Du kender godt ordsproget med, at når man når man peger en finger ad andre, så er der tre fingre, der peger ind mod en selv?
Det er banalt, men det er sandheden ofte.
Og sandheden er, at det hverken er Aarhus Havn, Mærsk, Coop eller Kina, der har skabt behovet for en havneudvidelse i Aarhus.
Det er dig. Og mig. Os. Den helt almindelige dansker, som hver for sig er lige så inderligt ligegyldig som en enkelt myre, men som tilsammen er som myrer i flok; uimodståelige som en naturkraft.
Alle de containere, som bliver losset i Aarhus Havn er til os – eller nogen lige som os i andre dele af verden.
De er fyldt med varer, som man sagtens kan negligere og udråbe til billigt, ubrugeligt Kina-skrammel. Men sandheden er jo, at det er de færreste containere, der har adresse hos Billig-Billy og Tiger.
Langt de fleste indeholder produkter, som vi nødig vil undvære.
Tag nu blot container nummer ét her: Den indeholder en af de største varegrupper, der rejser mellem Asien og Europa: tøj. Hvornår har du sidst aktivt gået efter tøj, som er produceret i Europa, for ikke at sige Danmark?
Container nummer to: Fyldt med sibirisk lærketræ til terrassen (i hvert fald når vi ikke boykotter Rusland).
Container nummer tre: Cumaro-træ direkte fra Amazonas. Også til terrassen - hvis kun det hårdeste og dyreste er godt nok.
Container nummer fire: Trykimprægnerede fyrretræsplanker til fattigrøvene. Men selv det kommer fra Litauen.
Container nummer fem: Kaffe. Viva Brazil!
Container nummer seks: Sonos højtalere. Opfundet i USA. Produceret i Kina. Sejlet hele vejen syd om Indien eller nord om Rusland, så du kan få fed lyd i stuen og på lokummet simultant.
Container nummer syv: Dørmåtter til dine beskidte støvler og tæpper til dine strømpefødder. De kommer også fra Østen. Det gør støvlerne og strømperne i øvrigt også.
Container nummer otte: Mobiltelefoner som, den du måske sidder med i hånden lige nu.
Container nummer ... ja, you get the point. Der er mange af dem, containerne, og de er fyldt med alt fra møbler og fødevarer til Samsung fladskærme og printplader til den danske vindmølleindustri.
Det er helt legitimt at være modstander af en havneudvidelse. Men det er dælme også hyklerisk, hvis man samtidig forbruger løs som altid. For de to ting hænger uløseligt sammen.
718.000 TEU passerede sidste år gennem Aarhus Havn. TEU står for 'Twenty-foot Equivalent Units', så der er altså tale om en godsmængde, svarende til næsten trekvart million 20 fods containere.
Det var en 'all time high', som det hedder i internationalt business-lingo. En historisk rekord.
Og den bliver allerede slået i år med længder.
På nuværende tidspunkt ligger Aarhus Havn 15 procent over niveauet i forhold til samme tidspunkt i 2021, og til sommer begynder grønlandstrafikken via Royal Arctic Line at anløbe Aarhus Havn med alt godt fra havet. Rejer, torsk, helleflyndere - 50.000 yderligere TEU om året.
Normalt må containerne maksimalt stakkes i fem lag. På grund af pladsmangel har Aarhus Havn fået dispensation til at læsse syv oven på hinanden.
Hvorfor så ikke stakke dem op i 10 eller 15 lag og løse pladsproblemerne på den måde?
Fordi det er et farligt spil klodsmajor. En tom container vejer fire ton, men trods det, så presser man allerede citronen med syv oven på hinanden. Det sker rent faktisk, at containertårnene vælter, når det stormer.
Så havnen vil gerne udvide. Og mange århusianere er imod.
Hvilket bringer os til spørgsmålet: Er du parat til at lægge indkøbsvanerne om og købe lokalt producerede varer, som koster det tredobbelte?
Måske tænker du, ja, det vil jeg faktisk godt betale for. Jeg lægger hånden på kogepladen.
Fint. Prisværdigt. Men overvej så samtidig, om du også er parat til helt at undvære?
For der kan ikke dyrkes bananer i køreafstand fra Danmark. Ej heller kaffe og the. Eller tobak, hvis man skulle høre til den uddøende slægt, der benytter sig af den slags.
Det er helt legitimt at være modstander af en havneudvidelse. Men det er dælme også hyklerisk, hvis man samtidig forbruger løs som altid. For de to ting hænger uløseligt sammen.
'Made in China' - 'Raised in Australia' - 'Grown in Chile'.
Hvis der står sådan på din ipad, dit oksekød eller din rødvin, så har du selv været med til at skabe behovet for havneudvidelsen.
Husk lige det. Køb ind efter det. Lev efter det. Og så må du brokke dig.