Annonce
Aarhus

Kongen abdicerer - hans søn tager tronen

Søn og far sammen på scenen før dagens prøver. Jacob (til venstre) og Lars Lohmann. Foto: Hans Petersen
Jacob Lohmann spiller Kong Arthur ved Moesgaard Museum som hans far spillede Kong Harald Blåtand i Aarhus' store kultår 2017. Denne gang med heste, sværdslag og motocross.

AARHUS: Harald Blåtand er abdiceret, og Kong Arthur har overtaget hans trone.

Nej, det passer ikke helt med historien og kronologien. Men det passer på en anden måde.

Jacob Lohmann er kongen på Moesgaard lige nu, og hans far Lars Lohmann var det for to år siden.

Forklaring: Lars Lohmann, 73 år, spillede Harald Blåtand i Røde Orm, dengang Det Kongelige Teater opførte stykket udendørs ved Moesgaard Museums tag i 2017, da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Folk strømmede til fra det meste af landet, og 91.000 så forestillingen.

Nu er Det Kongelige Teater her igen med Kong Arthur, også i fri luft og ved Moesgaard Museum. Og rollen som Kong Arthur spilles såmænd af Jacob Lohmann, 45 år og søn af Lars.

Vi har sat dem stævne på kamppladsen, for det kan man godt kalde den store udendørs scene. Der bliver kamp, sværdslag og fart og dramatik, når stykket løber over scenen fra onsdag 22. maj, hvor der er premiere.

Annonce

Kong Arthur

Moesgaard Museum, Aarhus. Det Kongelige Teater: Kong Arthur. Premiere onsdag 22. maj kl. 20.30. Spiller til lørdag 29. juni.

Medvirkende:

Jacob Lohmann (Kong Arthur), Signe A. Mannov (Dronning Guinnevere), Martin Bo Lindsten, Peter Gilsfort, Klaus Søndergaard, Youssef Hvidtfeldt, Charlotte Fich og Søren Poppel.

Iscenesættelse: Heinrich Christensen, assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen, scenografi: Palle Steen Christensen, kostumedesign: Ida Marie Ellekilde, lysdesign: Ulrik Gad, lyddesign: Jonas Vest, komponist og sangtekster: Kenneth Thordal, dramatiker: Jokum Rohde, koreografi: Christel Stjernebjerg og Ida Frost, stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen.

Læs om aktiviteter og muligheden for at købe mad med mere på www.kglteater.dk

Den tunge dragt

Besøget denne dag er ikke Lars Lohmanns første ved Moesgaard i år. Han har allerede været der, for han er stærkt interesseret i, hvad der foregår. Ikke kun fordi sønnen spiller med, men af oprigtig interesse for, hvad Det Kongelige Teater har fundet på denne gang, både med skuespillet, scenen og omgivelserne.

- Det var så spændende at være med i Røde Orm, siger Lars Lohmann, der afløste en syg Ole Thestrup allerede inden spillet gik i gang i 2017 og også havde rollen, da Røde Orm spillede i Ulvedalene i Dyrehaven ved København i 2018.

Det var sidste sommer, der var varm som i troperne.

- Uha, det var ubehageligt. Min kostume vejede 19 kilo, så den var både tung og varm at slæbe rundt på. Jeg troede, det blev min død. Heldigvis var jeg kun med i første akt, siger Lars Lohmann.

40 år er nok

Ikke helt så varmt, men lunt og solrigt er det denne eftermiddag, så Lars Lohmann har ikke tænkt sig at tage hjem til Skanderborg efter interviewet.

- Jeg vil se, hvad der foregår. Det ser spændende ud, og jeg bliver her lige indtil, jeg kommer til at fryse, siger han.

- Kunne du have ønsket dig at være med igen?

- Nej. 40 år på de skrå brædder må være nok, og jeg kan mærke det i benene, siger Lars Lohmann.

Nu tager han ud og læser op, H.C. Andersen, og synger, et par gange om måneden, forklarer han og giver en strofe af "Nu går våren gennem Nyhavn". Han blev for alvor kendt af hele landet, da han spillede borgmester Herman i DR TVs julekalender Jul i Gammelby, der for en del var optaget i Den Gamle By i Aarhus og havde borgmestergården som omdrejningspunkt.

Han var glad for at være med i 2017.

- Jeg fik nye venskaber og mødte folk med Asatro, alle i korte bukser.

Jacob Lohmann som Kong Arthur. Foto: Det Kongelige Teater

Droppede at blive lærer

Jacob Lohmann er stolt. Han og hustruen, make up-artisten Louise Hauberg Lohmann, 39 år, er lige blevet forældre for første gang til seks uger gamle Carl Christian.

De er i færd med at sætte en ejendom i stand i en landsby på Sjælland.

Livet på landet kender han, for han er vokset op i Stjær Bakker og siden Skanderborg, hvor han gik meget op i tennis og fodbold.

Skuespil interesserede ham ikke voldsomt, selv om han måtte skrive autografer til de andre elever i tredje klasse på Veng Fællesskole, da julekalenderen med hans far blev genudsendt.

Hans mor var dramalærer på Morten Børup Skolen i Skanderborg og introducerede skuespillet for ham. Han valgte at læse til lærer, men vidste inderst inde, at det ikke var det, han skulle. Han gik til optagelsesprøve på Aarhus Teaters elevskole og kom ind, og i 2002 var han klar til at indtage landets scener.

Først var det på Aalborg Teater, hvor far og søn spillede sammen tre gange. Siden har det mest været i København.

Lars Lohmann i tronstolen under prøverne på Røde Orm. Foto: Hans Petersen

Kongerige i problemer

- Det er virkelig sjovt, det her, nærmest en sportspræstation. Der er ikke meget med at se vores ansigter. Kroppen skal lave det, siger Jacob Lohmann om udendørsstykket.

Han skal ride på en af hestene, og det er han ellers ikke meget for, men han har fået det lært, og det er heldigvis i korte optrædener.

Og så skal han fægte.

- Denne historie handler om alt det, der kom efter "Sværdet i stenen", som mange kender. Men ingen skal vente at se noget af den. Det er overstået på et minut. Kong Arthur handler om, hvad der sker efter "Sværdet i stenen", forklarer Jacob Lohmann.

Og hvad skal vi så se?

- En historie om en konge, der er gået i stå. Han har dovnet og skal nu samle stumperne sammen. Det er et kongerige i problemer fra begyndelsen, forklarer Jacob Lohmann.

Ingen gode råd

Skal far give gode råd til sønnen?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg blander mig ikke. Vi kan da snakke om det, men der kommer ingen gode råd, svarer Lars Lohmann med overbevisning.

Til gengæld skal han nok se forestillingen fire-fem gange.

- Hvis det da går, som det plejer, siger han, der allerede har set en af prøverne.

Jacob Lohmann har spillet udendørs før.

- Det var i Ørstedsparken i København. Det er ti gange hårdere end på en almindelig scene, fordi man bruger kroppen så meget. Og så var det uden mikrofon. Vi skulle råbe, så stemmen var næsten væk efter sidste forestilling, siger Jacob Lohmann og betegner det som teaterleg i gammeldags forstand.

- Det er en speciel oplevelse og helt anderledes, og i Ørstedsparken var det berusende, fordi der til sidst kom 500-600 hver aften, og de klappede og hujede, siger han.

Stor rolle

Han ser frem til Kong Arthur.

- Det er den ultimative udfordring at spille her. Man når publikum på en anden måde, og det er et stærkt hold hele vejen igennem, også på lys, lyd og sminke. Man skal vise udtryk, ikke tanker. Det er de store armbevægelser, og selv den lille diskussion skal være stor, siger Jacob Lohmann, der har en omfattende rolle.

- Jeg er der hele tiden i et liv, jeg ikke er en del af, og alle venter på mig, siger han.

Kong Arthur kan opleves fra på onsdag til 29. juni. Der er solgt 35.000 billetter, så der er stadig over 60.000 tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce