Annonce
Aarhus

Kom med din kandidat til Årets Bernhardt

Sidste år fik træskibshavnen prisen Årets Bernhardt for et godt bymiljø. Foto: Flemming Krogh
Alle kan frem til 29. maj komme med forslag til, hvem der skal have Årets Bernhardt - prisen for et godt bymiljø.

AARHUS: De første forslag til, hvem der skal have bykulturprisen Årets Bernhardt er kommet ind, men der er stadig god tid til at indstille kandidater til prisen, som Foreningen for Bykultur i Aarhus har gjort til en årlig tradition.

Kender du en gade, et gårdrum, en plads, en bygning, et kvarter, en landsby eller noget helt syvende, hvor der er skabt et rigtig godt bymiljø og et fællesskab, så kender du også en mulig vinder af Årets Bernhardt 2019.

Send dit kandidat-forslag senest 29. maj til mosv@stiften.dk med et foto, der viser miljøet og en kort beskrivelse af, hvorfor det er værdifuldt for byen, kvarteret eller landsbyen. Skriv gerne også hvilke borgere, grupper eller foreninger, der har gjort en særlig indsats for at skabe miljøet.

- Prisen skal sætte fokus på, hvad beboerne i Aarhus Kommune oplever som helt særlige steder, der både rummer noget af byens, forstadens eller landsbyens historie, og som samtidig fungerer som et aktivt og inspirerende miljø, siger foreningens formand, arkitekt Bruno Viuf Larsen og fortsætter:

- Eneste krav for at komme i betragtning er, at det ligger i Aarhus Kommune, at projektet er skabt af private ildsjæle, og at miljøet i sin helhed ikke omfatter mere end 500 husstande. Projektet skal kunne betragtes som færdigt eller taget i brug.

Sidste års vinder var Træskibshavnen, mens prisen i 2017 gik til Stationsgadekvarteret i Risskov.

Når alle kandidatforslag er i hus, udvælger bykultur-foreningens bedømmelsesudvalg tre finalister, som præsenteres i Århus Stiftstidende og på stiften.dk, hvor der bliver mulighed for at stemme på, hvem af dem der skal have Årets Bernhardt.

Afstemningen foregår fra 2. til 10. juni.

Når vinderen er fundet, bliver prisen uddelt på vinderens hjemmebane fredag 14. juni med deltagelse af teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V).

Prisen består af en fest med øl og pølser – og en designet bænk med Årets Bernhardt indgraveret eller, hvis vinderen foretrækker det, for eksempel et telt til brug for fest og sammenkomster for yderligere at styrke sammenholdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce