Annonce
Indland

Kontrol med vandpibetobak skærpes efter millionfejl og snyd

Hos 29 ud af 30 virksomheder, der sælger vandpibetobak, blev der sidste år opdaget fejl af Skattestyrelsen.

8,7 ton tobak til vandpiber er i løbet af sidste år blevet beslaglagt. Samtidig er der blevet opkrævet afgifter for mere end 6,6 millioner kroner i kølvandet på Skattestyrelsens tjek af en række virksomheder.

Derfor bliver kontrollen på området nu styrket, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Næsten ingen af de steder, vi kontrollerer, lader til at overholde reglerne, siger funktionsleder i Skattestyrelsen Hjørdis Klattrup, der er ansvarlig for kontrol med illegal import af punktafgiftspligtige varer.

- Når der er fejl hos 29 ud af 30 kontrollerede virksomheder, er det selvsagt en tendens, vi selvfølgelig må forholde os til, siger hun.

Skattestyrelsen - der er en af de nye styrelser efter lukningen af Skat - var ude til kontrol hos 30 virksomheder rundt om i landet i løbet af 2018.

Det var både caféer og kiosker, som fik besøg. I alt førte kontrollerne til en samlet afgiftsregulering på 6,6 millioner kroner.

Særligt én sag skiller sig ud i bunken af fejl og muligt snyd. Denne alene har ført til en regulering på 6,3 millioner kroner.

Sælger man vandpibetobak enten i hele pakker eller som løsvægt, skal der føres regnskab over køb og salg. Derudover skal det kunne dokumenteres, hvor tobakken er købt, og om der er blevet betalt den korrekte afgift.

Kan virksomhederne ikke det, kan Skattestyrelsen vælge at beslaglægge og tilbageholde tobakken. I løbet af sidste år blev der beslaglagt 8,7 ton vandpibetobak. 8,5 ton blev hentet på en enkelt adresse.

Ved 26 besøg vurderes overtrædelserne at være så alvorlige, at virksomhederne kan risikere en bøde oven i en afgiftsregning. I større sager vil politiet blive inddraget.

- Vores kontrol viser, at vi har fat i et område, hvor der ikke er styr på afgifterne. Vi støder på en "går den, så går den"-tilgang under kontrollerne, og det er selvsagt på ingen måde i orden.

- Når vi møder en branche med så massive problemer, så reagerer vi, og derfor skruer vi også op for kontrollerne i 2019, siger Hjørdis Klattrup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce