x
Annonce
Danmark

Kommune i brev til regeringen: Udligningsudspil er en ommer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På tværs af partifarve sender Varde byråd opfordring til regeringen om at starte forfra med udligningsudspil.

I vinterferien blev Vardes borgmester, Erik Buhl (V), ringet op af en journalist, der kunne fortælle, at den vestjyske kommune med udligningsreformen vil miste 38 millioner kroner i forhold til 2020.

Annonce

I første omgang havde han ellers fået at vide, at hans kommune blot skulle aflevere en enkelt million.

Det har fået det samlede byråd i Varde til at sende et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

Her opfordrer alle partierne regeringen til sætte sig tilbage til tegnebrættet for at sikre, at udligningssystemet bliver "forståeligt, forudsigeligt og retfærdigt". Og med tal, der er til at regne med.

- Men for mig er det helt afgørende, at vi får en meget klar fremlæggelse og en klar forståelse, så man ved, hvad det betyder, når man skruer på det ene eller andet parameter, siger Erik Buhl.

- Jeg har stor respekt for, at man forsøger at lave en reform, men resultatet er en ommer. Vi skal have en reel forhandling om at få et Danmark i bedre balance.

Udligningssystemet sender hvert år milliarder af kroner fra rige til fattige kommuner.

Stort set alle er enige om, at systemet trænger til en overhaling. Det lykkedes dog ikke den forhenværende regering at lave en aftale.

Nu er det så Mette Frederiksens regering, der skal gøre forsøget. Men siden udspillet blev præsenteret sidst i januar, er kritikken haglet ned over regeringen.

Den er blandt andet gået på, at regeringen har holdt kortene alt for tæt til kroppen og kun under pres og drypvist har fremlagt tallene bag udspillet.

Regeringen har også efterfølgende beklaget, at der var en beregningsmetode, som ikke var forklaret ordentligt.

Varde-borgmester Erik Buhl har fået kommunens embedsfolk til at se på tallene. Men der står stadig mange spørgsmål tilbage.

Byrådet mener, at det er svært at forstå, hvorfor der skal gives mere støtte til almene boliger i de store byer end til billige boliger på landet. Og hvorfor der ikke tages højde for antallet af førtidspensionister.

- Det har et samlet byråd brug for at få svar på. Jeg synes, at vi går efter bolden og ikke regeringens samlede udspil. Principperne om mere ligeværdighed er vi jo enige i, siger borgmesteren.

Spørgsmål: Det er oplagt at tro, at I mener, at udspillet er uretfærdigt, netop fordi I skal aflevere 38 millioner kroner?

- Når man tænker på, hvad der er målet med reformen, så må der simpelthen være noget, der er gået galt for at sige det på jysk, siger Erik Buhl, som forudser, at kommunen ikke undgår skattestigninger og besparelser.

Flere andre kommuner har løbende forsøgt at trænge igennem med budskabet om, at de mener, at udspillet rammer skævt.

I Lejre Kommune mener den socialdemokratiske borgmester, Carsten Rasmussen, at det er ulogisk, at hans kommune står til at aflevere 29 millioner kroner.

Derfor håber han at kunne påvirke social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), når han onsdag skal holde et møde med hende.

- Jeg håber, at de faktiske tal kan få ministerens øjne op for, at reformudspillet har en slagside, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce