Annonce
Erhverv

Klumme: Top 10-liste over pseudo-værdier i dansk virksomheder

Tag de værdier, I måtte have vedtaget som afgørende for jeres kultur, og så sæt tre månedlige handlinger og eksempler på hver enkelt værdi. Hvis én af jeres værdier eksempelvis er innovation, kan I så komme med tre konkrete handlinger fra den forgangne måned, der viser, hvorledes innovation gennemsyrer jeres kultur og måde at arbejde på?

Jonathan Løw, foredragsholder, iværksætter og forfatter

Der findes pseudoværdier, og så findes der ægte værdier.

De fleste virksomheder og ledere vil nok påstå, at deres værdier naturligvis er ægte og ikke blot noget, der står på en hjemmeside eller hænger på væggen på arbejdspladsen, men lad mig udfordre dig igennem en meget simpel øvelse:

Tag de værdier, I måtte have vedtaget som afgørende for jeres kultur, og så sæt tre månedlige handlinger og eksempler på hver enkelt værdi. Hvis én af jeres værdier eksempelvis er innovation, kan I så komme med tre konkrete handlinger fra den forgangne måned, der viser, hvorledes innovation gennemsyrer jeres kultur og måde at arbejde på?

Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så viser det, at værdien er ægte og autentisk. I bør med rette være stolte af den og rose jer selv for, at I omsætter jeres værdier til værdihandlinger og dermed giver dem vægt og ja – værdi.

Hvis du omvendt må grave længe og dybt efter eksempler fra den forgangne måned, så er der tale om en pseudo-værdi, og I bør skrotte den. Hvorfor? Fordi den nærmere vil fortælle medarbejderne, at I er en organisation, hvor man elsker at kaste om sig med flotte ord, men ikke udlever dem i praksis. Noget, der kan være direkte skadeligt på sigt.

Konsulenthuset KPMG har offentliggjort en liste over de værdier, som er de mest udbredte iblandt virksomheder verden over. De 10 topscorere er følgende:

1. Integritet.

2. Teamwork.

3. Respekt.

4. Innovation/kreativitet.

5. Kundefokus.

6. Tillid.

7. Åben kommunikation.

8. Professionalisme.

9. Ærlighed.

10. Ansvarlighed.

Når man kigger på top 10-listen, så er det store ord og risikerer derfor nemt at være en top 10 liste over pseudo-værdier frem for nogle, man rent faktisk kan mærke i hverdagen.

Derudover gælder det for værdierne 1, 2, 3, 5, 6, 9 og 10, at enhver virksomhed i verden formentlig vil mene, at disse ord repræsenterer deres måde at lave forretning på.

Hvis ikke, så er der i hvert fald noget galt, vil jeg tillade mig at påstå. Der er således ikke langt fra gode intentioner til pseudo-agtige resultater.

Jeg har det som leder og virksomhedsejer sådan med værdier, at de som udgangspunkt er plusord og derfor også nogle, mange gerne vil hæfte på sig selv. Det har imidlertid samtidig den bagside, at begreberne hurtigt bliver tomme, for det kræver rent faktisk noget at have værdier.

Det kræver, at de bliver til værdihandlinger og dermed kultur. Det er ikke nok, at de ender i et strategidokument, og det synes jeg ofte, at jeg oplever, når jeg er ude og holde foredrag om emnet.

På mange måder er det med værdier også en vanskelig størrelse. Nu kommer jeg selv fra iværksætterverdenen, og her er det ofte sådan, at man måske ikke i en startup nedskriver sine værdier, men alligevel oplever, hvorledes værdierne gennemsyrer alt, hvad man foretager sig i hverdagen.

Det skyldes blandt andet, at organisationen er lille og homogen, og det er alt andet end lige nemmere at sikre værdier i en startup med 10 mand, der var med fra starten, end det er i en stor virksomhed med mange hundrede eller tusinde ansatte.

Ikke desto mindre er det måske endnu vigtigere i de store organisationer, for her er der som regel større udskiftning iblandt personalet og dermed et værdisæt, som er nødt til at overleve den enkelte medarbejder, hvis det overhovedet skal give mening at tale om værdier og en decideret kultur i organisationen.

Og det SKAL give mening, for en organisation uden klare værdier og ikke mindst værdihandlinger, skaber usikkerhed iblandt medarbejderne. Hvordan er vi egentlig hos os? Vi siger, at vi vægter tillid, men oplever jeg også det i praksis? Og så videre.

Den slags spørgsmål er gift for enhver organisation, offentlig såvel som privat, så husk at få omsat jeres værdier til klare værdihandlinger, hvis I ikke allerede har gjort det.

Det vigtigste er faktisk ikke engang ordene, I vælger, men de eksempler i hver måned kan komme med, hvorpå I udlever en bestemt tilgang til forretning i praksis.

Annonce
Jonathan Løw. Pressefoto

Klummen

Jonathan Løw er foredragsholder, iværksætter og forfatter til flere bestseller-bøger om ledelse, innovation, motivation og forandringsprocesser. Han står bag virksomhederne Jumpstory og Listen louder.

Har du kommentarer til denne klumme, kan du kontakte skribenten direkte på jonathan@listenlouder.dk
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce