Annonce
Indland

Kommuner vil undgå tvungen vuggestue i ghettoer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Etårige i udsatte boligområder skal i vuggestue for at lære dansk. Udeblivelse skal koste børnechecken.

Kommuner har travlt med at sende sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder. Opgaven er at overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution.

1. juli skal alle etårige i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

En rundringning foretaget af Ritzau viser, at der i Københavns Kommune er 92 børn, i Odense 91, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn, der er omfattet af reglerne. Mange bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup.

Rådkvinde for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) siger, at kommunen har valgt at bruge sundhedsplejerskerne som nøglepersoner, fordi de i forvejen er velkomne i alle hjem.

- Sundhedsplejersken er allerede en primær person i familiernes liv. Hun taler med forældrene, og måske tager hun dem med på et besøg i den nærmeste institution, siger hun.

Tvungen vuggestue, eller mere officielt obligatoriske læringstilbud, retter sig mod etårige i udsatte boligområder, som ikke allerede benytter et dagtilbud.

De skal ifølge en aftale indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier".

I Aarhus Kommune er rådmand Thomas Medom (SF) enig i, at det er fornuftigt, at alle skal i vuggestue, fordi der er børn, der begynder i skolen uden at tale ordentligt dansk.

Men tvang kommer der ikke noget godt ud af, mener politikeren. Heller ikke over for forældre, som i forvejen befinder sig langt væk fra danske normer.

- Nogle har i forvejen en frygt for kommunen, og det prøver vi at komme i møde ved at lade sundhedsplejersker tale med familierne, siger Thomas Medom.

Vuggestuen bliver gratis, men overholder forældrene ikke kravet om de 25 timer, så skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen.

Så vidt håber rådkvinde i Odense Susanne Crawley ikke, det går.

- Min ambition er, at vi aldrig kommer til at bruge tvang og trusler, sådan som loven lægger op til. Vuggestue og dagpleje er et velfærdsgode, som skal baseres på frivillighed.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce