Annonce
Danmark

Kommuner vil skrue ned for millionudgifter til konsulenter

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
København og Aarhus vil bruge færre eksterne konsulenter. Det kan ifølge professor være dyrt sted at spare.

To af landets største kommuner - København og Aarhus - blæser til kamp mod brug af eksterne konsulenter.

Københavns Kommune bruger skønsmæssigt 200 millioner kroner om året på ekstern bistand, mens Aarhus Kommune bruger cirka 100 millioner.

Men nye tider er på vej.

- Vi mener, at 100 millioner kroner til eksterne konsulenter er for meget, siger Socialdemokratiets politiske ordfører i Aarhus Byråd, Anders Winnerskjold (S).

- Vi er en organisation med godt 20.000 medarbejdere. Vi mener, at vi i højere grad skal se, om vi internt i kommunen kan løse nogle af de her opgaver, siger han.

Den politiske ordfører nævner eksempelvis HR-området, hvor kommunen bruger midler på konsulenter til rekrutteringsopgaver.

Kommunen henter også hjælp udefra, når det eksempelvis gælder juridisk bistand og projektering af vejprojekter.

Ifølge et notat kan kommunen spare mellem 7,5 og 15 millioner kroner om året, hvis man skærer ned på ekstern konsulentbistand.

Der vil dog stadig være opgaver, der løses bedst ude i byen, understreger S-ordføreren.

Forslaget fra Socialdemokratiet er på dagsordenen i Aarhus Byråd onsdag aften og ventes at kunne samle et flertal.

I Københavns Kommune deler man ambitionen om at skrue ned for udgifter til ekstern bistand.

Det fortæller Socialdemokratiets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Jonas Bjørn Jensen.

- Budgetaftalen fra sidste år har et mål om at nedbringe de administrative udgifter med ti procent over fire år, og her er særligt fokus på eksterne konsulenter, siger han.

S-ordføreren venter, at det vil blive konkretiseret, hvordan målet nås, i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger.

Professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet, mener dog, at det kan være et dyrt sted at spare.

- Man risikerer at give sig selv dårlig rådgivning, hvis man ikke har kompetencerne i huset.

- Så det kan blive dyrt at spare penge på det her område, siger Kurt Klaudi Klausen.

Under forårets valgkamp til folketingsvalget var S på Christiansborg ude med en melding om, at der kan spares tre milliarder kroner om året på færre konsulenter i det offentlige.

- Jeg tror næppe, at man kan finde så mange milliarder, uden at det vil gå ud over kvaliteten af det, man laver i det offentlige, siger Kurt Klaudi Klausen.

Definitionen på eksterne ydelser varierer fra kommune til kommune, og derfor er der ikke et samlet overblik over udgifter til konsulenthjælp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce