Annonce
Indland

Kommission skal granske lærernes uddannelse

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) er åben over for at forlænge læreruddannelsen til fem år.

Det har været til debat i årevis, men nu skal en række fagfolk én gang for alle undersøge, om det rent faktisk giver mening at lave læreruddannelsen om og gøre den til en femårig uddannelse på universitetet.

Det skriver Politiken.

I dag er læreruddannelsen forankret på professionshøjskolerne og tager fire år.

Trods fire reformer siden 1990 og løbende justeringer er uddannelsen ikke god nok, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Derfor nedsætter han nu en kommission, der med inspiration fra udlandet skal komme med bud på en mere "ambitiøs" læreruddannelse.

- Selv om den her uddannelse er et fundament for hele vores samfund, har vi nogle store udfordringer med den. Og det har vi haft igen og igen.

- Nu er vi nødt til at se, om vi kan designe og konstruere en læreruddannelse, som rækker rigtig mange år frem, siger Tommy Ahlers til Politiken.

Den nye kommission skal både se på, hvordan en ny uddannelse kan tage sig ud på professionshøjskoler og universiteter. En hybrid kan også komme på tale.

Kommissionen skal skele til erfaringer fra de nordiske lande samt Holland, Storbritannien, Tyskland, New Zealand, Canada og Singapore, hvoraf flere lande har gjort uddannelsen længere og forankret den på universitetet.

I Danmarks Lærerforening erklærer formand Anders Bondo Christensen sig enig i behovet for et kvalitativt løft af uddannelsen og ønsker sig en femårig kandidatuddannelse. Om det er i regi af universitet er ikke afgørende for ham.

Til gengæld forventer han, at en grundig reform giver skolen ro og sætte en stopper for de seneste års "haglbyge" af nye krav, der i lærerformandens øjne bygger på modeluner hos politikerne.

På Christiansborg bakker de to største partier i forligskredsen omkring læreruddannelsen op om kommissionen, der skal afrapportere i foråret 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce