Annonce
Danmark

Kommunerne undgår helst at stå for seniorpension midlertidigt

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politisk flertal vil have kommunerne til at stå midlertidigt for ny seniorpension, men det vil de helst ikke.

Efter måneders tovtrækkeri er et flertal i Folketinget blevet enige om, at kommunerne midlertidigt skal stå for at administrere ordningen med den nye seniorpension fra nytår.

Fremover bliver det ATP, der skal stå for det, men myndigheden skal bruge et år på at blive klar, så derfor skal kommunerne, der står for den gamle ordning i dag, klare den nye midlertidigt. Der er bare et problem: Kommunerne vil ikke.

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen. Det er ikke særlig attraktivt og ikke en ordentlig behandling af medarbejderne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, vil han dog påtage sig opgaven.

Efter flere måneder accepterede aftalepartierne mandag, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension, når den nye ordning træder i kraft fra nytår. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ATP ikke nå at blive klar.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er den bedste løsning at lade kommunerne stå for det midlertidigt, når de allerede har opgaven i dag. Det mener kommunerne ikke.

- Den bedste løsning er at lægge opgaven permanent hos kommunerne, så kan vi tage den tid, der skal til for at finde de rigtige folk til at løse opgaven. Det her er det værste af alle verdener, hvor vi kommer til at få dårlige løsninger, som er dyre, fordi man skal opbygge dobbelt kapacitet hos os og ATP, siger Jacob Bundsgaard.

Han medgiver, at kommunerne på relativt kort tid vil kunne stå for at implementere ordningen, da kommunerne har erfaringen, modsat ATP. Den nye ordning ventes dog at omfatte flere, der får seniorpension, og derfor er der brug for flere ansatte ifølge KL.

En række partier blev under den venstreledede regering enige om en ny ordning for seniorpension. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

- Det er korrekt, at det er med kort varsel, og derfor kræver det også en ekstra indsats at nå i mål. Den daværende borgerlige regering og forligspartierne udskød bevidst at tage stilling til aftalens sværeste del, nemlig hvem der skal visitere til seniorpension, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Desuden påpeger han, at det er et ønske fra aftalepartierne, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Han fremhæver, at kommunerne stod for det gamle system, der erstattes.

- Med indførelsen af seniorpension, så skal kommunerne jo ikke længere administrere seniorførtidspensionsordningen. Derfor er der ikke tale om at bygge et system op helt fra bunden, og kommunerne har kompetence og ressourcer på området, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce