Annonce
Indland

Kommentator: Folkebevægelsen mod EU dør måske med mandattab

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Det er ret dramatisk, siger Erik Holstein om, at Folkebevægelsen ser ud til at ryge ud af EU-Parlamentet.

De mest EU-kritiske partier står til et dårligt valg, viser valgstedsmålinger fra DR og TV2.

For første gang nogensinde ser Folkebevægelsen mod EU ud til ikke at få en plads i parlamentet, og Dansk Folkeparti står til at gå kraftigt tilbage.

Partiet havde før valget fire mandater, men DR's måling spår partiet til kun at få et.

TV2's måling ser en smule mere positiv ud med to mandater til DF.

- Der er jo en verden til forskel på de to målinger. To mandater vil DF nok gerne sælge den for, vurderer Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.

- De havde forventet en halvering. Men hvis DF ender med ét mandat, så skal man have Peter Kofod, som ikke er lige så velbevandret i EU-politik som Anders Vistisen, og så er det på alle måder helt forfærdeligt for dem.

Erik Holstein mener, at det kan betyde Folkebevægelsen mod EU's endeligt, hvis partiet mister sin plads i parlamentet.

- Det ser ud til at være rimelig katastrofalt for modstanderne af EU. Det er ret dramatisk for Folkebevægelsen mod EU, som jo kan risikere at dø af det her.

- Jeg tror, at de er blevet ramt af alle efterveerne fra brexit. Det gennemsyrer hele deres projekt, siger han.

Socialdemokratiet står umiddelbart til at blive det største danske parti i Europa-Parlamentet.

Hos DR står Socialdemokratiet til fire mandater, hvilket er en fremgang på ét mandat sammenlignet med 2014-resultatet.

Hos TV2 står partiet fortsat til tre mandater, hvilket Venstre også står til i samme valgstedsmåling.

Venstre står ligeledes til tre mandater hos DR. Ved 2014-valget fik Venstre to mandater.

Både SF og De Radikale står til en fordobling af antallet af mandater, nemlig fra et til to.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce