Annonce
Indland

Kommuner overvåger motionister i idrætshaller

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
20 kommuner bruger kameraer til at optælle motionister for at undgå tomme haller, men eksperter er bekymrede.

Motionister skal flere steder vænne sig til at blive filmet, mens de svinger badmintonketsjeren eller laver armsving i den lokale hal.

For at komme problemer med tomme haller til livs har 20 kommuner opsat eller er på vej til at opsætte videoovervågning, oplyser Hallmonitor, firmaet bag optællingssystemet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Over hele landet udbetaler kommuner støtte til haltimer, som ikke bliver benyttet.

Eksempelvis lyder vurderingen fra Hedensted Kommune, at der i 2017 blev betalt 1,5 millioner kroner til tomme haller i kommunen, fordi ingen motionister dukkede op til de reserverede timer.

Derfor har de 20 kommuner sat kameraer op, så de kan følge med i, hvor mange der benytter hallerne.

Det er ifølge juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet et bekymrende initiativ at begynde at filme motionisterne.

- Det er et lille eksempel på trenden om, at tv-overvågningen kan løse mange problemer, og at vi som samfund mener, det er bedre end den frihed, vi havde før, siger han til Jyllands-Posten.

Selv om overvågningsbillederne sløres, så man ikke kan identificere motionisterne, er det en glidebane. Det mener Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker ved Aarhus Universitet.

- Erfaringen siger, at formålet med overvågning meget vel kan glide rent principielt. Man begynder et sted, men ender med at bruge overvågningen til noget andet end udgangspunktet, siger Peter Lauritsen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce