Annonce
Aarhus

Kom med i arkivet: Da Stiftens læsere foreslog krisehjælp til AGF

Peter Graulund var en af de spillere, som læserne ville sende til tå-retter og numerolog og straffe med Sussi og Leo. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2009

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv. Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i begyndelsen af april for 10, 25 og 50 år siden.

Annonce

2009 - læsernes krisehjælp til AGF

AGF afviste at tale om krise, men læserne var med på at klubben trægte til krisehjælp.

Efter et forår med fem kampe og blot ét sølle point lugtede det (også) i april 2009 af krise i det århusianske fodboldflagskib.

Forventningerne til sæsonen var ellers tårnhøje, for AGF havde ansat Erik ”Tryllerik” Rasmussen som cheftræner, og han havde drevet det vidt i FC Midtjylland. Men da AGF søndag 5. april tabte 1-2 til AaB på eget græs, inviterede avisen læserne til at komme med forslag til AGF, som kunne hive klubben ud af måltørken og væk fra nedrykningsstregen i tabellen.

Den opfordring var læserne hurtige til at svare på med alskens kreative forslag, som gik mere i retningen af pisk end gulerod. Her er et udpluk:

"Hvis holdet ikke vinder over Horsens, skal spillerne straks ud i spillerbussen og køres direkte til Nordjylland, hvor man hyrer Sussi og Leo til at spille for dem 24 timer i døgnet."

"Markspillerne skal have skridttællere på. Alle, der har løbet under 15 km skal ingen løn have."

"Jeg foreslår en numerolog. De skal have nye navne hele banden. Peter Graulund skal have mellemnavnet Abdul, og på den måde kan vi også komme problemet med to Poulsen'er på midtbanen til livs. Det er et lille skridt, man mange små skridt gør et marathon."

"I Guldsmedgade bor TÅ-RETTEREN. Til ham sendte man fodboldspillere, der ikke kunne ramme målet. Det var hemmeligheden bag GF's succes i 50'erne."

Og virkede de gode råd så? Tja. Trods forårets magre pointhøst lykkedes det for Erik Rasmussen og AGF at overleve i Superligaen.

Men efter en fantastisk start på næste sæson – holdet lå nummer ét efter syv runder – gik det i den grad ned ad bakke.

AGF rykkede ned, og Erik Rasmussen blev fyret.

1994 - let at finde en parkeringsplads

For 25 år siden.

I begyndelsen af april 1994 satte Århus Stiftstidende sig for at undersøge, hvor svært det mon var at finde en parkeringsplads centralt i Aarhus.

Svaret bragte vi søndag 10. april. Og det vil formentlig komme noget bag på nutidens bilister.

- Problemer med at finde en p-plads? Ikke i Aarhus. I hvert fald ikke i går. Århus Stiftstidende testede i går formiddag fire centrale p-pladser i city. Alle steder kunne man køre direkte til en plads, fastslog vi.

Fire journalister deltog i eksperimentet. Deres prøveture begyndte i ringvej-kryds i det nordlige og det vestlige Aarhus.

Aftalen var at køre til hvert sit parkeringshus og mødes foran den ikke længere eksisterende Fona-forretning på Strøget.

Mellem 15 og 21 minutter tog turen fra ringvej til Fona, hvilket blev betegnet som ”forholdsvis hurtigt”.

Til gengæld mente avisen, at det var en noget dyr fornøjelse at parkere sin bil i et af de fire testede p-huse.

”En krone pr. syv minutter kan hurtigt løbe op i 15-20 kr. for en lørdags by-tur,” skrev vi.

Ifølge Danmarks Statistiks prisberegner svarer 1994-timeprisen på 8,60 kr. til 13,20 nutidskroner.

Så hvis det var en dyr fornøjelse at parkere i 1994, så er det kun blevet dyrere. Stiller man bilen under Dokk1 eller i p-kælderen under Bruuns Galleri skal man af med 22 kr. i timen. Kører man den ind under Navitas, kan man nøjes med 17 kr. i timen.

1969 - Margrethe sælger gård – ønsker mere tid i Aarhus

For 50 år siden.

Da dronning Margrethe 16. april 1958 fyldte 18 år, forærede landboforeningerne hende en gård, Nordgården, ved Ringsted.

Men 11 år senere var prinsessen blevet gift med prins Henrik og parret brugte så meget tid på Marselisborg Slot, at prinsesse Margrethe ikke rigtigt havde noget at bruge Nordgården til. Derfor overvejede hun at sælge gården.

Det stod der i hvert fald på forsiden af Århus Stiftstidende onsdag 9. april 1969.

Avisen mente at vide, at salgsplanerne allerede havde været nævnt i Statsrådet. Det blev dog afkræftet som et rygte af hofchef Ebbe Munck.

- Et eventuelt salg vil naturligvis først ske efter samråd med giverne, De samvirkende danske Landboforeninger, sagde Ebbe Munck.

Det var landboforeningernes ønske, at prinsesse Margrethe med Nordgården skulle få en tæt tilknytning til landbruget. Men det blev i gavebrevet understreget, at der ingen betingelser fulgte med gaven.

Ringsteds borgmester, landsretssagfører Thisted Knudsen var ikke begejstret over udsigten til at miste en indbygger så prominent som prinsesse Margrethe.

- Den jævne bonde vil føle sig skuffet, hvis tronfølgeren sælger hans gave, men hendes handling vil vinde forståelse, hvis for eksempel et ungt landmandspar får lov til at købe den på vilkår, så de – hvis de er dygtige nok – kan sidde på gården og få et godt udkomme. Den bør ikke gå til en københavnsk direktør, citerede Århus Stiftstidende Thisted Knudsen for at sige til BT.

Nordgården er i dag en rideskole og et sted, hvor heste kan opstaldes. Ifølge Nordgårdens annonce på heste-nettet.dk solgte dronning Margrethe gården i 1970.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen.

Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så er indgangsbilletten såre billig: For 49 kroner kan du prøve avisen og søge ubegrænset i arkivet i en måned. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce