x
Annonce
Sport

Kommentar: Vi må godt være kede af, at sport er gået i hi

Den seneste fodboldkamp AGF spillede var for tomme tribuner - når sport en gang vender tilbage gætter alle eksperter på, at det igen begynder for tomme tribuner. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På mit hjemmekontor, der i disse dage også er blevet min arbejdsplads, har jeg en række figurer til at stå på en reol.

Tiger Woods, Tom Brady, Marcus Rashford og LeBron James står blandt andre troligt og holder øje med mig, når jeg arbejder.

De står der ikke fordi jeg nødvendigvis er fan af lige præcis dem eller deres hold. Men fordi jeg er fan af sport. Jeg elsker sport og de historier, der bliver fortalt igennem sejre og nederlag.

Alle figurerne har hver sin betydning for mig.

Men i øjeblikket er de rigtige personer bag mine figurer ikke i stand til at skabe nye fortællinger. Det har coronapandemien sat en stopper for.

Inden vi kommer videre, så lad mig slå fast, så det ikke er til at misforstå. Intet kommer før menneskeliv, så selvfølgelig er det rigtigt, at vi har sat al sport på standby i denne tid!

Men derfor må vi godt være kede af, at sporten over hele verden ligger stille. Udskudt og aflyst.

Annonce
Det er et samlingspunkt, der er forsvundet. Sport er i sig selv ikke en nødvendig del af et samfund, men det er et samfund i sig selv.

Alt aflyses

Fordi sport betyder noget for manges hverdag. Og det mærker vi måske især nu hvor vi ikke kan følge med i Premier League, NBA og Masters.

Nogle af de bedste oplevelser i mit liv har jeg haft i forbindelse med sport - enten ved at kigge på det eller selv at spille.

Sport underholder os. Det er et frirum fra arbejdet, pligterne og konen (manden).

I den seneste uge har alverdens sportsfolk skulle kommentere på hvordan de har det i denne tid, hvor de må opgive drømme og arbejdsopgaver, de har trænet mod i årevis.

Lige fra den danske fodboldlandstræner Åge Hareide, der går glip af EM-slutrunden på grund af udsættelsen, til Bakken Bears’ Adama Darboe, der lige nu ikke ved, om han kommer til at deltage i den europæiske semifinale, han og hans holdkammerater ellers har spillet sig frem til.

Fælles fra sportsfolkene har det lydt, at menneskeliv og medborgeres sundhed kommer i første række, og så må de finde et andet tidspunkt at ærgre sig over dét, de mister.

Og det er dejligt sympatisk. Og jeg er sikker på, at det også er deres ærlige mening.

Sport er et samlingspunkt

Men både de og vi må også godt ærgre os i denne tid.

Det er lidt den samme sang som den om børnene i Afrika, der ikke får nok mad.

Der er jo ikke noget her i verden, der er værre end dét. Men alligevel må vi i Danmark godt være trætte af, at letbanen er forsinket eller at det regner uafbrudt i ni måneder af året.

På samme måde overskygger det alt andet, hvordan hele verden lider lige nu – sundhedsmæssigt som økonomisk. Ikke mindst i Italien og Spanien, der virker hårdest ramt i øjeblikket.

Vi overlever, at sporten - i forhåbentligt kun nogle måneder - ligger stille. Men det er trist, at Superligaen holder pause. At formel 1 udskyder løb efter løb og forårsklassikerne er aflyst.

Det er et samlingspunkt, der er forsvundet. Sport er i sig selv ikke en nødvendig del af et samfund, men det er et samfund i sig selv. Og jeg er sikker på, at alle der er en del af det, føler de samme afsavn som undertegnede.

TV-selskaberne gør lige nu hvad de kan for at mætte vores sportshjerter.

Miraklet i Madrid, EM-kampene fra '92 og fortidens Champions League-finaler kører på repeat. Og det er jo alt sammen meget godt. Bedre end ingenting. En sportsnørd er også nostalgiker, så det glider ned.

Men de gamle kampe mangler sportens umami; uvisheden om, hvad der sker lige om lidt.

Den uvished får vi til gengæld rigeligt af i hverdagen lige nu med et løbsk virus, men det kunne vi til gengæld godt undvære.

Dennis Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Aarhus

På trods af coronakrise: Festugen kommer i 2020, men bliver uden fælleskoncert

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Aarhus

Aarhus Universitetshospital udvider med flere telte til coronatest: Skal leve op til de nye krav

Annonce