Annonce
Danmark

Kontrol med kernen i TDC's mobilnet flytter til Rumænien

Center for Cybersikkerhed mister muligheden for at sikkerhedsgodkende medarbejdere på grund af udflytning.

Hjertet af Danmarks største telenetværk TDC flyttes til Rumænien, og dermed kan Center for Cybersikkerhed ikke længere føre tilsyn med det.

Det skriver Politiken.

For medarbejdere i den centrale del af TDC's netværk kaldet network operations center, NOC, kræver Center for Cybersikkerhed ellers i dag, at medarbejderne skal sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Center for Cybersikkerhed kommer endvidere også på uanmeldte kontrolbesøg på den nuværende NOC's placering i Telefonhuset på Borups Allé på Frederiksberg.

Udflytningen afføder skarp kritik fra flere eksperter.

- Det er i allerhøjeste grad et problem, at den myndighed, som skal føre tilsyn med teleoperatørerne, mister muligheden for at føre tilsyn, fordi TDC outsourcer til Rumænien.

- Det er udflytningen af det allerhelligste maskinrum, hvor millioner af danskeres data samles. Jeg er lidt rystet over, at man tør overlade noget så vigtigt til et tredjepartsland uden at kunne føre tilsyn, siger John Foley, der er tidligere analytiker i Center for Cybersikkerhed.

Problemet er, at Center for Cybersikkerhed, der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, ikke har hjemmel til at sikkerhedsgodkende borgere i andre lande eller gennemføre tilsyn i for eksempel Rumænien.

Det bekræfter Center for Cybersikkerhed i en mail til avisen.

Via NOC'en kan man for eksempel se, hvor statsministerens mobil befinder sig eller helt lukke mobilnettet ned.

TDC understreger over for Politiken, at "sikkerhed er en topprioritet", og at man er i dialog med Center for Cybersikkerhed.

Udflytningen sker for at spare penge, efter Ericsson har overtaget driften af TDC's net fra kinesiske Huawei.

Da Ericsson fra 2008-2014 havde opgaven med at drive TDC's netværk, havde det dog også NOC i Rumænien.

Center for Cybersikkerhed, TDC og Ericsson betoner alle over for Politiken, at man vil kunne opretholde en høj sikkerhed fra NOC'en i Rumænien, men vil ikke komme nærmere ind på hvordan.

Flytningen af TDC's NOC fra Frederiksberg til Bukarest finder sted 31. august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce