Annonce
Østjylland

Kom med ombord på Danmarks nyeste krigsskib

21-årige Johan Poulsgaard er ombord på Danmarks nyeste og topmoderne krigsskib som dæksgast. Foto: Kim Haugaard

På torsdag letter marinefartøjet "Lauge Koch" anker og sætter kurs mod Nordatlanten, hvor det vil være at finde de næste tre år. Med ombord er 21 besætningsmedlemmer - 20 mænd og en enkelt kvinde - som skal hjælpe til med alt fra forskningsprojekter til redningsaktioner.

Randers: Undrede du dig også over det enorme krigsskib, der lørdag lagde til kaj ved Randers Havn? Det er såmænd bare Randers Kommunes nye adoptivbarn "Lauge Koch".

- Der er en tradition for, at alle søværnets skibe bliver adopteret af både en dansk og en grønlandsk kommune. Randers Kommune har tidligere haft korvetten "Niels Juel" som adoptivskib, men i 2009 blev det taget ud af tjeneste. Derfor stod Randers klar, da det her helt nye fartøj blev klar til adoption, fortæller banjermesteren Michael Jakobsen.

Men hvad betyder sådan en adoption i praksis? Og følger der økonomiske forpligtigelser med, ligesom når et barn adopteres?

- Der følger ingen økonomiske forpligtigelser med, når en kommune adopterer et af søværnets fartøjer. Der er dog tradition for, at der indimellem udveksles gaver mellem det pågældende skib og kommunen, forklarer Michael Jakobsen og fortsætter:

- Den største praktiske betydning er nok, at Lauge Koch, når det er i Danmark, så vidt muligt vil lægge til i Randers og invitere randrusianerne ombord til en rundvisning og en snak om livet på vandet.

Annonce
Fartøjet lagde til kaj i Randers lørdag morgen. Foto: Kim Haugaard

En hel forskerby på dækket

Allerede efter den officielle "adoption" lørdag inviterede Lauge Kochs besætning interesserede randrusianere til en rundtur på fartøjet og en sejltur i en tilhørende lynhurtig redningsbåd. Den samme gør den søndag fra klokken 10-12, hvorefter turen går til Fredericia. Her skal besætningsmedlemmerne tage afsked med deres nærmeste, inden fartøjet torsdag sejler mod Island. Derefter går der lang tid, inden du igen får mulighed for at komme indenfor i det enorme fartøj. Det bliver nemlig i Nordatlanten de næste tre år.

- Lauge Koch er både et krigs-, miljø- og forskningsskib. Så vi sejler op til mange forskelligartede opgaver. Ved Island skal vi blandt andet hjælpe med et forskningsprojekt, hvilket betyder, at der bliver opstillet en hel forskerby med blandt andet laboratorier på dækket, fortæller Michael Jakobsen og tilføjer, at forskerne blandt andet skal ombord på skibet for at tage prøver at havbunden.

Inspektionsfartøjet Lauge Koch er både et krigs-, miljø- og forskningsskib. Foto: Kim Haugaard

Redningsaktioner og et øje på mulige fjender

I den anden ende af skalaen ligger de mere alvorlige her-og-nu-opgaver, som både handler om at holde øje med de fartøjer, der nærmer sig, samt træde til ved redningsaktioner.

- Vi bruger enormt meget tid på at træne nødsituationer. Hver eneste måned træner vi eksempelvis med fartøjets kanon, hvor vi skal ramme præcise mål i vandet. Og vi har også løbende redningsøvelser, fortæller 21-årige Johan Poulsgaard, der er med ombord som dæksgast.

Han har kun været udsendt med Lauge Koch én gang før, men har allerede oplevet en redningsaktion blive sat i værk.

- Da vi sejlede rundt omkring Nuuk blev der pludselig affyret nødraketter, og så blev den helt store eftersøgning med redningsbåde og helikopter straks sat i værk. Det viste sig dog, at ingen var i nød. Det var formentlig nogen, der havde fyret raketterne af fra land for sjov, fortæller han.

Johan Poulgaard var en af dem, der lørdag stod klar til at vise nysgerrige randrusianere rundt på fartøjet. Foto: Kim Haugaard

Et svært farvel

Selv om det kun er anden gang, Johan Poulsgaard skal afsted med det nye marinefartøj, er han bestemt ikke uvant med sømandslivet.

- Jeg har sejlet jolle siden jeg var 12 år og indtil gymnasietiden. Og efter gymnasiet var jeg heldig at få en plads som værnepligtig på kongeskibet, som jeg sejlede rundt med i ni måneder, fortæller han.

Der er dog én ting, han nok aldrig bliver vant til. Nemlig afskeden med den nærmeste familie inden udsendelserne til søs.

- I de tre år, fartøjet skal være i Nordatlanten, er besætningen typisk afsted i to måneder af gangen. Det vil sige, vi er ombord på skibet i to måneder, hvorefter vi bliver fløjet hjem til Danmark, hvor vi holder fri i to måneder, inden vi så igen bliver fløjet tilbage til fartøjet til yderligere to måneders arbejde, forklarer han og fortsætter:

- Det er da lidt specielt at skulle tage afsked inden de to måneder til søs. De synes både min familie og jeg. Men jeg synes dog også, at de efterfølgende to måneders sammenhængende fridage vejer op for den tid, man har været væk fra hinanden.

Og det er banjermesteren Michael Jakobsen, der i årevis har levet på den måde, helt enig i.

- Jeg har kone og børn herhjemme, som heldigvis har accepteret den livsstil. Vi holder fokus på, at der efter hver udsendelse kommer nogle måneder, hvor jeg er hjemme og har fri døgnet rundt, og hvor der dermed virkelig er tale om kvalitetstid med familien. Men det er en speciel måde at leve på, det er klart. Og jeg har da også tidligere haft kærester, der ikke kunne acceptere det, fortæller han.

Med Randers som adoptionskommune vil Lauge Koch så vidt muligt forsøge at lægge til i netop Randers, når fartøjet er i Danmark, fortæller banjermesteren Michael Jakobsen. Foto: Kim Haugaard
Besætningsmedlem Simon Eriksen stod lørdag klar til at byde interesserede velkommen ombord. Foto: Kim Haugaard
Her skal Johan Poulsgaard og hans roomie bo de næste to måneder. Det ser måske småt ud, men det er faktisk ganske luksuriøst. - På kongeskibet sov vi 22 mænd sammen. Her er vi kun to, og vi har endda eget toilet, fortæller Johan Poulsgaard med et smil. Foto: Kim Haugaard
Fra styrtårnet er der god udsigt over byen. Foto: Kim Haugaard
I bunden af marinefartøjet har en superhurtig lille redningsbåd til huse. En båd, som interesserede lørdag kunne få en tur i. Foto: Kim Haugaard
Her bliver der holdt øje med maskineriet. Foto: Kim Haugaard
Fartøjet har sit eget lille hospital, hvor den første behandling kan finde sted, inden patienten med helikopter sendes til nærmeste hospital. Foto: Kim Haugaard
Rigtig mange benyttede sig lørdag af muligheden for at kigge sig omkring på det nye krigsskib. Foto: Kim Haugaard
Fartøjet er et af de mest moderne af sin slags. Foto: Kim Haugaard
Fartøjet er et af de mest moderne af sin slags. Foto: Kim Haugaard
Her er kanonen, som mandskabet hver måned træner med. Foto: Kim Haugaard
Det er fra dette rum, kanonen bliver ladt. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Amtsavisen var lørdag på rundtur i Randers Kommunes nye adoptivbarn - krigsskibet Lauge Koch. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce