Annonce
Aarhus

Kommune varsler påbud: Ejerne skal sikre Vestergade 69 mod at brase sammen

Der er store revne i vægge og lofter. Foto: Privatfoto.
Eksperterne er endnu ikke blevet enige om, hvorfor ejendommen Vestergade 69 har slået så store revner, at beboerne måtte evakueres. Det er også uafklaret, hvem der har ansvaret. Men nu har kommunen varslet ejerne et påbud om at lovliggøre bygningen.

AARHUS: Ejerne af Vestergade 69 skal bringe deres ejendom i forsvarlig stand, så den ikke risikerer at brase sammen.

Aarhus Kommune har varslet et påbud om lovliggørelse af bygningen. 30. januar blev der i forbindelse med arbejde på nabogrunden, konstateret så store revner i bygningen, at beboerne måtte evakueres, og Vestergade afspærres.

"Det er kommunens vurdering, at der kan være tale om en lovovertrædelse, der kan medføre straf" og "Hvis du ikke overholder påbuddet, kan du blive idømt en bøde", skriver Kommunen til ejerforeningen.

Der er tale om et varsel om påbud. Ejerne kan komme med bemærkninger til sagen frem til 17. maj.

- Det skal vi forholde os til inden høringsfristen. Men vi har endnu ikke fået et svar på, hvad der kan gøres ved ejendommen. Og vi ved heller ikke hvornår den skønserklæring, der skal give svaret på, hvad der er årsagen til skaderne, der er sket på bygningen, kommer, siger ejerforeningens advokat Lars Mumm.

Selv om det snart er tre måneder siden, beboeren har kunnet sove i deres egne senge, og byggeriet på nabogrunden ligger stille, kommer der formodentlig til at gå lang tid inden ejendommen er sikret.

"Aarhus Kommune har til hensigt at give dig et påbud om at udbedre skaderne, så afspærringen af Vestergade kan ophæves, med tre måneders frist", skriver kommunen endvidere.

Annonce

Som bygningsmyndighed skal vi rette henvendelse til bygningens ejere. Det er jo dem, der har adkomst til og råderet over ejendommen,

Ann Hamborg

Adkomst og råderet

Inde i den forladte ejendom taler en række store revner i vægge og lofter deres tydelige sprog; her er noget helt galt.

Men spørgsmålet er, hvad ejerne rent faktisk kan gøre ved bygningen.

- Man kaster sig i blinde ud i at udbedre noget, så længe de teknisk kyndige ikke har fundet ud af, hvad man kan gøre ved skaderne på ejendommen. Vi har fået at vide, de har kigget på det siden januar. Jeg ved ikke, hvor mange, der sidder og regner på det, men jeg håber ikke alle de involverede arbejder på fuld tid, for så er der godt nok brugt mange timer. Derfor er det måske også lidt foruroligende, at man endnu ikke har kunnet drage en teknisk konklusion på, hvad der skal til, siger Lars Mumm.

Men hvorfor sender kommunen en "regning" til ejerne og ikke til bygherren på nabogrunden?

- Som bygningsmyndighed skal vi rette henvendelse til bygningens ejere. Det er jo dem, der har adkomst til og råderet over ejendommen, siger Ann Hamborg, der chef for Byggeri hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Hun ser ikke varslet om påbud som en optrapning.

- I det konkrete tilfælde har vi en formodet mistanke om, at det er byggeriet på nabogrunden, der har været årsag til forringelsen af bygningen. Umiddelbart kan det godt virke lidt ulogisk, at vi bliver formelle og skriver til ejerne, der i udgangspunktet virker uskyldige i det, der er sket, men det er simpelthen den måde man gør tingene på, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce