Annonce
Debat

Kommunen svigter handicappede: Levet liv bliver til ren overlevelse

"Byrådet bør beslutte en livskvalitetspolitik for handicappede, først og fremmest dem i bostederne. Og derefter opgøre: Hvor mange arbejdstimer skal bruges på formålet – og bevilge dem. Det er fattigt, at kommunen så at sige hopper fra tue til tue med småbevillinger", skriver Viggo Jonasen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DEBAT: En del mennesker i Aarhus er grundet deres handicap livslangt afhængige af kommunens hjælp. Det gælder i særlig grad borgerne i kommunens bosteder og plejeboliger. Men det gælder i større antal også mennesker i almindelige boliger, men med betydelige handicap, fysisk og/eller psykisk, børn, unge, midaldrende, gamle.

Der bliver flere år for år. Flere lever med komplekse lidelser. Og de lever længere. På politikersprog hedder det: Behovet for hjælp grundet handicap stiger mere end befolkningstallet ("demografien") og derfor er handicapområdet "under økonomisk pres".

År for år har mennesker med handicap og ikke mindst deres pårørende oplevet stadig ringere service, fordi de kommunale bevillinger pr. bruger beskæres. Den udvikling har taget fart siden 2007-kommunalreformen. I Aarhus bliver problemerne synlige i form af en Kongsgården-sag og sager om fagligt utilstrækkelig kvalitet i bosteder for handicappede – endog så galt, at tilsynet overvejer lukning af bosted.

Annonce

I 1970'erne vedtog et enigt folketing socialreformer under solidaritetens fane: Mennesker med handicap skulle have en tilværelse "så nær det normale som muligt". De statslige forsorgsinstitutioner blev lukket. Beboerne flyttede ind i bofællesskaber og individuelle boliger, drevet af amter og kommuner, med bostøtte til dem, der havde behov. Loven gav dem RET til hjælpen.

Det viste sig, at mange af dem kunne meget mere, end man troede, med lidt eller megen støtte. Og de levede længere. Danskernes vilje til at betale forbedringerne over skatten var til stede.


Ja, det er dyrt. Men en lille skattestigning kan afhjælpe problemer for handicappede, for specialundervisningselever og øvrige velfærdsområder uden at slanke århusianernes privatforbrug meget.


I 2000-tallet blev solidariteten udtyndet. Aarhus Kommune mente endog, at RET til bolig i bosted var tilgodeset, når den 25-årige handicappede med bolig hos forældrene var optaget på venteliste. Kommunen blev tvunget til at udbygge – men valgte så at lade de handicappede deles om bostedspersonalet.

Især siden 2007-kommunalreformen har kommunerne skåret i institutionernes økonomi med en årlig procent. Det er blevet kaldt "effektivisering". For de mennesker, hvis dagligdag kun kan fungere med en vis personkontakt, bliver livskvaliteten forringet. Levet liv bliver til overlevelse eller endda opbevaring. Nogle må vente på at komme op om morgenen – de få ansatte kan jo ikke hjælpe mere end én ad gangen.

Borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard opgjorde i maj problemets størrelsesorden: Kommunerne har brug for 5,4 milliarder kroner over tre år, hvis man blot skal undlade at forringe den i forvejen ringe standard – det vil for Aarhus' vedkommende sige: Godt 100 millioner kroner pr. år.

Hans partifælle, finansminister Nicolai Wammen (tidligere borgmester i Aarhus), svarede: KRONER NUL! Hvorefter KL-formand og minister erklærede sig enige om, at kommunerne må foretage "nødvendige prioriteringer inden for rammen – og med høj faglighed".

"Inden for rammen" plejer at betyde: Uden skattestigning. Med andre ord: Bedre vilkår (lig med større personalebevilling) til de handicappede skal betales med færre pædagoger/lærere til børnene og/eller mindre pleje til gamle. Eller mindre støtte til idrætten ….

Byrådet bør beslutte en livskvalitetspolitik for handicappede, først og fremmest dem i bostederne. Og derefter opgøre: Hvor mange arbejdstimer skal bruges på formålet – og bevilge dem.

Det er fattigt, at kommunen så at sige hopper fra tue til tue med småbevillinger for at reparere efter den og den næste skandale og for at undgå den og den institutionslukning. Derfor et fler-parti-forslag om, at socialrådmanden skal komme med en udredning af behovet.

Ja, det er dyrt. Men en lille skattestigning kan afhjælpe problemer for handicappede, for specialundervisningselever og øvrige velfærdsområder uden at slanke århusianernes privatforbrug meget.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Skoler og institutioner under ekstremt pres: Flere steder er mere end halvdelen af de ansatte ramt af sygdom

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Mulig drukneulykkeBrabrandsøen: Leder efter forsvunden kajakroer

Aarhus For abonnenter

Efter drukneulykke: Jonas mistede også en ven i havnen - Vi bliver nødt til at overveje hegn

Sport

Aarhus United havde chancen for at drille Viborg: - Det lyder mærkeligt, men man vil næsten hellere være seks mod fem end seks mod fire

Sport

Erfaren stregspiller forlader Skanderborg-Aarhus: Tager til svensk klub

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Debat

De stressede unge er dine kommende kollegaer: Vi må ruste dem til at klare voksenlivet

AGF

AGF arver en halv million kroner fra fan: Han elskede sport og havde to fjernsyn, så han kunne se det hele

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Alarm 112

Trods stribevis af drukneulykker: Hegn langs havnen er ikke kommunens livret

Erhverv For abonnenter

Stadil gør klar til, at børnene overtager Hummel: Multinationalt Aarhusbaseret milliardfirma skifter hænder

Alarm 112

24-årig fik beslaglagt sin søsters bil: Kørte 111 km/t på Silkeborgvej

Annonce