Annonce
Aarhus

Koks på Nørrebrogade: Fadæse gør letbanekryds livsfarligt

Fire døgn efter det første letbaneuheld i Aarhus mangler der stadig en stoplinje i det farlige kryds. Letbanen og Aarhus Kommune er uenige om, hvis opgave det er.

Når som helst kan det gå galt. Rigtig meget galt.

Det er den følelse, man står med, når man betragter det store trafikkryds Nørrebrogade/Vennelyst Boulevard.

I det kryds skete det første uheld med letbanen i torsdags. Men mandag ved frokosttid - fire døgn efter uheldet - var der stadig ikke rettet op på den fadæse, som efter alt at dømme var en medvirkende årsag til uheldet:

Der er ingen stoplinje i krydset. Den manglede i torsdags og den manglede stadig mandag.

Ved uheldet blev en 41-årig kvindelig bilist fra Hørning påkørt af et letbanetog, da hun kom kørende op ad Nørrebrogade og skulle dreje til venstre ad Vennelyst Boulevard og ind mod Universitetsparken.

Ifølge politiets oplysninger kom hun midt i krydset i tvivl, om hun måtte dreje til venstre. Derfor bremsede hun op på sporene på samme tid, som et letbanetog kom kørende.

Selvom føreren af letbanetoget nåede at lave en katastrofeopbremsning, ramte toget ind i personbilen, som blev skubbet til side.

Da Århus Stiftstidende besøgte ulykkeskrydset mandag, så vi i løbet af 10 minutter fire bilister køre for langt frem i krydset. På grund af den manglende stoplinje.

Annonce
Bilisten her stoppede i tide, så han kunne se den røde venstresvingspil. Hvilket var klogt, for venstre om kom der i det samme et letbanetog kørende over krydset. Foto: Jens Thaysen

Buldrende letbanetog

Kører man først for langt frem i krydset, har man et problem. Især hvis der er andre bilister bagved, så man ikke kan bakke.

Fra den position kan man nemlig ikke se et eneste lyssignal. Lyssignalet med venstresvingspilen er bag. Og lyssignalerne i krydsets fjerneste ende er overtrukket med sorte plastsække. Krydset er under ombygning.

Som venstresvingende, der er kommet for langt frem og ikke kan se nogen lyskryds, er det let at tænke: "Nu kører de øvrige trafikanter på Nørrebrogade. De må altså have grønt lys. Så kan jeg blot svinge til venstre, når der er fri bane foran mig på Nørrebrogade."

Det kan ikke anbefales.

Især hvis man glemmer at kigge i venstre sidespejl. For bagfra kan der komme buldrende et letbanetog på 50 ton op ad Nørrebrogade. For grønt lys.

Som det formentlig - alle detaljer er endnu ikke kendt af avisen - skete for den 41-årige kvinde fra Hørning i torsdags.

Hvis man blot retter sig efter trafiklysene, er der ingen problemer på stedet. Men hvis man ikke kan se, hvornår der er grøn venstresvingspil, kan man komme i seriøse problemer.

Og så er vi tilbage ved den manglende stoplinje. Hvorfor er den fire døgn efter uheldet i torsdags stadig ikke lavet?

Kommer man kørende i modsat retning - ned ad Nørrebrogade - er der ingen problemer med at lave et sikkert venstresving. Her er der lavet en tydelig stoplinje, så bilisterne kan se lyssignalet. Foto: Jens Thaysen

"Det er ikke vores ansvar"

Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål.

Trine Buus Karlsen, chef for Anlæg i Aarhus Kommune, mener, at det må være Aarhus Letbanes ansvar og henviser til anlægschef Jørgen Hansen, Aarhus Letbane.

Han siger, at han ikke ved, hvem der skulle have lavet den pågældende stoplinje.

- Men det er ikke Aarhus Letbanes ansvar, fastslår han.

Så der står vi nu: Aarhus Kommune mener, at det er Aarhus Letbanes ansvar at lave en stoplinje på stedet. Og Aarhus Letbane siger, at det er det ikke.

Imens kører forvirrede bilister intetanende ud i det farlige kryds. Se video fra det farlige kryds i toppen af denne artikel.

Århus Stiftstidende følger op på sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce