Annonce
Østjylland

Kommunen afviser Aakær Gods' krav om millionerstatning

Odder Kommune har sendt sit var på stævningen fra Aakær Gods til retten i Aarhus. Arkivfoto: Lars Juul

Retssag mellem Aakær Gods og Odder Kommune bør vente på en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, mener kommunen. Godset har nemlig klaget over kommunens vedligeholdelse af vandløb til nævnet.

ODDER: Åen ved Aakær Gods er blevet vedligeholdt efter alle regler og har ikke medført skader og dårligere forhold. Derfor har godset ikke krav på en erstatning på ca. 39 millioner kroner.

Sådan lyder svaret fra Odder Kommune på den stævning, som godset sendte midt i april. Men det er den korte version af svaret, som advokatfirmaet Westergaard i Esbjerg har sendt på vegne af kommunen. Svarskrivelsen fylder 31 sider, og dertil kommer en række bilag.

Stævningen er rettet mod både kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen, og Odder Kommune afviser de påstande, der er rettet mod kommunen.

Godset vil have erstatning, fordi kommunen efter godsets opfattelse ikke har vedligeholdt vandløb, dræn mv. ordentligt. Odder Kommune mener dog ikke, den har pligt til at vedligeholde private dræn.

En anden del af sagen handler om en helhedsplan fra 1996. Ifølge godset har planen, der er en aftale mellem godset og Århus Amt, forret overfor andre påbud og regler, men det bestrider Odder Kommune.

- Helhedsplanen erstattede ikke - og kunne heller ikke lovligt erstatte - de nødvendige tilladelser efter lovgivningen, står der bl.a. i kommunens svarskrift.

Annonce

Vil vente på afgørelse fra nævn

Kommunen har i 2012 og 2014 konsulteret miljøretsadvokat Mads Kobberø for at få vurderet, hvad helhedsplanen betyder for sagsbehandlingen.

Han oplyste, at helhedsplanen var af meget begrænset betydning for nye og ændrede forhold, samt at den ikke var afgørende i forhold til vandløbsvedligeholdelse.

Godset har flere gange tidligere klaget over manglende vedligeholdelse af Åkær Å, senest i januar 2017. I december fik godset et svar tilbage fra kommunen: Vedligeholdelsen er i orden.

Den afgørelse klagede godset over til Miljø- og Fødevarenævnet, og ifølge Odder Kommune kan nævnets afgørelse få væsentlig betydning for retssagen. Derfor bør man vente på den afgørelse, førend sagen ender i retten.

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevarenævnet forventes i løbet af første halvdel af 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce