Annonce
Aarhus

Kom med bag skærmen: Nyhedsværtens 10 timer lange arbejdsdag

Foto: Cathrine Birn

Vi ser dem ofte i fjernsynet. Smilende og imødekommende nyhedsværter, der præsenterer dagens nyheder til seerne. Men hvordan ser nyhedsværternes arbejdsdag egentlig ud? Kom med om bag kameraet og mød TV2 Østjyllands vært Katrine Bøjesen, der elsker spændingen og fornemmelsen af sammenhold, når alle yder deres bedste til hver udsendelse.

12.30: Dagen begynder med forberedelse

Det er torsdag lige over middag, og 28-årige Katrine Bøjesen møder ind på sin arbejdsplads på TV2 Østjylland i det nordlige Aarhus. Hun går mod sin faste plads på redaktionen. Rundt omkring hende sidder journalister, klippere og teknikkere og arbejder koncentreret på dagens indslag. Flere tomme stole vidner om, at der også i marken arbejdes på højtryk for at få de sidste indslag klar til tiden.

Som det første danner Katrine Bøjesen sig et overblik. Hun tænder sin computer og ind tikker den sædvanlige mail fra redaktøren med dagens historier. ’Støj fra Letbanen’, ’Flere indbyggere i Silkeborg’ og ’Europamesterskab i håndværker- og erhvervsuddannelser’ er bare nogle af de historier, redaktionen arbejder med denne dag.

- Jeg bruger gerne de første par timer på at orientere mig og sætte mig godt ind i historierne. Det giver mig et godt og helt nødvendigt fundament for at kunne lave gode udsendelser.

I takt med at dagens indslag så småt bliver færdige, begynder Katrine Bøjesen at skrive oplæg til historierne. De skal være skarpe og pirre seernes nysgerrighed. De skal give lyst til at se mere. Sammen med oplæggene gør hun sig tanker om dagens live-interviews. Der skal forberedes relevante og interessante spørgsmål, så seerne ikke står tilbage med ubesvarede spørgsmål.

- Det hele handler egentlig om forberedelse. Det bruger jeg langt det meste af eftermiddagen på, fortæller Katrine Bøjesen.

Annonce
Foto: Cathrine Birn

17.00: Klar til dagens første udsendelse

Det er tid til at se frem mod dagens 18-udsendelse. Iført lyserød sweater og med håret i knold bevæger Katrine Bøjesen sig som det første ned i sminken. Makeup og hårstyling er ellers ikke noget, hun til hverdag bruger meget tid på. Højst lidt mascara, fortæller hun. Men det rækker ikke for en nyhedsvært. Makeuppen skal sidde, håret skal krølles, og tøjet skal skiftes.

Som regel er Katrine Bøjesen alene i sminken, men indimellem deler hun spejlet med reportere, der skal gøre sig klar til at sende live.

- Er jeg alene, bruger jeg nogle gange tiden på at tænke udsendelserne igennem inden, jeg skal på. Det kan være meget rart, men det er ikke et must for mig. Når vi er flere i sminken, er det hyggeligt at snakke og tænke på noget helt andet.

Klokken nærmer sig 18, og det er tid til den første prøveudsendelse. Det er nu alle fejl skal findes og rettes til. Katrine Bøjesen tænder for teleprompteren, putter øresneglen i øret og sænker studiets skrivebord, så det passer til hendes højde. Hun gør sig helt klar, for når prøven er overstået, er det alvor.

Klokken 18.16 skydes live-udsendelsen i gang, og Katrine Bøjesen kan sige dagens første: ”Velkommen til TV2 Østjyllands korte nyhedsoverblik.”

Foto: Cathrine Birn

19.00: Fokus på hovedudsendelsen

Efter en veloverstået 18-udsendelse går der ikke lang tid, før tankerne falder på den næste udsendelse. Den såkaldte hovedudsendelse klokken 19.30. Den som alle på redaktionen forbereder sig imod. Foruden de mange indslag vil der her ofte indgå live-interviews og grafikker. Alt sammen noget nyhedsværten skal håndtere.

- Det er her mine hovedkompetencer kommer til udtryk, og jeg virkelig kan vise mit værd. De mange indslag, live-interviews og grafikker er krævende men også enormt spændende, fortæller Katrine Bøjesen.

Alle arbejder sammen om at få 19.30-udsendelsen gjort klar. Lydmanden hjælper med at klippe, produceren hjælper med at holde overblik, og redaktøren trækker i nogle tråde for at få det hele til at spille. Der bliver arbejdet som et hold, og det er netop det, Katrine Bøjesen elsker ved sin arbejdsplads.

- Jeg kan virkelig godt lide fornemmelsen af det enormt tætte samarbejde. Alle er afhængige af hinanden. På den måde er vi selvfølgelig mere sårbare, men omvendt mærker man også, at alle gør deres ypperste for at lave en god udsendelse.

Klokken nærmer sig 19.30. Katrine Bøjesen står klar ved studiets skrivebord og kigger smilende ind i kameraet. Hun ved, at det er dagens vigtigste udsendelse. Udsendelsen med det højeste antal seere. Men det er ikke noget, der skræmmer den efterhånden rutinerede nyhedsvært, der siden juni 2017 har været vært hos TV2 Østjylland og før det radiovært for P4 Østjylland.

- Jeg plejer egentlig ikke at være nervøs. Jeg har forberedt mig grundigt nok til at vide, hvad der kommer til at ske. Indimellem ved jeg, at nogle live-interviews kan være mere udfordrende end andre, og det præger selvfølgelig nervøsiteten. Men som regel er jeg mere spændt end nervøs, fortæller hun.

Foto: Cathrine Birn

20.00: Afslapning inden aftenens sidste udsendelse

Efter to veludførte udsendelser er det tid til aftensmad. Sammen med sine kollegaer bevæger Katrine Bøjesen sig op i kantinen på øverste sal. Nu kan skuldrene sænkes for en stund.

- Der er ofte en let og humoristisk stemning efter 19.30-udsendelsen. Nu kan vi slappe lidt af. Indimellem falder samtalen på vores næste 22-udsendelse, men ofte snakker vi om alt mulig andet.

Når aftensmaden er spist, ligger fokus på aftenens sidste udsendelse. De sidste detaljer skal på plads. Som regel fungerer 22-udsendelsen som en kortere version af 19.30-udsendelsen, men indimellem kan pointer fra live-interviews bringes frem og vinkles anderledes i 22-udsendelsen.

Klokken 22.25 står Katrine Bøjesen for tredje og sidste gang foran kameraet denne dag. Hun præsenterer de efterhånden velkendte historier, og ti minutter senere kan udsendelsen rundes af med et ”på gensyn i morgen, hvor vi er klar med nye historier fra Østjylland.”

Der går ikke lang tid fra, Katrine Bøjesen har sagt farvel til seerne til, hun siger farvel til sine kollegaer. Lyset i studiet slukkes, makeuppen tages af, og håret sættes atter op i en knold. Katrine Bøjesens over 10 timers lange arbejdsdag er nu slut.

- Jeg skal heldigvis ikke forberede noget til næste dag. Jeg har fri, når jeg har fri. Det sætter jeg stor pris på. Det er dejligt at kunne koble helt af efter en lang og spændende dag med mange indtryk.

Denne artikel er bragt i samarbejde med magasinet Aarhus Panorama. Magasinet kan findes på caféer, i butikker og i storcentre over hele Aarhus. Desuden udkommer magasinet månedligt som indstik i Århus Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce