Annonce
Erhverv

Konto i Danske Bank anvendt i sag om momssvindel for milliarder

Milliardsvindel med CO2-kvoter var muligt, fordi penge strømmede igennem Danske Bank-konto, siger professor.

Mindst 1,2 milliarder kroner fra sager om momssvindel i Italien, Tyskland og Spanien kørte igennem en konto i Danske Bank.

Det skriver erhvervsmediet Finans og dagbladet Information på baggrund af dokumenter, som de to medier har fået adgang til via den tyske researchorganisation Correctiv.

De nye oplysninger er kommet frem, mens Danske Bank kæmper med sagen om formodet hvidvask for milliarder af kroner i bankens estiske filial.

Momssvindlen ramte europæiske statskasser i 2009 og 2010, og pengene strømmede igennem en konto i Danske Bank i Danmark.

Sagen handlede om et svensk selskab, som var platform for ulovlige handler med CO2-kvoter for mindst 1,2 milliarder kroner.

Til Finans fortæller professor Richard Ainsworth fra Boston University, at Dansk Bank-kontoen var vigtig for, at svindlen kunne lade sig gøre.

- Man skjulte kontanterne fra momskarrusel-svindlen, efterhånden som de blev udbetalt fra statskasserne, siger han til Finans.

Dokumenterne viser ifølge mediet også, at Danske Bank oprettede en konto til andre senere dømte momssvindlere, mens flere europæiske storbanker var stoppet med at indgå i handler med CO2-kvoter på grund af svindel på området.

Danske Bank kan på grund af tavshedspligt ikke udtale sig om konkrete kundeforhold.

Men midlertidig administrerende direktør Jesper Nielsen påpeger i en skriftlig kommentar til Finans, at man har foretaget visse indberetninger i perioden.

- Når det er sagt, så har vi tilbage i 2009/2010 været opmærksomme på problemstillingen omkring skyggebanker og har foretaget indberetninger til de relevante myndigheder, når vi har fundet anledning til det, skriver Jesper Nielsen ifølge Finans.

Bagmandspolitiet eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) har ingen kommentarer til mediet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce