Annonce
Østjylland

Kommunen giver lånegaranti: Fjernvarme Horsens kan nu investere for en lille milliard kroner

Fjernvarme Horsens sikrede sig mandag aften en lånegaranti på 950 millioner kroner fra Horsens Byråd. Arkivfoto: Morten Pape
Venstre og Konservative i Horsens Byråd stemte imod at give en lånegaranti til Fjernvarme Horsens på 950 millioner kroner. Venstre vil give garantien til de enkelte projekter, efterhånden som de ligger klar.

Horsens: Grundlaget for investeringer i fjernvarme-nettet for 950 millioner kroner i de næste 20 år er nu sikret, efter at byrådet mandag aften gav en lånegaranti på netop det beløb til Fjernvarme Horsens.

Med lånegarantien, som blev vedtaget af alle partier minus Venstre og Konservative, kan Fjernvarme Horsens låne den lille milliard kroner billigt hos Kommunekredit. Penge, som skal bruges til en lang række investeringer i de kommende år:

Der skal blandt andet føres fjernvarmerør ud til nye boligområder, det kunne være de planlagte 2500 nye boliger nord for Nørrestrand. Der skal investeres i at udnytte overskudsvarmen fra virksomheder, og kraftvarmeværket skal opgraderes.

Investeringerne er beskrevet i den strategiplan, som Fjernvarme Horsens vedtog i februar i år.

- Med lånegarantien har Fjernvarme Horsens mulighed for at lave en langsigtet planlægning og investere i grønne løsninger, sagde borgmester Peter Sørensen (S) på byrådsmødet.

Annonce
Vi har tillid til og vil gerne understøtte Fjernvarme Horsens, men 950 millioner kroner er et forholdsvist stort tal.

Martin Ravn (V), gruppeformand

V: Giv garantien løbende

Venstre stemte imod lånegarantien efter at have stillet et ændringsforslag om, at byrådet i stedet for at give den samlede lånegaranti nu, giver den løbende til de enkelte projekter, når de bliver præsenteret i de kommende år.

- Vi vil det samme. Vejen derhen er bare forskellig. Vi har tillid til og vil gerne understøtte Fjernvarme Horsens, men 950 millioner kroner er et forholdsvist stort tal. Det er svært at spå om, hvad der sker om 20 år, og derfor giver det god mening at følge udviklingen og tage stilling løbende, sagde gruppeformand Martin Ravn (V).

Ændringsforslaget fik opbakning fra Dansk Folkeparti og Konservative, men ikke fra resten af byrådet. Varmeplanlægning er kompliceret, og Fjernvarme Horsens har brug for ro til at kunne planlægge langsigtet, lød argumentet fra flertallet.

- Det er rigtigt, at det er svært at spå, men Fjernvarme Horsens opererer jo inden for lovgivningens rammer, og pengene bliver kun lånt, hvis det givne projekt er rentabelt, konstaterede Peter Sørensen.

Paw Amdisen (SF) mente, at Venstres forslag ville kunne skabe en unødig usikkerhed om fremtiden hos Fjernvarme Horsens.

- Vi ser jo, at skeptikerfløjen vokser i den blå fløj, og den usikkerhed, det kan skabe, er betænkelig i forhold til den nødvendige grønne omstilling vi får med fjernvarmen, sagde han.

Markant grøn omstilling

Gruppeformand Andreas Boesen (S) talte varmt for fjernvarmens bidrag til den grønne omstilling.

- Det her er en god sag for klimaet. Vi får med planen fra Fjernvarme Horsens en markant grøn omstilling - den største CO2-reduktion i Horsens Kommunes historie, sagde han og blev straks mødt med et modargument fra Venstres Jørgen Korshøj:

- Om vi giver garantien nu eller drypvis, har ingen betydning for klimaet, sagde han.

Fjernvarme Horsens vedtog i februar en strategi for de næste 20 år. I strategien står der, at der er et samlet investeringsbehov på 2,245 milliarder kroner i årene 2017-2037. Med det beløb vil Fjernvarme Horsens efter planen kunne fremtidssikre Horsens med grøn, billig og stabil fjernvarme og være klar til yderligere ekspansion i byen og oplandet.

878 millioner kroner blev optaget som lån i 2016, 489 millioner kroner finansieres af den løbende drift, mens de sidste 950 millioner, som kommunen nu har givet lånegaranti til, finansieres ved optagelse af yderligere lån i Kommunekredit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce