Annonce
Biler

Kompakt og høj VW gør sig kostbar

VW T-Cross gør sig godt med den R-Line udstyrspakken, som byder på store 18 tommer fælge og masser af trim ude og inde. Vi vil dog hellere prioritere nogle af de omfattende DK-udstyrs pakker. Foto: Jens Overgaard
Vi tester den nye VW T-Cross med 115 hk benzinmotor og automatgear, der med hele listen af udstyr ender på 350.000 kr.

Det er ikke tilfældigt, at du kan købe en Iphone til en halv snes tusinde kr. Den kan i store træk det samme som grundmodellen til et par tusinde kr., men har flere features og en større lækkerhedsfaktor.

Det samme gør sig gældende med vores testbil. Det er den nye høje VW T-Cross, der i den ganske veludstyrede basisversion T-Cross med en 1,0 liter TSI-benzinmotor på 90 hk koster 200.000 kr., men som i den testede T-Cross Style med største benzinmotor på 115 hk, DSG-automatgear og med et læs af udstyrspakker løber op.

Den koster som udgangspunkt 275.000 kr., men den ender på bekostelige 350.000 kr. med alt udstyret. Det er en pæn sum og matcher prisen på den større VW T-Roc med rimeligt udstyr og 150 hk benzinmotor med DSG-gear. Det skal ses i lyset af, at konkurrenterne bl.a. er biler som Seat Arona og den kommende Skoda Kamiq. Men i denne prisklasse over 300.000 kr. finder vi også Audi Q2, som dog har væsentligt mindre udstyr.

Der er ingen tvivl om, at de mange nye høje bilmodeller indbyder til at opgradere modellerne med mere personligt og indbydende udstyr, det har Nissan vist med den større mellemklasse-crossover Qashqai, som sælges i stor stil i de dyreste Tekna Plus-versioner. Spørgsmålet er så, om VW kan gøre kunststykket efter i klassen for mini-crossovere?

Annonce

VW T-Cross Style 1,0 TSI 115 hk DSG

4 stjernerPris, testbil: 350.066 kr.

Denne model fra: 274.994 kr.

T-Cross fra: 199.989 kr.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 540 kr.

Brændstoføkonomi: 16,1 km/l (WLTP)

C02 per km: 140 gr.

Motor: Trecylindret motor på 1,0 liter

Effekt: 115 hk.

Moment: 200 Nm.

Topfart: 193 km/t.

0-100 km/t.: 10,2 sek.

L/B/H: 424/178/158 cm

Maks anhængervægt med bremse: 1.100 kg.

Grundlaget er i orden

Som udgangspunkt er T-Cross en bil, der rammer tidsånden fuldstændigt. Pladsen er udnyttet optimalt i den 4,24 meter lange bil, som bygger på en Polo-platform, hvor der er højt til loftet, og bagsædet kan forskydes 14 cm i længderetningen, så man kan vælge mellem at give ekstra luft til den i forvejen fine benplads eller regulere bagagerummet fra de rimelige 385 liter – der svarer til en almindelig Golf – op til pæne 485 liter, hvor benpladsen så er mere begrænset. Her er midterstillingen et fint kompromis.

Kørestillingen er høj og regulær, og på vejen kører den lille, høje bil harmonisk og sikkert, hvor T-Cross allerede er pænt kvik med grundmotoren. Basisudstyret er også pænt med bl.a. nødbremse med fodgængergenkendelse og vejbaneassistent.

Den 115 hk motor giver et ekstra overskud i forhold til den 90 hk motor, som især kan mærkes på motorvejen, hvor overhalinger klares mere gelinde, og den spiller godt sammen med DSG-gearet. Brændstofforbruget er rimelige 16,1 km/l.

Sportslig styling

Style-versionen af T-Cross byder i forvejen på pænt udstyr som full LED-forlygter, parkeringssensorer og Apple Carplay. Oven i hatten kommer her en række pakker, hvor den sportslige R-line, som løber op i 26.000 kr., giver den lille bil ekstra X-faktor.

Herudover kommer så en teknikpakke med bl.a. nøglefri betjening og digital instrumentering, en DK-pakke med bl.a. tozonet klimaanlæg og bakkamera samt en navigationspakke med det stort multimediesystem inkl. DAB-radio. Læg dertil et lydsystem fra Beats, stemmestyring, der dog ikke understøtter dansk tale, samt tyverialarm til at holde alle herlighederne hos den rette ejer. Nu er det formentlig ikke alle, der vælger alt, men vi kan her se mange af de udstyrsmuligheder, der nu kan lade sig gøre i en forholdsvis lille bil som en T-Cross.

Her er R-pakken, som bl.a. omfatter R-line-spoilere og sportstrim, inkl. sportssæder og R-line- multifunktionsrat samt 18 tommer fælge med 215'er dæk, med til at holde bilen mere stabilt på vejen. Men tyngdepunktet er stadig højt, og den er ikke en sportsvogn.

Vi ville helt klart selv prioritere de tre DK-pakker, som fylder bilen med al den teknologi og infotainment, man forventer af en moderne bil i dag.

Plusser og minusser

Den digitale instrumentering i instrumenthuset supplerer den brede centrale storskærm i midten, der både er skarp og hurtig. Det løfter instrumentbetjeningen, hvor du også kan rulle kort fra navigationsanlægget frem. Den centrale storskærm bliver dog hurtigt skæmmet af generende fingeraftryk.

Ned trækker også, at plastkvaliteten på både instrumentbord og dørbeklædning er noget hård og discountagtig. På sikkerhedsfronten er der ros til hele pakken med bl.a. nødbremse med fodgænger- og cykelgenkendelse i alle versioner, men også den adaptive fartpilot, som følger trafikken behageligt.

Vejbaneassistenten, som findes i flere nye VW-koncernmodeller i denne prisklasse, bliver jeg dog aldrig venner med. Den er god til at holde bilen nænsomt i sporet. Men hvis du ikke holder hænderne et helt bestemt sted på rattet, bimler en alarm, og den kan nærmest kun stoppes ved at ruske let i rattet. Her er systemet i den faceliftede Passat, som også er dyrere, langt mere sofistikeret og tillader dig at skifte position med hænderne.

T-Cross er en af de mest attraktive biler i mini crossover-klassen. Den er praktisk, og du kan sammensætte bilerne med masser af udstyr. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

VW T-Cross er stadig miniklassens mest gennemførte crossover. Den samlede pris på 350.000 kr. får dog lige netop denne T-Cross til at løbe af sporet. Især når den større T-Roc endda starter fra 268.000 kr.

Men pluk ud efter behov, så kan du gøre den i forvejen rummelige, velkørende og veludstyrede VW mere fuldendt. Den 115 hk motor med DSG-gear gør bilen mere levende og kørslen mere flydende. Her kommer du langt i mellemudstyrsversionen Life til 255.000 kr.

Testbilen har fuld digital instrumentering, R-line interiør med børstet aluminium og sportssæder. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce