x
Annonce
Aarhus

Koldt og grimt: Ny gadebelysning får beboere op i det røde felt

Morgenmøde i Høegh-Guldbergs Gade. Gadebelysningen skal udskiftes til LED lys, der sammenlignet med de gamle lamper, der hænger over vejen, fremtræder kolde og blå i lyset. Foto: Jens Thaysen
Gammelt regnestykke fra 2014 ligger til grund for farven på ny gadebelysning i midtbyen.

AARHUS: Byens lys er under forandring, og spørger man beboerne i Høegh-Guldbergs Gade er det ikke til det bedre. 29.000 gamle kviksølvsarmaturer og natriumlamper med deres karakteristiske rød-gule skær erstattes med nye LED-lamper, der nok sparer på energien, men samtidigt giver et mere blåt lys.

- Der er et problem i, at man har valgt nogle kelvingrader, der ikke høre hjemme her inde i byen, siger Elle-Mie Ejdrup Hansen, der ud over at være beboer i kvarteret også er billedkunstner og arbejde med lys.

Flere af beboerne i kvarteret mener, det blå lys koldt, grimt og at det blænder, når man kigger op i lamperne.

I Aarhus har man valgt lamper med den farvetemperatur på 4.000 kelvingrader, modsat København hvor lamperne i den indre by har en farvetemperatur på 2.500 og 2.700 kelvingrader.

Hvorfor det?

- Der findes lamper med et knap så hvidt lys, men det er ikke mig der har taget den beslutning, den er der nogen andre der har taget, siger Per Kristian Jensen.

Han er ingeniør ved Trafik og Veje i Aarhus Kommune, og har fået den tvivlsomme ære at stille op under gadelamperne mandag morgen klokken syv, for at svare på spørgsmål fra en håndfuld af kvarterets beboere, hvis kamplyst ikke mindskes af, at kommunen tilsyneladende har glemt at underette dem om, at der skulle ske udskiftning i gadebelysningen.

- Vi må sætte spørgsmålstegn ved den beslutning. Vil vi have en by, der er kold i belysningen. Man har valgt nogle kelvingrader, der ikke hører hjemme her inde i byen. Hvis ikke der er den æstetisk kvalitet med i det valg, man træffer, så bliver vi nødt til som borgere at tage stilling til, om det er den rigtige beslutning Miljø og Teknik har taget, siger Elle-Mie Ejdrup Hansen.

Annonce

Vil må sætte spørgsmålstegn ved den beslutning. Vil vi have en by, der er kold i belysningen. Man har valgt nogle kelvingrader, der ikke hører hjemme her inde i byen. Hvis ikke der er den æstetisk kvalitet med i det valg, man træffer, så bliver vi nødt til som borgere at tage stilling til, om det er den rigtige beslutning Miljø og Teknik har taget,

Elle-Mie Ejdrup Hansen

Hensyn til kulturmiljøet

I Aarhus er terningerne så godt som kastet. Der er allerede skiftet pærer i 29.000 gadelamper.

- I parcelhuskvarterene har det mange steder været en stor succes at skifte lamperne, siger stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen D. Willacy.

En ting er vel stisystemerne i et parcelhuskvarter, men passer det kolde blå lys også godt inde i byen?

- Jeg kan godt forstå, der er en bekymring for det lys. Intensitet på 4.000 kelvin giver et koldt blåt skær, som man ser på indfaldsveje, hvor sikkerheden skal være høj, men i et kvarter hvor hastigheden er lav, er der ikke nødvendigvis de samme funktionelle krav. Der kan man diskutere, hvilket niveau, man vil ramme. Vi har talt om, at vi også kunne tage mere hensyn til byens forskelligartede kulturmiljøer og arbejde mere med stemningen ved lyssætningen, siger Stephen D. Willacy.

Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man håber på de nye pærer snart sprænger, så der kan komme varmere lys i lamperne, LED-pærerne holder i 25 år.

Det er får ikke beboerne i Høegh-Guldbergs Gade til at slække på kampgejsten.

- Der er garanteret ikke noget i lovgivningen, der foreskriver, det skal være netop de her kelvingrader. Jeg kan ikke forestille mig, der er nogen, der har taget stilling til det her politisk, siger Elle-Mie Ejdrup Hansen.

Blåt lys er billigere

Det har hun ret i.

- Embedsmændene var i 2013-2014 ude at se forskellige lys-sammenligninger. På det tidspunkt var der også en ret stor forskel på energiforbruget på lamperne mellem farve 4.000K (kelvingrader,red) og farve 3.000K. Så for at driftsøkonomien i udskiftningen af de 29.000 lamper i energirenoveringsprojektet skulle hænge sammen, men også ud fra en æstetisk vurdering, blev der truffet en beslutning om at farve 4.000K var et tilpas niveau, siger Peter Ryberg Neess, afdelingsleder Teknik og Miljø.

Udskiftningen af gadebelysningen i Høegh-Guldbergs Gade er ikke en del af de 29.000 lamper kommunen har skiftet, idet der er tale om løbende vedligeholdelse.

Og der sætter I så de samme pærer i?

- Vi forsætter med de beslutninger, der er truffet i sin tid, siger han.

Det er lampernes ophæng og ledningsnet, der ikke kan mere. Det betyder, at de nye lamper placeres i master på universitets siden af vejen og ikke som nu ophængt over kørebanen. Så er de nemlig billigere at vedligeholde.

Er der ikke særlige hensyn at tage i sjællandsagdekvarteret?

- Det er ledningsnettet, der er fordyrende for os. Derfor er alle nye anlæg maste-anlæg, siger Peter Ryberg Neess.

Kommune planlægger at udskifte endnu 25.000 gadelamper i et nyt endnu ikke vedtaget energirenoveringsprojekt.

Elle-Mie Ejdrup Hansen er ikke imponeret over farven på den nye belysning i Høegh-Guldbergs Gade. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce