighed for at redde liv. Vi tror ikke, at den nye kampagne ’Hvor våd skal din bytur være?’ er tilnærmelsesvist en god nok erstatning for de kameraer, vi venter på at få sat op. Spørgsmålet er også, om vi vil forhindre, at folk overhovedet falder i, med en hyggelig afskærmning i vintersæsonen? Vi har derfor et opråb til alle de kræfter, der vil og kan hjælpe. Både borgere, foreninger, beværtninger og kommunen. Måske har vi forskellige, kønne afskærmningsløsninger stående på et lager et sted, hvor de alligevel bare står og samler støv? Måske vil barerne omkring åen hjælpe til med at sikre deres festgæster mod en tur i det kolde, mørke vand på deres bytur? Vi kan endda pynte en midlertidig afskærmning med genbrugsjulebelysning, så vi også skaber endnu mere stemning i de kolde julemåneder, mens vi gør det mere sikkert at færdes ved åen og havnen. Mulighederne vil garanteret præsentere sig, hvis blot vi leder. Så det håber vi, at vi i fællesskab kan gøre. Det er alfa omega, at vi hurtigst muligt får sikret åen og havnen, for der er gået for lang tid allerede. Hver eneste dag, der går uden sikkerhedsforanstaltninger, jo mere alvorligt bliver det. For vandet bliver koldere, og juletidens mange, våde fester bliver flere og flere, hvilket giver byens natteliv et ekstra pres og skaber utryghed hos forældre. Vi ønsker os partnerskaber for handling – nu!

Annonce