Annonce
Aarhus

Kommunen: Gårdhave er ikke et opholdsareal

Sådan vil det planlagte nybyggeri i Sølystgade tage sig ud med altaner og tagterrasser direkte i skel til naboejendommen og dens gårdhave.Illustration: E+N Arkitektur
60 kvadratmeter brostensbelagt baggård bliver brugt som udeareal af beboere i Sølystgade 21. Men det er slet ikke et opholdsareal, skriver kommunens afdeling for Byggeri til byrådet, der i dag skal tage stilling til et planlagt nybyggeri, der blandt andet omfatter de 60 kvadratmeter i baggården.

AARHUS: Når byrådet i dag behandler en sag om et omstridt nybyggeri af en ejendom med otte små lejligheder i Sølystgade 21, sker det blandt andet på baggrund af et notat fra afdelingen for Byggeri, der slår fast, at et eksisterende opholdsareal slet ikke er et opholdsareal.

I notat skriver Byggeri, at der ikke bliver nedlagt eksisterende opholdsarealer i forbindelse med byggeprojektet. Om et i dag ubebygget areal på 60 kvadratmeter, som det er planen at bebygge, hedder det, at det ”fungerer som adgangsareal til indgange og cykelparkering og er ikke indrettet til udendørs ophold.”

Et kig indenfor afslører dog, at her er både havemøbler, blomsterkrukker og en parasol.

Annonce
Dette er ikke et opholdsareal for beboerne i ejendommen, slår kommunens afdeling for byggeri fast i en indstilling til byrådet. Den konklusion bygger ikke på, at en byggesagsbehandler har besigtiget området.Privatfoto

Beboer: Jo, det er et opholdsareal

- Området bliver i alle højeste grad brugt som opholdsareal af beboerne i forårs- og sommermånederne. Vi vil være meget kede af at miste det, siger Johnny Bach Madsen, der bor i stueetagen i hjørneejendommen Sølystgade 21, der ikke skal rives ned i forbindelse med byggeprojektet.

Og han fortsætter:

- Det er mit indtryk, at arealet har været brugt til ophold gennem en årrække. Så når kommunen skriver, at det ikke bliver brugt til ophold, vidner det vel bare om, at der aldrig har været en byggesagsbehandler nede for at se, hvordan her ser ud.

Bygger på bygherres oplysning

Så avisen spørger Luise Pape Rydahl, der er forvaltningschef for Plan, Byggeri og Miljø, hvordan afdelingen er nået frem til, at der ikke er tale om et opholdsareal.

- Det er fordi, vi har fået at vide af bygherre, at de 60 kvadratmeter ikke bliver brugt til ophold. Nu kan jeg forstå, at nogen mener noget andet. Derfor vil vi kontakte bygherre for at få afklaret spørgsmålet. Fra byrådet går byggesagen nok videre til teknisk udvalg, og så kan vi bringe en afklaring af spørgsmålet om de 60 kvadratmeter op der, siger hun.

- Vi vil blive meget kede af at miste vores opholdsareal, lyder det fra en af beboerne i Sølystgade 21, der undrer sig over, at kommunen ikke mener, der er tale om et opholdsareal.Privatfoto

Kommunen har ikke været der

Vil det sige, at I ikke i forbindelse med byggesagen har været på stedet for at vurdere forholdene i almindelighed?

- Nej, det har vi ikke. Vi vurderer fra sag til sag om der er behov for at se på området on location. Og som udgangspunkt tror vi på de oplysninger, vi får fra en bygherre. Det er også et spørgsmål om ressourcer, om vi skal tage ud og se på stedet, siger Luise Pape Rydahl og fortsætter:

- Vores vurdering er, at projektet lever op til kravene til udearealer. Vi har som krav, at man ikke må forringe eller fjerne opholdsarealer for det eksisterende byggeri. I dette projekt forbedrer man opholdsarealerne også for det eksisterende byggeri, fordi der kommer altaner på. Det er vores vurdering. I sidste ende er det en politisk beslutning, om man vil godkende projektet.

Det er hullet i husrækken her i Sølystgade, der skal lukkes med et byggeri i fire etager plus tagterrasser, hvis byrådet godkender det.Foto: Jens Thaysen

Et omstridt byggeprojekt

Byggeprojektet, som byrådet skal tage stilling til, indebærer, at en lille og lav ejendom skal rives ned, og at stort set hele matriklen skal bebygges helt ind til skel til naboejendommen, Sjællandsgade 67.

Når hele grunden bliver bebygget, kan der ikke laves opholdsarealer til beboerne i nybyggeriet på jorden. Opholdsarealerne bliver i stedet etableret i form af otte altaner og to tagterrasser i den 18 meter høje bagfacade – i skel mod Sjællandsgade 67 og med direkte kig ned i den ejendom og dens gårdhave.

Ejerne af Sjællandsgade 67 har protesteret mod såvel højden på nybyggeriet som mod, at dets altaner og tagterrasser i skel vil påføre dem urimeligt store gener i form af indkig i gårdhave og bolig.

Ligeledes er der kommet indsigelser mod byggeprojektet fra en lang række beboere i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];