Annonce
Østjylland

Kommunen ville spare penge med skolelukninger: Nu har planerne givet bagslag

Forældre, lærere og børn demonstrerede sidste år foran rådhuset i Grenaa for at kæmpe mod en lukning af Mølleskolen i Ålsø. Men lige lidt hjalp det. I oktober besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen at lukke skolen med udgangen af det igangværende skoleår. Arkivfoto: Pia Pagaard M. Madsen
Et politisk flertal i Norddjurs Kommune besluttede sidste efterår at vedtage en ny skolestruktur, der skulle give markante driftsbesparelser i både 2019 og 2020. Det har dog siden vist sig, at resultatet er blevet væsentligt anderledes end forventet.

Norddjurs: Det var et omgående behov for at finde driftsbesparelser for et trecifret millionbeløb, der sidste år fik Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommune til at indgå et historisk skrabet budgetforlig, der fik vidtrækkende konsekvenser for kommunens borgere.

Som en del af budgetforliget var blandt andet vedtagelsen af en ny skolestruktur, der var forventet at give Norddjurs Kommune en driftsbesparelse på skole- og dagtilbudsområdet på 9,4 millioner kroner i 2019 – stigende til 27,9 millioner kroner i 2020. Besparelser, der blandt andet skulle indhentes ved hjælp af en stærkt kritiseret lukning af Mølleskolen i Ålsø syd for Grenaa, en lukning af overbygningen på Ørum Skole samt en ny skoledistriktsmodel, der medførte, at alle kommunens resterende 10 folkeskoler på fastlandet blev opdelt i fire forskellige skoledistrikter med hver deres fælles ledelse, administration og lærerkorps.

Annonce

En umulig øvelse

Men én ting er forventninger. Noget andet er det faktiske resultat af en given beslutning. Og i Norddjurs Kommunes tilfælde må man nødvendigvis konstatere, at den nye skolestruktur har medført nogle særdeles barske konsekvenser.

Tilsammen har et stort antal folkeskoleelevers flytning til skoler i nabokommunen Syddjurs og stigende udgifter til fratrædelsesordninger til opsagte lærere, ledere og administrationspersonale således foreløbig sat en markant stopper for de ellers forventede besparelser i 2019.

Det fortæller borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S).

- Den her sag viser, hvor vanskeligt det er at ændre i en skolestruktur. Man kan sagtens lave et regnestykke og planlægge nogle ændringer, men man kan aldrig regne med, at det så også bliver resultatet. I det her tilfælde bliver det ekstra vanskeligt, fordi vi ligger forholdsvis tæt på nabokommunens skoletilbud, men havde vi valgt en anden løsning i stedet for, så kunne den også have medført nogle problemer, som vi ikke kunne have forudset. Men det resultat, vi ser nu, er ikke godt, siger Jan Petersen.

Eleverne er flygtet

De seneste tal fra Norddjurs Kommunes økonomiforvaltning viser, at der i 2019 er sket en stigning i de mellemkommunale skoleudgifter svarende til 6,548 millioner kroner. Hertil kommer desuden en stigning i de mellemkommunale SFO-udgifter svarende til 737.000 kroner.

De stigende udgifter skyldes, at mange forældre som følge af lukningen af Mølleskolen i Ålsø og overbygningen på Ørum Skole har valgt at flytte deres børn til Marienhoffskolen, Kolind Skole og Rosmus Skole i Syddjurs Kommune.

Helt præcis er 82 ud af 149 elever fra den nu lukkede Mølleskolen rykket til et skoletilbud i nabokommunen mod syd i stedet for Norddjurs Kommunes egne tilbud på Toubroskolen eller Søren Kanne Skolen i Grenaa. Ligesådan er 15 ud af 93 overbygningselever fra Ørum Skole i dag startet på Marienhoffskolen i Ryomgård i stedet for at tage til Auning eller Grenaa.

Fratrædelser koster kassen

Udover elevernes skoleflugt har den nye skolestruktur også medført et andet uforudset økonomisk problem for Norddjurs Kommune.

Problemet består i, at en række lærere, ledere og administrationsmedarbejdere, der blev opsagt som følge af den nye skolestruktur, endnu ikke har fundet sig et nyt arbejde. Den situation har foreløbig forårsaget en uforudset merudgift til fratrædelsesordninger på foreløbig 7,114 millioner kroner for kommunen.

Fra besparelse til merudgift

Samlet set betyder det, at den i oktober 2018 budgetterede besparelse på 9,4 millioner kroner i 2019 efter en række tilrettelser i dag har forvandlet sig til at være en merudgift på 5,336 millioner kroner.

Og selvom der i 2020 ikke kommer til at være flere udgifter til fratrædelsesordninger, så fortsætter særligt elevflugten til Syddjurs Kommunes skoletilbud med at lægge en dæmper på de tidligere forventede budgetbesparelser.

Som det ser ud nu, vil afskeden med den mange elever fra Mølleskolen og Ørum Skole nemlig komme til at koste Norddjurs Kommune en yderligere stigning i de mellemkommunale skole- og SFO-udgifter til næste år. Dermed vil man i stedet for den i skolestrukturaftalen budgetterede besparelse på 27,9 millioner kroner kunne se frem til en mere begrænset besparelse på 12,754 millioner kroner i 2020.

- Det er nu engang sådan, det er. De resultater ligger som en del af det tekniske budget frem mod budget 2020. Det betyder ikke, at vi skal ud og finde flere besparelser på skoleområdet, men det betyder, at det råderum, vi havde håbet på at have til blandt andet opnormeringer på området, ikke er helt så stort, siger Jan Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce