Annonce
Østjylland

Kommunen ville spare penge med skolelukninger: Nu har planerne givet bagslag

Forældre, lærere og børn demonstrerede sidste år foran rådhuset i Grenaa for at kæmpe mod en lukning af Mølleskolen i Ålsø. Men lige lidt hjalp det. I oktober besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen at lukke skolen med udgangen af det igangværende skoleår. Arkivfoto: Pia Pagaard M. Madsen
Et politisk flertal i Norddjurs Kommune besluttede sidste efterår at vedtage en ny skolestruktur, der skulle give markante driftsbesparelser i både 2019 og 2020. Det har dog siden vist sig, at resultatet er blevet væsentligt anderledes end forventet.

Norddjurs: Det var et omgående behov for at finde driftsbesparelser for et trecifret millionbeløb, der sidste år fik Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommune til at indgå et historisk skrabet budgetforlig, der fik vidtrækkende konsekvenser for kommunens borgere.

Som en del af budgetforliget var blandt andet vedtagelsen af en ny skolestruktur, der var forventet at give Norddjurs Kommune en driftsbesparelse på skole- og dagtilbudsområdet på 9,4 millioner kroner i 2019 – stigende til 27,9 millioner kroner i 2020. Besparelser, der blandt andet skulle indhentes ved hjælp af en stærkt kritiseret lukning af Mølleskolen i Ålsø syd for Grenaa, en lukning af overbygningen på Ørum Skole samt en ny skoledistriktsmodel, der medførte, at alle kommunens resterende 10 folkeskoler på fastlandet blev opdelt i fire forskellige skoledistrikter med hver deres fælles ledelse, administration og lærerkorps.

Annonce

En umulig øvelse

Men én ting er forventninger. Noget andet er det faktiske resultat af en given beslutning. Og i Norddjurs Kommunes tilfælde må man nødvendigvis konstatere, at den nye skolestruktur har medført nogle særdeles barske konsekvenser.

Tilsammen har et stort antal folkeskoleelevers flytning til skoler i nabokommunen Syddjurs og stigende udgifter til fratrædelsesordninger til opsagte lærere, ledere og administrationspersonale således foreløbig sat en markant stopper for de ellers forventede besparelser i 2019.

Det fortæller borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S).

- Den her sag viser, hvor vanskeligt det er at ændre i en skolestruktur. Man kan sagtens lave et regnestykke og planlægge nogle ændringer, men man kan aldrig regne med, at det så også bliver resultatet. I det her tilfælde bliver det ekstra vanskeligt, fordi vi ligger forholdsvis tæt på nabokommunens skoletilbud, men havde vi valgt en anden løsning i stedet for, så kunne den også have medført nogle problemer, som vi ikke kunne have forudset. Men det resultat, vi ser nu, er ikke godt, siger Jan Petersen.

Eleverne er flygtet

De seneste tal fra Norddjurs Kommunes økonomiforvaltning viser, at der i 2019 er sket en stigning i de mellemkommunale skoleudgifter svarende til 6,548 millioner kroner. Hertil kommer desuden en stigning i de mellemkommunale SFO-udgifter svarende til 737.000 kroner.

De stigende udgifter skyldes, at mange forældre som følge af lukningen af Mølleskolen i Ålsø og overbygningen på Ørum Skole har valgt at flytte deres børn til Marienhoffskolen, Kolind Skole og Rosmus Skole i Syddjurs Kommune.

Helt præcis er 82 ud af 149 elever fra den nu lukkede Mølleskolen rykket til et skoletilbud i nabokommunen mod syd i stedet for Norddjurs Kommunes egne tilbud på Toubroskolen eller Søren Kanne Skolen i Grenaa. Ligesådan er 15 ud af 93 overbygningselever fra Ørum Skole i dag startet på Marienhoffskolen i Ryomgård i stedet for at tage til Auning eller Grenaa.

Fratrædelser koster kassen

Udover elevernes skoleflugt har den nye skolestruktur også medført et andet uforudset økonomisk problem for Norddjurs Kommune.

Problemet består i, at en række lærere, ledere og administrationsmedarbejdere, der blev opsagt som følge af den nye skolestruktur, endnu ikke har fundet sig et nyt arbejde. Den situation har foreløbig forårsaget en uforudset merudgift til fratrædelsesordninger på foreløbig 7,114 millioner kroner for kommunen.

Fra besparelse til merudgift

Samlet set betyder det, at den i oktober 2018 budgetterede besparelse på 9,4 millioner kroner i 2019 efter en række tilrettelser i dag har forvandlet sig til at være en merudgift på 5,336 millioner kroner.

Og selvom der i 2020 ikke kommer til at være flere udgifter til fratrædelsesordninger, så fortsætter særligt elevflugten til Syddjurs Kommunes skoletilbud med at lægge en dæmper på de tidligere forventede budgetbesparelser.

Som det ser ud nu, vil afskeden med den mange elever fra Mølleskolen og Ørum Skole nemlig komme til at koste Norddjurs Kommune en yderligere stigning i de mellemkommunale skole- og SFO-udgifter til næste år. Dermed vil man i stedet for den i skolestrukturaftalen budgetterede besparelse på 27,9 millioner kroner kunne se frem til en mere begrænset besparelse på 12,754 millioner kroner i 2020.

- Det er nu engang sådan, det er. De resultater ligger som en del af det tekniske budget frem mod budget 2020. Det betyder ikke, at vi skal ud og finde flere besparelser på skoleområdet, men det betyder, at det råderum, vi havde håbet på at have til blandt andet opnormeringer på området, ikke er helt så stort, siger Jan Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce