Annonce
Aarhus

Konflikt i Mols Bjerge: Vilde heste og græssende køer fortrænger folk fra området

Jane Toubro efterlyser mere dialog om, hvordan vi færdes i naturen, så der er plads til alle. Foto: Jens Thaysen
Indhegnet vildskov breder sig over hele landet. Men det er ikke nemt at forene den nye naturtype med friluftslivet.

MOLS BJERGE: Det ser idyllisk ud, når græssende kvæg og vilde heste passer sig selv og naturen i Mols Bjerge, men for én borgergruppe er det blevet lige lovlig vildt. De indhegnede arealer, som dyrene går på, sætter nemlig grænser for, hvordan vi mennesker kan færdes i nationalparken.

- Der er kommet så meget indhegning, at vi føler os fortrængt fra naturområderne. Der skal også være plads til friluftslivet i Mols Bjerge, siger Jane Toubro fra borgergruppen Tilgængelig Natur.

Biologer kalder udsættelsen af dyr i naturen for ”rewilding”. Udsættelsen skal sikre en natur med større biodiversitet, som kommer af, at de græssende dyr plejer arealerne. Byrådet i Aarhus Kommune har netop sat en undersøgelse i gang, om Marselisborgskovene skal omlægges til urørt skov, som kan betyde, at der også kommer dyr ind i store indhegninger i den skov.

Annonce
Vi er nok et af de første steder, hvor der er blevet hegnet så voldsomt ind, at det er blevet en udfordring for de lokale at færdes frit i naturen. Der er blevet forsket i rewilding, måske mangler der noget forskning i, hvordan vi får den ”nye” natur og friluftslivet til at fungere sammen.

Jane Toubro, borgergruppen Tilgængelig Natur

Børnehave i knibe

Den lokale naturbørnehave fra Naturbørnehaven Mols Bjerge føler sig også hegnet ude. - Vi er en nomadebørnehave, der følger årstiderne. Om foråret vil vi gerne op på overdrevet (de åbne områder i Mols Bjerge, red). Her kan vi se langt, og møde foråret. Det vrimler med liv, siger Karen Clausen, der er pædagog i Naturbørnehaven Mols Bjerge. På det område, børnehaven plejer at benytte, er der blevet udsat kvæg. Det er Naturstyrelsen, Molslaboratoriet og Den Danske Naturfond, der sætter kvæg ud. - Vi har 26 børn, som forældrene skal være trygge ved at aflevere her, derfor kan vi ikke tage børnene med ind til køer med kalve, så vi må stå udenfor og kigge ind, siger hun. Til oktober næste år kan børnehaven fejre 25-års jubilæum. - Det har aldrig været så lukket som nu. Da det var private lodsejere, var det ikke noget problem. Det må kunne lade sig gøre at finde en løsning, så vi kan færdes i naturen igen, siger Karen Clausen.

Trampet ihjel

Flere af indhegningerne er meget store, og det kuperede terræn i Mols Bjerge gør det svært at se, hvor kvæget befinder sig. - Køerne snuser, er nysgerrige og skubber til hinanden. Det kan godt udvikle sig til, at de stanger og tramper. Og så er de kæmpe store, så du kan ikke have mindre børn med ind, siger Jane Toubro.

Der er kun få og små offentlige arealer tilbage i Mols Bjerge, hvor der ikke går kvæg og heste.

Hvorfor er det et problem, at de er hegnet ind? - Der er ikke ret mange steder tilbage, hvor man kan færdes uden at gå sammen med kreaturene, og det er for farligt. Der er flere episoder, hvor de har trampet på folk. Især hvis de har hunde med. Der har været dødsfald både her i Danmark og i England, hvor man også har vildskov, siger Jane Toubro.

I maj måned 2017 blev en 64-årig mand trampet ihjel af en ko på Gendarmstien i Sønderjylland. Koen angreb mandens hund, som søgte dækning bag sin ejer, hvorefter koen trampede på manden.

Og i juni samme år måtte en 44-årig løber flygte ud i et vandhul for at redde livet. En flok køer angreb ham under en løbetur nær Gudenåens udspring. Flere af køerne trampede på løberen, og en af dem lagde sig oven på ham. Han overlevede, med pådrog sig blandt andet 19 brud på ribbenene og en brækket arm.

- Det er vigtigt, at børnene lærer at holde af naturen og passe på den. Borgernes børn i Syddjurs Kommune skulle gerne kunne benytte vores rekreative områder, siger pædagog Karen Clausen fra Naturbørnehaven Mols Bjerge. Foto: Jens Thaysen

I kort snor

I begge tilfælde var der hunde med på turen. Skilte ind til de indhegnede områder i Mols Bjerge formaner om, at man skal holde god afstand til dyrene, hvis man har hund med, og at man skal holde den i kort snor.

Kan man ikke bare lufte hunden et andet sted?

- Der er allerede nogle, som tager hunden op i bilen og kører et andet sted hen, selv om de bor lige midt i naturen, siger Jane Toubro.

Indhegningerne er forsynet med advarselsskilte. Man skal holde afstand til, undlade at gå ind imellem dyrene. Man skal også undgå pludselige bevægelser og høje lyde.

- Det harmonerer dårligt med den måde, skolebørns typisk opfører sig på, siger Jane Toubro.

Hun har to børn på Molsskolen, der bruger området i undervisningen og til ture.

Mols Bjerge hegnes ind til kvæg og heste. Foto: Jens Thaysen

Nye løsninger

Borgergruppen Tilgængelig Natur tror på dialog som vejen frem. Den er med i en dialoggruppe med Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Den Danske Naturfond og Nationalparken. - Vi er også glade for naturen og for den øgede biodiversitet. Vi vil gerne samarbejde med biologerne, så der kan findes nogle løsninger, der tilgodeser alles interesser. Måske kan kvæget flyttes rundt mellem indhegningerne i perioder. Måske kan der laves nogle stisystemer, så folk kan færdes sikkert i området, siger Jane Toubro. Det er ikke kun på Mols og syd for Aarhus, der er vildskov på vej. Den ”nye” form for naturpleje spreder sig over hele landet fra Hammer Bakker i Nordjylland til Bøtøskoven på Falster. - Vi er nok et af de første steder, hvor der er blevet hegnet så voldsomt ind, at det er blevet en udfordring for de lokale at færdes frit i naturen. Der er blevet forsket i rewilding, måske mangler der noget forskning i, hvordan vi får den ”nye” natur og friluftslivet til at fungere sammen. De løsninger, vi finder, kan ikke kun bruges her på Mols, men i hele landet, siger Jane Toubro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce