Annonce
Aarhus

Kong Arthurs korleder: - Hver aften får vi et sug i maven

Louise Brolin før aftenens forestilling. Foto: Henrik Maegaard
27 korsangere oplever god stemning blandt professionelle skuespillere i "Kong Arthur" ved Moesgaard.

AARHUS: Hun er på scenen i halvanden time hver aften, og hun synger solo i halvandet minut i "Kong Arthur". Alligevel ved ikke mange, hvem der gemmer sig bag kostumen og stemmen.

Louise Brolin leder det 27 personer store kor, der optræder i Det Kongelige Teaters udendørs forestilling ved Moesgaard Museum. Siden oktober sidste år har hun været hyret af Det Kongelige Teater til jobbet, der begyndte med casting for at finde 30 sangere. Det endte med 27, og det er dem, publikum hver aften oplever i de lyseblå kostumer på den store scene.

Skuespillet i naturen er den 31-årige musikuddannede århusianers hidtil største opgave, og hun har mod på meget mere.

Hun var også med i "Røde Orm" ved Moesgaard i 2017, men dengang som kampstatist. Det gav lyst til en fortsættelse, og ad forskellige omveje fik hun jobbet i år som leder af det store kor.

Annonce

Kong Arthur

Det Kongelige Teater spiller "Kong Arthur" ved Moesgaard Museum til 29. juni.

Se mere på www.kglteater.dk

Klassisk og rytmisk

- Det er en spændende og omfangsrig opgave, der handler om meget mere end at synge - også at skabe harmoni og samarbejde i koret, der består af folk i alderen fra 17 til 79 år, forklarer Louise Brolin.

Selv var hun lidt i tvivl om, om hun kunne være med i "Kong Arthur", for "jeg er både uddannet i rytmisk og klassisk musik, men jeg har interesseret mig mere for det klassiske", forklarer hun, der har gået på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Soloen i "Kong Arthur" passede ikke helt til hende. Den var noget for dyb.

- Men så spurgte jeg, om jeg måtte synge den en oktav højere, i sopranleje, hvor jeg hører hjemme, og det var en succes, siger Louise Brolin, der er glad for musikken i forestillingen.

- Den er iørefaldende, og alligevel bliver man ikke træt af den, siger hun og føjer til, at Xenia Lach Nielsen leverer sangene særdeles flot.

Sug i maven

- "Kong Arthur" er helt anderledes end "Røde Orm". Det er en kæmpe forestilling, og hver aften får vi sug i maven, når rytterne rider i flok med glitrende hvide dragter, når furierne udfolder sig, når fyrværkeriet bliver skudt af, og når motocrosskørerne pløjer ind over scenen, forklarer Louise Brolin.

- At vi spiller udendørs betyder, at ting er forskellige fra aften til aften, alt efter vejrforholdene, også koret. Nogle gange går vi i en lang række og kan ikke høre hinanden. Der er også forskel på tempoet. Undertiden skal vi speede op, uden at vi bryder strukturen. Det kan være svært at synge samtidig med, at vi skal gå, vi skal holde øje med, at vi ikke falder på trapperne, og det allersværeste er at gå på den skrå rampe, der er forsynet med hønsetrin for at vi ikke skal glide. Trinene skal i øvrigt sættes på igen hver aften, fordi motocrosskørerne ødelægger dem, siger korlederen.

Så skal sminken på. Louise Brolin i gang. Foto: Henrik Maegaard

Ok med projektjob

- Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er usikkert at arbejde som projektleder, og om jeg gerne vil have et fuldtidsjob. Men jeg har brug for variation og trives derfor godt med projektansættelser. Selvfølgelig er der lavperioder og enkelte dage med bekymring om økonomi, men det fylder forholdsvis lidt i det store billede af sjove og spændende projekter, siger Louise Brolin.

Hun oplever, at der hele tiden er dukket ting op, når hun manglede dem.

- Og for hver opgave bliver mit netværk større og jeg erfaringer rigere, siger hun.

For nylig læste hun en meget rammende artikel med nogle pointer om kreative menneskers sindelag.

- For at være kreativ må man være nysgerrig og opsøgende, observant og fordomsfri. Man må kunne vende ting på nye måder. At opfinde og udforske kræver mange og forskelligartede inputs hele tiden og overalt - og i jobmæssig sammenhæng findes den mulighed ikke i i hvert fald mange faste stillinger, siger Louise Thomsen og tilføjer:

- Folk siger også til mig: "Bare vent, om få år falder du til ro og vil gerne have noget mere stabilt". Men jeg er ikke noget, hvis jeg ikke er en kreativ sjæl, så jeg tror det ikke. Men tiden må vise det, siger hun.

Louise Brolin leder også koret Aurora og har mod på nye opgaver. Foto: Flemming Krogh

Hilsekultur

For de mange amatører er det ikke et problem at færdes iblandt og arbejde sammen med de professionelle teaterfolk.

- Der er en fantastisk hilsekultur her. Alle hilser på alle, og Jacob Lohmann som Kong Arthur giver alle i koret highfives, når vi passerer hinanden. Der står en fantastisk organisation bag, og der bliver altid fundet en løsning på udfordringer. Selv om vi ikke er professionelle scenefolk, bliver vi respekteret og set, og alle kan komme til orde, siger Louise Brolin.

Koret har øvet ti gange på onsdage og dertil i weekender. Hele stykket skal opføres i alt 32 gange med venne- og generalprøve.

Hun noterer, at kun én i koret er faldet fra undervejs i den lange proces - på grund af en diskusprolaps.

I landet Avalon, Tågernes ø, hersker evigheden, men ikke kærligheden. Troldmanden Merlin er her flankeret af koret. Foto: Miklos Szabo

Dyr dukker op

Louise Brolin kom fra Snejbjerg i Vestjylland til Aarhus, da hun skulle begynde på konservatoriet. Uddannelsen gjorde hun færdig i 2016.

Til daglig leder hun koret Aurora sammen med Miki Hildebrandt, og hun er kapelmester i den festugerevy, Rosenteatret snart præsenterer.

Hendes bedste instrument næst efter klassisk sang er klaver, og hun spiller orgel i kirker og rykker ud, når nogen får forfald.

Når Det Kongelige Teater i 2021 spiller Hobbitten på Moesgaard, er hun klar til at være med, om ikke andet som statist.

- Det er som et gratis højskoleophold, siger hun, der stadig mødes med de 35 statister i Røde Orm-familien. 20 af dem er med i "Kong Arthur". I øvrigt sammen med rådyr på marken og en hare, der uden for programmet løber op på scenen. Det er, hvad der følger med, når skuespillet foregår midt i naturen.

- Jeg nyder det hver dag, skuespillet, sangen, dyrene, udsigten til Samsø og solnedgangen, siger Louise Brolin.

Du kan opleve hende og de øvrige frem til 29. juni.

Louise Brolin (til venstre) og Dorte Skov klar til aftenens forestilling. Foto: Henrik Maegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce