Annonce
Aarhus

Konflikt i Mols Bjerge: Vilde heste og græssende køer fortrænger folk fra området

Jane Toubro efterlyser mere dialog om, hvordan vi færdes i naturen, så der er plads til alle. Foto: Jens Thaysen
Indhegnet vildskov breder sig over hele landet. Men det er ikke nemt at forene den nye naturtype med friluftslivet.

MOLS BJERGE: Det ser idyllisk ud, når græssende kvæg og vilde heste passer sig selv og naturen i Mols Bjerge, men for én borgergruppe er det blevet lige lovlig vildt. De indhegnede arealer, som dyrene går på, sætter nemlig grænser for, hvordan vi mennesker kan færdes i nationalparken.

- Der er kommet så meget indhegning, at vi føler os fortrængt fra naturområderne. Der skal også være plads til friluftslivet i Mols Bjerge, siger Jane Toubro fra borgergruppen Tilgængelig Natur.

Biologer kalder udsættelsen af dyr i naturen for ”rewilding”. Udsættelsen skal sikre en natur med større biodiversitet, som kommer af, at de græssende dyr plejer arealerne. Byrådet i Aarhus Kommune har netop sat en undersøgelse i gang, om Marselisborgskovene skal omlægges til urørt skov, som kan betyde, at der også kommer dyr ind i store indhegninger i den skov.

Annonce
Vi er nok et af de første steder, hvor der er blevet hegnet så voldsomt ind, at det er blevet en udfordring for de lokale at færdes frit i naturen. Der er blevet forsket i rewilding, måske mangler der noget forskning i, hvordan vi får den ”nye” natur og friluftslivet til at fungere sammen.

Jane Toubro, borgergruppen Tilgængelig Natur

Børnehave i knibe

Den lokale naturbørnehave fra Naturbørnehaven Mols Bjerge føler sig også hegnet ude. - Vi er en nomadebørnehave, der følger årstiderne. Om foråret vil vi gerne op på overdrevet (de åbne områder i Mols Bjerge, red). Her kan vi se langt, og møde foråret. Det vrimler med liv, siger Karen Clausen, der er pædagog i Naturbørnehaven Mols Bjerge. På det område, børnehaven plejer at benytte, er der blevet udsat kvæg. Det er Naturstyrelsen, Molslaboratoriet og Den Danske Naturfond, der sætter kvæg ud. - Vi har 26 børn, som forældrene skal være trygge ved at aflevere her, derfor kan vi ikke tage børnene med ind til køer med kalve, så vi må stå udenfor og kigge ind, siger hun. Til oktober næste år kan børnehaven fejre 25-års jubilæum. - Det har aldrig været så lukket som nu. Da det var private lodsejere, var det ikke noget problem. Det må kunne lade sig gøre at finde en løsning, så vi kan færdes i naturen igen, siger Karen Clausen.

Trampet ihjel

Flere af indhegningerne er meget store, og det kuperede terræn i Mols Bjerge gør det svært at se, hvor kvæget befinder sig. - Køerne snuser, er nysgerrige og skubber til hinanden. Det kan godt udvikle sig til, at de stanger og tramper. Og så er de kæmpe store, så du kan ikke have mindre børn med ind, siger Jane Toubro.

Der er kun få og små offentlige arealer tilbage i Mols Bjerge, hvor der ikke går kvæg og heste.

Hvorfor er det et problem, at de er hegnet ind? - Der er ikke ret mange steder tilbage, hvor man kan færdes uden at gå sammen med kreaturene, og det er for farligt. Der er flere episoder, hvor de har trampet på folk. Især hvis de har hunde med. Der har været dødsfald både her i Danmark og i England, hvor man også har vildskov, siger Jane Toubro.

I maj måned 2017 blev en 64-årig mand trampet ihjel af en ko på Gendarmstien i Sønderjylland. Koen angreb mandens hund, som søgte dækning bag sin ejer, hvorefter koen trampede på manden.

Og i juni samme år måtte en 44-årig løber flygte ud i et vandhul for at redde livet. En flok køer angreb ham under en løbetur nær Gudenåens udspring. Flere af køerne trampede på løberen, og en af dem lagde sig oven på ham. Han overlevede, med pådrog sig blandt andet 19 brud på ribbenene og en brækket arm.

- Det er vigtigt, at børnene lærer at holde af naturen og passe på den. Borgernes børn i Syddjurs Kommune skulle gerne kunne benytte vores rekreative områder, siger pædagog Karen Clausen fra Naturbørnehaven Mols Bjerge. Foto: Jens Thaysen

I kort snor

I begge tilfælde var der hunde med på turen. Skilte ind til de indhegnede områder i Mols Bjerge formaner om, at man skal holde god afstand til dyrene, hvis man har hund med, og at man skal holde den i kort snor.

Kan man ikke bare lufte hunden et andet sted?

- Der er allerede nogle, som tager hunden op i bilen og kører et andet sted hen, selv om de bor lige midt i naturen, siger Jane Toubro.

Indhegningerne er forsynet med advarselsskilte. Man skal holde afstand til, undlade at gå ind imellem dyrene. Man skal også undgå pludselige bevægelser og høje lyde.

- Det harmonerer dårligt med den måde, skolebørns typisk opfører sig på, siger Jane Toubro.

Hun har to børn på Molsskolen, der bruger området i undervisningen og til ture.

Mols Bjerge hegnes ind til kvæg og heste. Foto: Jens Thaysen

Nye løsninger

Borgergruppen Tilgængelig Natur tror på dialog som vejen frem. Den er med i en dialoggruppe med Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Den Danske Naturfond og Nationalparken. - Vi er også glade for naturen og for den øgede biodiversitet. Vi vil gerne samarbejde med biologerne, så der kan findes nogle løsninger, der tilgodeser alles interesser. Måske kan kvæget flyttes rundt mellem indhegningerne i perioder. Måske kan der laves nogle stisystemer, så folk kan færdes sikkert i området, siger Jane Toubro. Det er ikke kun på Mols og syd for Aarhus, der er vildskov på vej. Den ”nye” form for naturpleje spreder sig over hele landet fra Hammer Bakker i Nordjylland til Bøtøskoven på Falster. - Vi er nok et af de første steder, hvor der er blevet hegnet så voldsomt ind, at det er blevet en udfordring for de lokale at færdes frit i naturen. Der er blevet forsket i rewilding, måske mangler der noget forskning i, hvordan vi får den ”nye” natur og friluftslivet til at fungere sammen. De løsninger, vi finder, kan ikke kun bruges her på Mols, men i hele landet, siger Jane Toubro.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce