Annonce
Aarhus

Konspirationsteoretikernes store spørgsmål: Månen - var vi der?

Enhver kan med en laserstråle forvisse sig om, at der har været mennesker på månen. Der står nemlig tre laserspejle, der kan reflektere strålen hjem til jorden igen. Foto: Arkivfoto
Månelandingen foregik i et studie i Hollywood eller i Area 51. I 50 år har konspirationsteoretikere sat spørgsmålstegn ved, om der har været mennesker på månen.

AARHUS: De tre astronauter, Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins nåede knap nok at sætte foden på jorden igen, før konspirationsteoretikerne stillede spørgsmål til, om de overhovedet havde været på månen.

Nå ja, Michael Collins blev ombord på Apollo 11, men de andre to, dem var der jo billeder af på månens overflade - eller var der?

- Der var allerede dengang nogle, der satte spørgsmålstegn ved, om de havde været på månen, og de er blevet flere og flere. Det er ren idioti og tidsspilde, siger Ole J. Knudsen fra Stellar Astrophysics Centre Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Men er der ikke noget med at skyggerne på fotografierne går den forkerte vej?

- Enhver der kan bare en lille smule fysik på folkeskoleniveau, kan imødegå de argumenter, hvis de gider. Det, at det kunne være forfalskede billeder vi ser, modbeviser ikke, at der har været mennesker på månen, siger han.

Annonce

At spejle sig

Der er fysiske beviser.

- Jeg kan tage en kraftig laser på Fysisk Institut, fyre den af mod månen og måle, hvor lang tid det tager, før lysrefleksen kommer tilbage, fortæller Ole J. Knudsen.

Når laserlyset reflektere fra månen skyldes det, at Neil Armstrong og Buzz Aldrin for 50 år siden opstillede tre små laserspejle på månens overflade.

- Jeg behøver ikke noget bevis, men det er noget alle og enhver kan gøre, siger han.

Spejlene står der ikke for at konspirationsteoretikere kan spejle sig i deres egen uvidenhed.

- De er til at måle afstanden til månen. Lysets hastighed kender vi jo, og så skal man bare kunne dividere med to, siger han.

Spejlene bliver brugt den dag i dag.

- Vi måler stadigvæk afstanden ved hjælp af de spejle. Målingerne er meget nøjagtige, derfor ved vi at månen fjerner sig fra Jorden med 3,6 centimeter om året, siger Ole J. Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Annonce