Annonce
Danmark

Kommuner skal betale for øget støtte til anbringelser

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Penge til anbringelser skal findes hos kommunerne selv. Borgmester advarer om, at det kan gå ud over velfærd.

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort udsatte børn til en topprioritet, er der ikke afsat nye penge fra statskassen til regeringens forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra hjem.

Det viser et svar fra Social- og Indenrigsministeriet til Jyllands-Posten.

Regeringen vil give et højere tilskud til kommunerne ved tunge børnesager og anbringelser af flere søskende.

Men regningen skal, ifølge Jyllands-Posten, betales af kommunerne selv ved "et tilsvarende mindre bloktilskud". Det er et beløb, som staten hvert år betaler kommunerne.

Ifølge Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), betyder det, at der "ikke kommer nye penge fra staten".

- Der er tale om en omlægning af finansieringen, som kommunerne selv finansierer, siger han til Jyllands-Posten.

Socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) siger:

- Det er som at fodre hunden med dens egen hale, når regeringen vil tage penge fra kommunerne for at give dem til kommunerne.

- Der skal nye midler til området - ellers risikerer vi, at pengene tages fra for eksempel andre udsatte borgere, ældre eller skoleområder, siger Mia Nyegaard til Jyllands-Posten.

Lolland er den kommune med flest anbringelser i forhold til det samlede antal børn. Omkring 250 børn er anbragt i kommunen, fortæller Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

- En tredjedel af alle børn, der kommer til kommunen, har en børnesag med fra andre kommuner.

- Det vil sige, at der er andre kommuner, som tørrer regningen af på en kommune som Lolland, siger han til Ritzau.

Derfor er det kun rimeligt, at pengene fordeles på en bedre måde, mener han. At finansieringen sker ved, at der ryger penge fra kommunerne et andet sted, må man tage op i forhandlinger, mener han.

- Jeg synes bare, at der bør være en større retfærdighed på det her område.

- Det er et fælles ansvar for kommunerne at løse opgaven sammen med staten. Finansieringen må man så forhandle på plads mellem kommunerne og regeringen, siger Holger Schou Rasmussen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i et skriftlig svar til Jyllands-Posten, at regeringen vil "holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager".

Hun bekræfter, at forslaget finansieres af det kommunale bloktilskud, der aftales fra år til år.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Oversvømmelser lukkede to veje, og så blev folk tossede: - Vi fik fingeren og skældud

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce