Annonce
Aarhus

Koks på Nørrebrogade: Fadæse gør letbanekryds livsfarligt

Fire døgn efter det første letbaneuheld i Aarhus mangler der stadig en stoplinje i det farlige kryds. Letbanen og Aarhus Kommune er uenige om, hvis opgave det er.

Når som helst kan det gå galt. Rigtig meget galt.

Det er den følelse, man står med, når man betragter det store trafikkryds Nørrebrogade/Vennelyst Boulevard.

I det kryds skete det første uheld med letbanen i torsdags. Men mandag ved frokosttid - fire døgn efter uheldet - var der stadig ikke rettet op på den fadæse, som efter alt at dømme var en medvirkende årsag til uheldet:

Der er ingen stoplinje i krydset. Den manglede i torsdags og den manglede stadig mandag.

Ved uheldet blev en 41-årig kvindelig bilist fra Hørning påkørt af et letbanetog, da hun kom kørende op ad Nørrebrogade og skulle dreje til venstre ad Vennelyst Boulevard og ind mod Universitetsparken.

Ifølge politiets oplysninger kom hun midt i krydset i tvivl, om hun måtte dreje til venstre. Derfor bremsede hun op på sporene på samme tid, som et letbanetog kom kørende.

Selvom føreren af letbanetoget nåede at lave en katastrofeopbremsning, ramte toget ind i personbilen, som blev skubbet til side.

Da Århus Stiftstidende besøgte ulykkeskrydset mandag, så vi i løbet af 10 minutter fire bilister køre for langt frem i krydset. På grund af den manglende stoplinje.

Annonce
Bilisten her stoppede i tide, så han kunne se den røde venstresvingspil. Hvilket var klogt, for venstre om kom der i det samme et letbanetog kørende over krydset. Foto: Jens Thaysen

Buldrende letbanetog

Kører man først for langt frem i krydset, har man et problem. Især hvis der er andre bilister bagved, så man ikke kan bakke.

Fra den position kan man nemlig ikke se et eneste lyssignal. Lyssignalet med venstresvingspilen er bag. Og lyssignalerne i krydsets fjerneste ende er overtrukket med sorte plastsække. Krydset er under ombygning.

Som venstresvingende, der er kommet for langt frem og ikke kan se nogen lyskryds, er det let at tænke: "Nu kører de øvrige trafikanter på Nørrebrogade. De må altså have grønt lys. Så kan jeg blot svinge til venstre, når der er fri bane foran mig på Nørrebrogade."

Det kan ikke anbefales.

Især hvis man glemmer at kigge i venstre sidespejl. For bagfra kan der komme buldrende et letbanetog på 50 ton op ad Nørrebrogade. For grønt lys.

Som det formentlig - alle detaljer er endnu ikke kendt af avisen - skete for den 41-årige kvinde fra Hørning i torsdags.

Hvis man blot retter sig efter trafiklysene, er der ingen problemer på stedet. Men hvis man ikke kan se, hvornår der er grøn venstresvingspil, kan man komme i seriøse problemer.

Og så er vi tilbage ved den manglende stoplinje. Hvorfor er den fire døgn efter uheldet i torsdags stadig ikke lavet?

Kommer man kørende i modsat retning - ned ad Nørrebrogade - er der ingen problemer med at lave et sikkert venstresving. Her er der lavet en tydelig stoplinje, så bilisterne kan se lyssignalet. Foto: Jens Thaysen

"Det er ikke vores ansvar"

Det er, hvad man kalder et godt spørgsmål.

Trine Buus Karlsen, chef for Anlæg i Aarhus Kommune, mener, at det må være Aarhus Letbanes ansvar og henviser til anlægschef Jørgen Hansen, Aarhus Letbane.

Han siger, at han ikke ved, hvem der skulle have lavet den pågældende stoplinje.

- Men det er ikke Aarhus Letbanes ansvar, fastslår han.

Så der står vi nu: Aarhus Kommune mener, at det er Aarhus Letbanes ansvar at lave en stoplinje på stedet. Og Aarhus Letbane siger, at det er det ikke.

Imens kører forvirrede bilister intetanende ud i det farlige kryds. Se video fra det farlige kryds i toppen af denne artikel.

Århus Stiftstidende følger op på sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce