Annonce
Aarhus

Kongelundens ny stadion bliver et monumentalt, mennesketomt mausolæum - mens atletikstadion kan blive 'folkets' legeplads

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør og forfatter. 
Annonce

Det går hurtigt i Aarhus for tiden, i hvert fald når det gælder den nye, ægte, firkantede, stemningsfyldte, solbeskinnede og længe ventede AGF-Park, Ceres Arena, Salling Stadion..., hvem ved? Nu lyder prognosen en kvart milliard kommunale kroner og 2025, hvor det forjættede land skal åbne med brask, bram og bold.

Blogs, læserbreve, møder, idéer vælter over hinanden i et tempo, der fik pokalsemifinalen i Aalborg til at ligne en petanque-kamp.

For de århusianske atletikklubber må det være foruroligende. Ganske vist har byens sønner og døtre igennem mange brilleret både inden- og udenlands, men den folkelige appel halter langt efter ”de hvide”. Og det selv om der egentlig ikke er så meget Aarhus over det hold, der lige nu mest af alt ligner filial af Lyngby Boldklub, bare på et højere niveau. Kgs. Lyngby, er det Kongelundens Lyngby, så at sige. Men ikke et ondt ord om David Nielsen og hans medbragte svende. De gør det godt! Og det gælder vel også Randers-duoen i spidsen for hele AGF-butikken. Der er er bare ikke meget AGF over købeholdet, bortset fra Benjamin Hvidt, der som ung tog Martin Jørgensen-ruten fra udkants-Djursland.

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør og forfatter. 

Så er der bare lige det der med atletikken, der langsomt, men sikkert er ved at blive udfaset til Viby Stadion, langt væk fra det fine, nyrenoverede center (aka Marselisborg-Hallen). I mange år har atletikklubberne og andre brugere som skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner måttet leve med Århus Stadions hellige, ubetrædelige græsmåtte.

Byg det multifunktionelle stadion, der kan bruges til fri idræt, og som kan blive Kongelundens folkelige legeplads med plads til alle. For atletikken er sin inderste sjæl rummelig og alsidig. Det har motionsbevægelsens mange store og små løb bevist. Aarhus-klubberne har i et halvt århundrede markeret sig med store, velorganiserede arrangementer til glæde for titusinder.


For når tilskuerne er inde og har slået bagdelen ned i et plasticsæde, kunne det være hvor som helst, når fodbolden først ruller.

Hans-Henrik Christensen


Tiden er moden til at skabe faciliteter, der kan understøtte et mere alsidigt motionsbehov. Et stadion, hvor børn, unge og ældre kan løbe, springe og kaste, træne og konkurrere med klub, skole eller bare-komme-forbi. I Odense har man nytænkt atletikstadion. Sådan behøver det ikke være i Aarhus. Byen har kreative kræfter, som kan skabe et unikt frirum for fysisk udfoldelse. Og det stadion skal være epicenteret i Kongelunden.

Ikke et indhegnet, ekskluderende fodboldstadion, der godt nok kan fyldes en 2-3 gange om måneden, men resten af tiden vil ligge mennesketomt som et mausolæum over tilskueridrættens erklærede førsteret til at ligge lige dér, hvor det egentlig er bedøvende ligegyldigt.

For når tilskuerne er inde og har slået bagdelen ned i et plasticsæde, kunne det være hvor som helst, når fodbolden først ruller. Selvfølgelig dur hverken Malaga eller Michigan. Det skal være inden for bygrænsen. Men tag til Herning, der har løst problemerne med adgangsveje, parkering og infrastruktur! Og FCM præsterer da okay.

Det nye atletikstadion skal blive i den royale lund, fordi aktiviteterne på stadion vil foregå i synergi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alarmen ringer i kommuner omkring Aarhus: - Vi følger corona-situationen meget tæt

Aarhus For abonnenter

Væsentlig mere afdæmpet festuge i år: Koncerter og trækplastre er fjernet på grund af corona

Aarhus

Erhvervslivets stemme vil tilbage i byrådet: Steen Stavnsbo skal genrejse de Konservative i Aarhus

Annonce