Annonce
Kultur

Kommentar: Hvis dette er vejen, må jeg konstatere, at den festival jeg elskede, ikke eksisterer mere

Northside Festival får debut på Eskelunden om en måned, men programmet er ikke i nærheden af det format, som tidligere har været forbundet til navnet. Foto: Flemming Krogh

Du kan godt begynde planlægningen, for nu er programmet klar.

Sådan lød udmeldingen fra Northside Festival tirsdag eftermiddag, da de for en stund brød radiotavsheden og kom med en af deres få udmeldinger via sociale medier.

Der er dog ikke grund til den store forberedelse for at finde frem til årets højdepunkter på den nye festivalplads på Eskelunden, for listen er så kort i det nuværende program, at den er en hån mod det renomme, som Northside Festival har opbygget over en årrække.

Annonce

Lige siden festivalen fik adresse i Ådalen har den år efter år leveret et balanceret program, som bød på danske og internationale artister, som var garant for at tilfredsstille nostalgi, nysgerrighed og nutidige hitmagere. De har haft navne som appellerede til popelskeren, dem med hang til hiphop eller nogen af os, som foretrækker, at musikken godt må larme og have nogle lækre riffs.

Et program, som var fuld af overraskelser og gav nogle af de oplevelser, som man kan tillade sig at forvente af en festival, som har høstet priser på kontinentet for sin fremsynethed og i enkelte år har fået anmeldere til at kalde den en konkurrent til landets største festival, Roskilde Festival.

Sådan er det ikke i år. Northsides program for debuten på Eskelund blegner i sådan en grad, at det faktisk ikke fortjener at bære Northside-logoet. Magen til kaloriefattigt og ideforladt musikprogram skal man godt nok lede længe efter.

Det har i hvert fald ikke en kvalitet, dybde og variation, som ellers har været Northsides vartegn. I stedet er det proppet til kanten med danske navne, som i forvejen indtager programlisterne til alle de andre festivaler, ligesom flere af dem er med på Grøn Koncerts sommerturné rundt i landet.

Festivalledelsen har selv givet udtryk for, at pandemien har været hård ved Northside. Nøjagtigt som den har ved mange andre erhverv. De har også givet udtryk for, at man gerne vil give en støttende hård til den danske musikverden, som også har været ramt i denne periode.

En prisværdig ambition. Men hvis det har været så vigtigt for dem at give en støttende hånd, hvorfor så ikke gøre det over en bred kam i stedet for at fylde et program med alt godt fra P3's radioflade - alle dem, der normalt får timevis af spilletid i æteren?

På sin vis er det ganske forståeligt, at de danske navne udfylder en stor plads i programmet. Pandemien har bragt musikbranchen i knæ, og den er først lige ved at genfinde balancen. Det betyder, at efterspørgslen på navne har været enorm fra alle de store festivaler og i det billede, er Northside bare den lille i forhold til nogle af de helt store spillere i den europæiske festivalbranche. Samtidig har flere navne haft gamle aftaler fra før corona, som de skulle leve op til og har derfor ikke været tilgængelige.

Alligevel fraskriver det ikke århusianerne for at have ambitioner på det musikalske plan. For selvom de store navne formentlig har været udenfor rækkevidde, så må det være muligt at finde nogle af dem i næste geled eller næste igen.

Det er faktisk muligt. Det viser nogle af navnene på programmet hos de lokale spillesteder i byen. Navne, der ville pynte på Northsides program og give et langt mere varieret udbud end et program, der ikke i samme omfang udfordrer og prikker til sine gæster, men i stedet opfylder ønsket om at spille den, du kender fra radioen.

Der er nærmest ikke andet.

Hvad med at give nogle af de skæve, mindre kendte eller højt larmende fra et rigt dansk musikliv chancen? Det er en Aarhus-festival, så hvor er lokale navne som Bogfinkevej, Baest, Zar Paulo, Bersærk, Yung eller Rigmor?

Hvorfor er det kun de navne, der allerede fylder haller rundt omkring i landet?

Hvis dette er vejen, må jeg desværre konstatere, at den festival, jeg elskede, ikke eksisterer mere.

Det er lidt kedeligt og lugter langt væk af, at Northside har haft så travlt med at dyrke alt andet end det, der i sin tid var udgangspunktet for festivalen, musikken. Det handler om form, bæredygtighed, kunstværker og alt muligt andet end det, som denne skribent troede, at Northside Festival handlede om.

Musik.

Det var punkt nummer et, dengang John Fogde var booker og havde ansvaret for programmet. Han skabte en musikalsk sjæl og havde en idé med sit program. Nogle gange var det rocken, der formede årets program. Andre gange var det hiphop eller det mere poppede element. Han havde fingeren på pulsen og fandt de store navne, de fremadstormende og dem der fik nostalgien til blusse frem, når man stod og skrålede med på fortidens store hits.

I år er der kun få navne, der har den kvalitet.

Men måske er det meningen? Måske er det et retningsskift? En ny vej for festivalen?

Vi ved det ikke.

Udmeldingerne har været få fra festivalen, og netop radiotavshed er måske det, der i virkeligheden provokerer allermest. Ikke mindst fordi Northside lige siden den første aflysning i 2020 har opfordret og bedt folk om at beholde deres billetter for at støtte festivalen og sikre, den bestod.

Det ville klæde Northside Festival at melde ud, om årets magre program er et udtryk for, at den befinder sig på et mellemstadie og vender tilbage i fuld styrke næste år, eller om det her faktisk er den sti, som den vil bevæge sig på fremover.

Hvis dette er vejen, må jeg desværre konstatere, at den festival, jeg elskede, ikke eksisterer mere.

Heldigvis er der stadig minderne om dengang Run The Jewels skabte bølgegang i mudderet, The Parov Stelar Band fik det meste af pladsen til at danse til deres mærkværdige miks af swing, jazz, pop og soul, Liam Gallagher stod cool bag sine solbriller eller da et purungt Greta Van Fleet væltede den røde scene. Et lille udpluk af mange store musikalske oplevelser på en festival, som satte musikken øverst.

Lad os håbe de vender tilbage, og Northside igen bliver den udfordrende og drillende lillebror til Roskilde Festival, som den engang var.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Kultur

Fejring i Mindeparken: Kæmpestort børnekor synger for Dronningen

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået

Annonce