Annonce
Udland

Kompromis på EU-budget er milliarder over dansk sparebudget

Yves Herman/Reuters
Danmark mener, at EU-budget skal være maksimalt 1,00 procent af bni. Men flere lande kræver et større budget.

Danmarks krav om et smalt EU-budget bliver, som forventet, ikke indfriet i et længe ventet kompromisforslag til EU's langtidsbudget for 2021-2027.

Men udspillet ligger betydeligt tættere på Danmarks spareønsker end det forslag, som EU-Kommissionen tidligere har lagt op til.

Det finske EU-formandskab har mandag formiddag afleveret forslaget til medlemslandene, bekræfter flere diplomatiske kilder til Ritzau.

Forslaget lægger op til et budget, hvor loftet for udgifter er 1,07 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Det er milliarder mere, end den danske regering har sagt, at Danmark vil spendere på EU.

Regeringen har med støtte i Folketinget åbent sagt, at budgettet maksimalt skal være 1,00 procent af bni.

Skulle budgettet lande på 1,07 procent, som formandskabet har foreslået, vil det formentlig årligt koste Danmark mellem 1,5 til 2 milliarder kroner yderligere - og dermed en del milliarder mere for hele budgetperioden.

Det er et skøn baseret på betydelig usikkerhed. EU-Kommissionens udspil var 1,11 procent af bni.

Holdning om 1,00 procent deler Danmark med Sverige, Østrig og Holland. Flere andre lande som Tyskland er tæt på de "fire sparsommelige lande", mens eksempelvis EU-Parlamentet går efter et budget på 1,3 procent.

Det samme gør Grækenland.

Det er imidlertid ikke alene størrelsen på budgetrammen, som EU-landene er uenige om. Kampen står i høj også om indholdet - hvad skal man prioritere?

For især de østeuropæiske lande er det vigtigt, at bevare niveauet på struktur- og samhørighedsfonde. Disse er i EU-Kommissionens udspil sat til at blive den største udgift på budgettet. Rundt regnet en tredjedel.

En stor gruppe lande kæmper også indædt for at bevare landbrugsstøtten på et højt niveau. Det er den næststørste udgift på budgettet i udspillet.

Danmark vil skære markant i begge. I stedet skal EU prioritere blandt andet forskning, migration og klima, mener de "fire sparsommelige lande".

Der venter nu en svær forhandling om budgettet mellem EU's medlemslande. Onsdag begynder tovtrækkeriet, og det fortsætter på et topmøde i næste uge i Bruxelles.

Det var tidligere planen, at en aftale om langtidsbudgettet skulle falde på plads inden udgangen af i år. Det synes ikke realistisk, og der har været tale om et ekstra EU-topmøde i februar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce