Annonce
Udland

Kongresleder fra USA: Vi er stadig med i klimakamp

Susana Vera/Reuters

Nancy Pelosi: Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne.

Den amerikanske kongresleder Nancy Pelosi siger ved FN's klimamøde COP25 i Madrid, at verden stadig kan regne med USA i kampen mod global opvarmning til trods for præsident Donald Trumps politiske linje.

Demokraten Pelosi er i Madrid sammen med 14 andre medlemmer af Kongressen for at gøre det klart, at en stor del af USA er stærkt indstillet på at leve op til de mål, som blev fastsat i Parisaftalen fra 2015. Dette gælder blandt andre de fleste demokratiske præsidentkandidater.

- Vi er her for at sige til alle Jer på vegne af Repræsentanternes Hus og USA's kongres, at vi stadig er med, erklærede Pelosi til store klapsalver.

- Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne, hed det videre.

Trump kalder global opvarmning for et "blufnummer", og han har trukket USA ud af Parisaftalen, som 196 lande har underskrevet. Dens overordnede mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau og stræbe efter at begrænse den til 1,5 grader.

USA spillede under Trumps forgænger, Barack Obama, en central rolle i bestræbelserne på at få aftalen på plads.

- Vi har et moralsk ansvar over for fremtidige generationer til at videregive denne planet på en bedre måde, understreger Pelosi og tilføjer:

- Vi ser klimaforandringer som et spørgsmål om offentlig sundhed.

Pelosi, som stod sammen med ledere fra blandt andre Costa Rica og Bangladesh, fastslår samtidig, at det også er et økonomisk spørgsmål, fordi det gælder alle de nye grønne teknologier.

- Og vi anser det også for at være et spørgsmål om national sikkerhed.

Kort forinden havde FN's generalsekretær, António Guterres, ved åbningen af klimamødet advaret om, at verdens regeringer risikerer at gå i søvne forbi " a point of no return".

Guterres, som er tidligere portugisisk premierminister og en ledende fortaler for mere ambitiøse indgreb for at standse klimaforandringerne, frygter, at der sker en form for kollektiv overgivelse over for for problemerne, hvilket han mener vil være skæbnesvangert for alles helbred og sundhed.

- Ønsker vi virkeligt at blive husket som generationen, der stak hovedet i sandet, sagde han ved åbningsmødet i det hangaragtige kongrescenter i den spanske hovedstad.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce