Annonce
Danmark

Kommission savner mere gennemsigtighed i partistøtte

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Offentligheden skal kunne se, præcis hvor mange penge store donorer giver til partier, mener kommission.

Partistøtteloven siger, at partier og politikere skal offentliggøre identiteten på donorer, som giver mere end 20.000 kroner i støtte.

Dog kan offentligheden ikke få indsigt i, præcis hvor mange penge de store donorer giver til de politiske partier.

De regler bør dog ændres, mener Demokratikommissionen, som kommer med en rapport med anbefalinger til at styrke det danske demokrati.

- Når bidraget kommer over beløbsgrænsen, mener vi, at det giver god mening, at der åbenhed omkring, hvor meget man har støttet partiet med, siger Chris Preuss, som er formand Dansk Ungdoms Fællesråd, der har taget initiativ til at nedsætte Demokratikommissionen

- Det siger noget om, i hvor høj grad man sympatiserer med partiets politik, siger han.

Demokratikommissionen mener også, at der skal være krav om, at foreninger, som bruger mere end halvdelen af deres omsætning på partistøtte, skal offentliggøre deres medlemslister.

Med støtteklubberne er det nemlig muligt at hemmeligholde bidragyderne i foreningerne.

- Det skal være større gennemsigtighed, så man har en garanti for, at man ikke igennem klubber kan støtte et politisk parti, uden at man står på mål for det, siger Chris Preuss.

- Det er for at sikre sig, at alle større donationer kommer frem i lyset og kan blive diskuterer bredt.

Medlemmerne af Demokratikomissionen består blandt andet af en række toppolitikere, mediefolk og forskere. Formand for kommissionen er Lisbeth Knudsen, som er chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen.

Ud over at anbefale mere åbenhed omkring donationer foreslår kommissionen også, at statens partistøtte bliver omlagt, så den eksempelvis gives på baggrund af antallet af partimedlemmer. I dag bliver støtten givet på baggrund af stemmer.

Det skal styrke partiernes incitament til at fremme det lokale politiske arbejde i de perioder, hvor der ikke er valgkamp.

- Når det er stemmer, der afgør, hvordan partierne i store træk bliver finansieret, så bliver det også stemmerne man jagter, siger Chris Preuss.

- Men det demokratiske element mellem valgene, hvor man står på gader og stræder og snakker om politik, er også relevant, og derfor synes vi, at der skal være et incitament til, at partierne prioriterer at få flere medlemmer.

I 2019 var partistøttesatsen 33 kroner per stemme.

Partistøtten gives i kalenderåret efter det kalenderår, hvor folketingsvalget blev afholdt, og til og med det kalenderår hvor næste folketingsvalg afholdes

/ritzau/

Annonce
Læs her om Demokratikommissionen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce