Annonce
Danmark

Kommune tilbyder kriminelle 15.000 kroner og gratis husleje: Nu kræver DF handling

Her ses opslaget, der er hængt op i en række opgange i Odense over weekenden. Opslaget fremstår som et slagtilbud til beboere, der er dømt for kriminalitet i 2019. I så fald kan man få penge til flytningen fra Odense Kommune og gratis husleje og indskud fra tre boligselskaber. Foto: Nils Svalebøg-
Dansk Folkeparti har bedt boligministeren samle partierne bag ghettopakken for at diskutere, hvordan man kan undgå, at kommuner belønner kriminelle for at undgå, at boligområder skal rives ned. Sagen er endt på ministerens bord, efter Odense Kommune har tilbudt gratis husleje og dækning af flytteomkostninger for at få kriminelle til at flytte ud af ghettoområde.

Ghetto: 14 dages fri husleje, gratis flytninger og dækning af udgifter til flytningen på op til 15.000 kroner. Sådan lyder tilbuddet til beboere i de almene boliger i Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken og Solbakken i Odense. Hvis man vel at mærke er kriminel.

Odense Kommune og tre boligselskaber, som står bag tilbuddet, vil gøre alt, der står i deres magt, for at sikre, at kriminelle flytter fra området med knap 1400 beboere, så de kriminelle ikke kommer til at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet. For hvis ingen kriminelle flytter fra området, risikerer det at blive defineret som ”hård ghetto”. Og det kan i sidste ende føre til, at op imod 60 procent af boligerne skal omdannes, sælges eller rives ned på grund af ghettopakken.

Helt konkret tilbyder kommunen og boligforeningerne AB, Civica og Odense Boligselskab at bruge skattekroner på at betale flytteomkostninger, 14 dages fri husleje i en almen bolig, og op mod 15.000 kroner i dokumenterede flytteomkostninger til beboere, der kan dokumentere, at de i 2019 er dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

Men den løsning er en tand for smart, mener Dansk Folkeparti. Derfor har partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om at samle forligspartierne bag ghettopakken, så de kan diskutere, om man kan forhindre lignende tiltag.

- Vi må finde en løsning. Åbenbart er det juridisk muligt at gøre det med de her feberredninger, og det må vi komme væk fra, siger Mette Hjermind Dencker.

Annonce

Sagen kort

De såkaldte ghettokriterier afgør, hvorvidt et alment boligområde bliver kategoriseret som ghetto. Har et område stået på listen i fire år i træk, ender det som en såkaldt "hård ghetto". Så er der krav om, at mindst 60 procent af boligerne enten skal rives ned, sælges eller omdannes til andre boligformer.

Den situation risikerer Risingområdet at stå i til næste år, og det vil tvinge en større del af de 1342 beboere til at flytte samt betyde udgifter for et trecifret millionbeløb. Derfor har boligforeninger og kommunen sat en slutspurt ind for at få ændret forholdene, inden det er for sent.

Området er på ghettolisten, fordi der bor mere end 1000 i området og andelen af indvandrere og efterkommere er over 50 pct. Derudover opfylder man tre ud af fire kriterier: For mange er uden for arbejdsmarkedet, for mange har fået en dom for at have overtrådt enten straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Og endelig har for mange beboere mellem 30 og 69 år kun en grundskoleuddannelse. Men fordi Risingområdet ikke er så stort, er det forholdsvis få mennesker med de "forkerte" karakteristika, der skal flytte, for at området ændrer status.

Derfor har boligselskaberne indført særlige udlejningsregler for at prøve at ændre på forholdene, men området er populært, så ikke mange flytter. Men hvis man har en ren straffeattest, en ungdomsuddannelse som minimum, er selvforsørgende og har en indtægt af en vis størrelse, får man fortrinsret til ledige boliger.

Derudover har kommunens kontrolenhed undersøgt, om der bor folk ulovligt i området på en såkaldt co-adresse, og boligselskaberne har haft folk til at gå fra dør til dør for at finde beboere, der har en højere uddannelse med sig fra udlandet, som bare ikke er blevet godkendt i Danmark endnu.

Tallene for antallet af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau trækkes 11 måneder inden ghettolisten offentliggøres. Tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet beregnes som et gennemsnit af de seneste to år. Den ghettoliste, som offentliggøres 1. december 2019, bruger således tal fra 2017 og 2018.

Gaveregn

Hun har ikke selv noget konkret bud på, hvordan man kan undgå, at andre kommuner og boligselskaber benytter samme løsning. Men noget skal der gøres, mener hun.

- Det kan ikke passe, at når man er tæt på at ramme det rigtige antal kriminelle, så skal man lade en gaveregn regne ned over de kriminelle. Jeg blev utrolig provokeret af opslagene fra Odense, siger hun.

Også Venstres boligordfører Heidi Bank kritiserer tilbuddet fra Odense Kommune.

- Det er ærgerligt, at det er det her signal, man vælger at sende, siger ordføreren, der mener, at Odense Kommune risikerer at flytte udfordringerne med kriminelle til andre områder og mener, at det sender et dårligt signal til særligt børn og unge, at man tilbyder kriminelle flyttehjælp.

SF forstår kommunen

I Odense Kommune er der opbakning fra byrådets partier til beslutningen om at tilbyde de kriminelle en gratis flytning betalt af skattekroner. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarede onsdag i Fyens Stiftstidende, at kommunen gør det i nødværge. Målet er at få 10-12 kriminelle til at flytte fra området.

- Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde. Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget. Det ville jo være et kæmpe ressourcespild, sagde borgmesteren til avisen.

Mens DF og V er kritiske over for Odense Kommunes slagtilbud, så er SF mere forstående. Partiets boligordfører, Kirsten Normann Andersen, synes kun, at det er et problem, hvis de kriminelle fik penge, der ikke dokumenteret gik til en flytning.

- Jeg synes ikke, man belønner de kriminelle. Hvis de havde været førtidspensionister, og man skulle have færre af dem, så havde man gjort det samme. Det handler om at lave spredning af kriminelle i området, siger hun.

Hun mener mest af alt, at sagen er et udtryk for, at dele af ghettopakken bør ændres. Hun peger eksempelvis på, at ghettolisten, der offentliggøres 1. december 2020, er baseret på tal fra 31. december 2019, og at de tal først bør trækkes senere. Derudover mener hun, at grænserne for, hvornår der er tale om en hård ghetto bør være mindre stringente.

- Kriterierne bør være mere fintmaskede, så vi også kan lave håndholdte indsatser, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Hvis det eksempelvis er tale om færdselsforseelser kunne man måske se gennem fingre med det, modsat hvis der er tale om røveri, salg af stoffer eller tyveri, siger hun.

Boligordfører Mette Hjermind Dencker (DF) vil have minister til at indkalde til møde for at drøfte sagen, hvor Odense Kommune tilbyde flyttehjælp til kriminelle for at få dem ud af boligområde, der risikerer at blive kategoriseret som en hård ghetto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

V afviser krav om elastik

Hverken Venstre eller DF mener dog, at der er brug for mere elastik i kriterierne for, hvornår der er tale om en hård ghetto.

- Jeg synes, der er elastik nok. Man ser jo ikke bare på et enkelt år. Man ser på en sammenhængende periode og på flere kriterier. Et eller andet sted må man lægge snittet, mener Heidi Bank.

Mette Hjermind Dencker synes heller ikke, at kravene er for stramme. Men hun vedkender, at hun forstår, at kommunen gør, hvad de kan for at undgå at bruge et trecifret millionbeløb på at nedrive boliger.

- Jeg kan godt se det fra deres side af. At nu har de pludselig travlt med at undgå at komme på ghettolisten. Men moralsk er det ikke okay, at man gør det på en måde, hvor man belønner de kriminelle indvandrere, siger hun.

Boligminister Kaare Dybvad (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang boligselskaber er gået drastisk til værks for at styre uden om ghetto-listen. I 2018 besluttede Brabrand Boligforening i Skovgårdsparken i Gellerup i Aarhus at tilbyde 10 personer på overførselsindkomst op mod 50.000 kroner i flyttehjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce