Annonce
Indland

Kommuner forbereder retssag mod staten: Fyn og Jylland mistede milliardbeløb

Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) vil trække staten i retten for at forsøge at hente de tabte millioner tilbage og samtidig markere, at kommunen vil behandles ordentligt i udligningen. Foto: Michael Bager

Manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau er skyld i, at fynske og jyske kommuner har fået 1,4 milliarder kroner for lidt i tilskud fra staten fra 2015 til 2018, mens hovedstadskommuner er blevet uretmæssigt forgyldt.Torsdag mødes 21 kommuner for at drøfte, om de skal trække staten i retten.

Økonomi: Kommunekasserne i provinsen er for manges vedkommende slunkne, og det kan være en kamp at få budgetterne til at hænge sammen. I Jylland skal Kolding Kommune for eksempel spare knap 100 millioner kroner, Haderslev Kommune skal spare 47 millioner, og Norddjurs Kommune skal spare 115 millioner. På Fyn skal Assens Kommune spare over 40 millioner kroner, Kerteminde Kommune skal spare mindst 60 millioner kroner, og Svendborg Kommune har fundet besparelser for næsten 70 millioner kroner i næste års budget.

Men besparelserne kunne have været mindre, hvis udligningsordningen havde taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau, som den skal ifølge reglerne. Det har den ikke gjort siden 2006, fordi oplysningerne har manglet. Derfor har Københavns Kommune for eksempel fået det samme i tilskud for en lægeuddannet udlænding, som Haderslev Kommune har fået for en udlænding helt uden uddannelse. Samtlige af de nævnte kommuner har på grund af de manglende oplysninger fået mellem 23 og 80 millioner kroner for lidt i tilskud fra 2015 til 2018. Det viser beregninger, som virksomheden Dataproces har udført for Nordjyske.

Annonce

Kommuner på krigsstien

13. september mødes 21 kommuner for at drøfte et sagsanlæg mod staten. De føler sig snydt i den kommunale udligningsordning, fordi staten siden 2006 ikke har taget hensyn til uddannelsesniveauet hos de enkelte kommuners udenlandske borgere. Ni af kommunerne har forlods tilkendegivet, at de er villige til at gå med i en sag mod staten. Det er: Hjørring, Guldborgsund, Kerteminde, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Jammerbugt og Slagelse Kommuner. De 12 øvrige deler vreden over fejludbetalingerne, men afventer drøftelserne på mødet, før de endeligt beslutter sig. Det er: Brønderslev, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Helsingør, Randers, Lejre, Holstebro, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn og Syddjurs Kommuner. Mødet skal kaste lys over de juridiske muligheder og risici ved at føre en retssag mod staten. Ud over de involverede kommuner deltager advokatfirmaet Hjulmand Kaptajn samt forvaltningsretsekspert og professor Steen Bønsing.

Udligningsfejl var dyr for provinsen

I alt har kommunerne i Region Syddanmark mistet omkring 700 millioner kroner på den forkerte udligning, kommunerne i Region Sjælland har mistet cirka 1,3 milliarder kroner, kommunerne i Region Midtjylland har mistet knap 300 millioner kroner og kommunerne i Region Nordjylland knap 400 millioner kroner. Til gengæld har kommunerne i Region Hovedstaden fået 1,8 milliarder kroner for meget i tilskud.

Men på trods af, at Lemvig Kommune i 2014 gjorde ministeriet opmærksom på, at de manglende oplysninger kostede millioner i provinsen og samtidig uretmæssigt forgyldte kommuner primært i hovedstadsområdet, er oplysningerne først blevet opdateret nu og får virkning fra 2019.

Det betyder, at en række kommuner særligt i Region Hovedstaden fremadrettet får markant mindre tilskud. Men til de kommuner, står regeringen klar med en overgangsordning, som over to år giver kommunerne 2,2 milliard kroner i tilskud, så de kan forberede sig på det lavere tilskud. Kommunerne, som i mange år har fået for få penge i tilskud, får ingen kompensation.

Netop den forskel vækker vrede hos en lang række af de kommuner, som har mistet penge på, at udlændinges uddannelsesniveau imod reglerne ikke har indgået i beregningerne. Torsdag mødes 21 af dem for at drøfte et sagsanlæg mod staten.

Og et kort, hvor man kan se, hvor meget kommunerne i de forskellige regioner har mistet:

- Fuldstændig absurd

Det er Hjørring Kommune som har startet søgsmålet, men siden er flere kommuner kommet til. En af dem er Svendborg Kommune, som har mistet 80 millioner kroner på den forkerte udligning fra 2015 til 2018.

- Vi går efter at blive kompenseret for de penge, som vi retmæssigt burde have haft, og som ministeriet har haft viden om, at vi burde have haft. Det er en markering af, at der er en grænse. Vi skal også behandles ordentligt, siger Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg Kommune.

Han er ligesom flere andre borgmestre uforstående over for, at de kommuner, som har fået for meget i tilskud, nu bliver kompenseret, mens hans egen kommune, som i årevis har fået for lidt, ikke kompenseres.

- Det svarer til, at en person i mange år i træk har fået for meget tilbage i skat, og når Skat så opdager fejlen, kompenseres personen, fordi han skal vænne sig til normale vilkår. Det virker fuldstændigt absurd, siger Bo Hansen.

Odense mistede 220 millioner

Flere kommuner har fået tilbuddet om at gå med i søgsmålet mod staten, men blandt andre Odense Kommune har takket nej. Det på trods af, at Odense Kommune er den kommune i landet, der har mistet flest penge på den forkerte udligning. Fra 2015 til 2018 har kommunen således fået omkring 220 millioner kroner for lidt i tilskud.

- I Odense har vi valgt ikke at være med i søgsmålet, fordi vi vurderer, at det er usikkert, om vi kan hente noget på det. Tværtimod kan vi risikere at bruge mange penge på at føre sagen, og det er bestemt ikke i skatteborgernes interesse. Derfor er vi ikke med, skriver Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune, i et skriftligt svar til avisen Danmark.

Men forvaltningsretsekspert Frederik Waage fra Syddansk Universitet, har svært ved at se, at økonomi kan være et argument for ikke at gå med i søgsmålet.

- Det koster kommunerne meget lidt at være med, når de deler advokatregningen. For en stor kommune som Odense ville det være et greb i lommen at deltage i søgsmålet, siger han.

Frederik Waage vurderer, at kommunernes vinderchancerne er små. Men alligevel er det sandsynligt, at kommunerne vil få en økonomisk gevinst ud af en retssag.

- I civile sager skal parterne også søge forlig, og det er meget nærliggende at tro, det kan ende med at parterne mødes og finder en løsning, siger han.

Minister afviser

Hos ministeriet afviser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) i et skriftligt svar, at der skulle være tale om en fejl, eller at ministeriet ikke har fulgt lovgivningen. Men ifølge forvaltningsretsekspert Frederik Waage skulle ministeriet have sørget for at få adgang til de korrekte data, da der blev gjort opmærksom på problemet i 2014.

- Der står i loven, at man ved udligningen blandt andet skal lægge vægt på, hvor mange personer inden for en bestemt persongruppe, som ikke har en uddannelse. Loven forpligter ministeriet til at lade dette parameter indgå i udligningen, ligesom ministeriet skal have adgang til de fornødne data, som kan understøtte beregningen, siger han.

Alligevel tager ministeren en eventuel retssag med ophøjet ro.

- Som Kammeradvokaten tidligere har slået fast, er der ikke noget juridisk grundlag for en sådan retssag. Så jeg håber da, at de 21 kommuner i stedet vil bruge deres energi og penge på deres borgere, skriver han.

Men Kammeradvokaten er statens advokat, og ifølge Frederik Waage har dennes vurdering "karakter af et partsindlæg" .

- Kammeradvokaten har i udtalelsen ikke forholdt sig til undersøgelsesprincippet, men det må forventes, at kommunerne vil påberåbe sig dette princip, ligesom kommunerne vil gøre gældende, at man ikke har overholdt lovgivningen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce