Annonce
Kultur

Kohalens klassiske klassikere

Restaurant Kohalen med indehavere Rita og Jes Laustsen. Foto: Kim Haugaard

Restaurant Kohalen er indbegrebet af dansk madkultur med sin faste plads i sydhavnen gennem snart 110 år. Portionerne er store - pariserbøffen måske endda landets største - og priserne er absolut rimelige.

Restaurant Kohalen ved det gamle slagtehus på havnen i Aarhus er en klassiker i det lokale restaurationsmiljø. Ja, det er vel nærmest klassikeren over dem alle.

Annonce

For her - for enden af Jægergårdsgade - er der blevet serveret klassiske danske frokostretter som stegte sild, stegt flæsk og stjerneskud i snart 110 år. Helt præcis siden 1907, hvor byens kvægtorv flyttede fra Vesterbro Torv og slagtere, landmænd og kreaturhandlere skulle have mulighed for have stillet sulten, når de var færdige med at klaske hinanden i hænderne.

Og Kohalen lever i bedste velgående. Som frokostrestaurant. Aftenåbent hører alene julefrokost-sæsonen til.

Mandag til fredag er der ofte stuvende fuldt fra middagstid og nogle timer frem, hvilket gør det en god idé at bestille bord, hvis man vil være sikker på at få en siddeplads.

Weekendåbent? Nej, det bruger den gamle restauration på kvægtorvet - navnet i de første mange leveår - heller ikke.

Der er til gengæld blevet brugt mange kendenavne om en kær restaurant som Kohalen gennem tiderne. Havneknejpe, værtshus, bodega og smugkro er bare nogle af dem, og bedømt udefra kan restauranten da også godt snyde en smule. Den røde teglstensbygning kunne såmænd også gøre sig ud som pakhus eller gammel station, hvis man ikke vidste bedre.

Inden for de grønne vægge er det som at træde ind i en god gammel dansk restauration, hvilket det jo også er. Lidt a la den populære Jernbanerestauranten fra Matador. Måske derfor rangerer restauranten også i den næsthøjeste kategori for blandt andet en høj kulturhistorisk og bevaringsværdig værdi under Kulturstyrelsen, men murermester og arkitekt Peter Marius Wiers byggeri fra begyndelsen af det forrige århundrede er dog ikke fredet.

Og Kohalen er stadig stedet, hvor godtfolk samler sig. Forretningsfolk, stamkunder af den slags, der nyder en kælderkold pilsner med begge hænder og kendte med hang til en gedigen god dansk frokost.

Denne torsdag eftermiddag sætter en standup-komiker fra hovedstaden sig ved et nærtstående bord for at indtage en alene-frokost. Han skal dagen derpå optræde med sit one man-show i byens musikhus, og rygtet om kvalitet og klassiske retter har forlængst spredt sig langt ud over den århusianske bygrænse.

Vi får anvist et af de få ledige borde midt i lokalet. Menukortet ligger klar på opsatsen, som sikrer lidt ekstra plads til serveringerne ved bordet, og inden længe kommer begge servitricer i restaurationen - uafhængigt af hinanden - forbi vores bord for at spørge til drikkevare-ønsker.

Kortet alene afslører, at der er tale om en frokst-restaurant. Øl er først og fremmest ledsager til maden her. Vin er dog ikke udelukket. 13 forskellige slags - hvid, rød, rose, mousserende og dessert alle inklusive - men derudover indeholder udvalget af drikke det samme antal brændevine. Brøndums Snaps, Linie Akvavit, den røde med flere fra Aalborg, luksus-udgaver og Gammel Reserve.

Madsiderne er et eventyr af en madplan, som mormor kunne have kreeret. Her er sammensatte menuer i varierende størrelser. Fra - den langt fra lette, men dog overkommelige - frokostanretning til herrefrokosten bestående af ni serveringer med flere slags sild og 'det lune' som leverpostej og mørbradbøf.

Derudover er der a la carte-vejen, som vi vælger at gå. Henholdsvis den islandske marinerede sildefilet med hjemmelavet karrysalat og kapers - både syltede blomsterknopper og bær på stilk - samt tarteletter med høns i asparges. Og som drikkevarer en cola og en stor Classic fadøl.

Silden er af den store, fine slags i et helt stykke, som i sig selv nok til at dække de to rugbrødsskiver, som følger med. Dertil både smør og krydderfedt, mens serveringsfadet er appetitligt anrettet med dild, rødløgsringe og hakkede hvide løg. Helt efter bogen, og det samme gælder smagsindtrykket.

Tarteletterne flyder fint over på tallerkenen. Der er godt med sovs helt som det skal være og uden, at det bliver for meget.

Sovsen gemmer samtidig på masser af hønsekød i forhold til aspargsene og ikke omvendt. Igen en lækker indledning på frokosten.

Egentlig er det slet ikke nødvendigt at bestille en forret på Kohalen, for her er portionerne generelt af den velvoksne størrelse. Kokkens favorit er ifølge menukortet husets pariserbøf, der samtidig går under betegnelsen som byens største af slagsen. Det skal nok være rigtigt, for der går 500 gram hakket oksekød til ét stykke toastbrød. Det bliver vi simpelt hen nødt til at prøve.

Nogle vil endda mene at vide, at der også er tale om Danmarks største udgave af pariserbøffen, og det kan der nok være noget om.

Underneden ligger et single salatblad og ovenpå rødløg i skiver, tomat, persille og masser af revet peberrod. I sidevognene - de små skåle - er de obligatoriske æggeblommer, rødbede, kapers og pickles.

Et halvt kilo hakkebøf er en voluminiøs størrelse og gør forretten totalt overflødig, så klog af skade bliver det nødvendigt at levne, men det har intet med måltidet kvalitet at gøre. Eneste anke er, at bøffen med fordel kunne have fået lidt kortere stegetid.

På den anden side af bordet har ledsageren bestilt den såkaldte kohale-gryde. Møre stykker skært oksekød, perleløg, champignon, bacon og cocktailpølser gemt i en velsmagende, cremet sauce med mild paprika-smag. Dertil pomfritter - overskårne, sprødstegte kartofler - samt syltede agurker og asier.

Igen viser kokken, at vedkommende kan sin klassiske danske kogekunst, og det er bestemt heller ikke nødvendigt her at lede efter kødet i saucen. Endnu et kendetegn som de store portioner på Kohalen.

Vi har begge forlængst nået mæthedsgrænsen. I en sådan grad 'at udtrykket om at trille derfra' får en lidt anderledes betydning, da ledsageren vælger at lade bilen stå for at gå en tur før den videre færd.

Samlet set løber regningen op i 530 kroner for den islandske karrysild, tarteletterne, pariserbøf, kohale-gryde, to colaer og en stor fadøl. Det er bestemt ikke dyrt hverken måltidets kvalitet eller volumen taget i betragtning.

Vi kvitterer den modsatte vej med fire stjerner - én for hver af de i alt fire velsmagende retter og i samme størrelse som portionerne. Kohalen er bestemt et besøg værd, hvis man endnu ikke har nået det i løbet af stedets første 109 leveår. Det er klassisk dansk madkultur, når det er bedst i en bevaringsværdig tidslomme i det gamle industrikvarter på sydhavnen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce