Annonce
Navne

Korrespondent med stort K

Inden han blev vært i »Dags Dato« har Rasmus Tantholdt de seneste 10 år været korrespondent for TV 2 i konfliktområder, især i Mellemøsten. Pressefoto

40 år i dag. Rasmus Tantholdt rapporterer fra verdens brændpunkter.

»Lad os nu hellere gå tilbage. Det er for farligt. Alt for farligt.«
Annonce
Han ryger en smøg, tager et hiv, to hiv, kigger sig nervøst omkring. Der lyder et brag, han stopper op.

Blå bog

Opvækst: Født 20. oktober 1973 i Aarhus.

Uddannelse: Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000.

Karriere: Han har udelukkende arbejdet for TV 2. Udenrigskorrespondent i konfliktområder siden 2003 ? særligt i Mellemøsten.

Privat: Gift med Cecilie Beck, der arbejder for TV 2 Nyhederne. Har en søn på ni med tidligere nyhedsvært på TV 2, Caroline Boserup, som han blev gift med i 2005. Parret blev skilt i 2007.

Scenen er fra TV 2-programmet »Korrespondenterne«, hvor Rasmus Tantholdt opholdt sig illegalt i Syrien for at tage de danske seere med bag facaden og vise, hvad der foregår i det borgerkrigshærgede land. I et land, hvor internationale journalister ellers ikke er velkomne. I situationen befinder han sig nogle få hundrede meter fra den syriske hærs frontlinje, og her siger han fra.
»Det er en mavefornemmelse, jeg har, og som jeg jo har opbygget gennem en del års erfaring med at være i den slags situationer. Og så er det også en rationel vurdering af risikoen på lige netop det givne tidspunkt og det givne sted,« sagde han efterfølgende til tv2.dk.
Rasmus Tantholdt har flere gange haft brug for at lytte til sin mavefornemmelse. Med sit job som korrespondent for TV 2 har han flere gange været helt tæt på bombesprængninger, og hans arbejde kan som få andre beskrives som et, hvor kuglerne bogstaveligt talt flyver om ørerne på ham. Tidligere har han blandt andet været i Irak, i Kabul, og i Egypten oplevede han og hans fotograf, at deres bil blev overfaldet af en vred menneskeflok med knive og køller.
»Jeg har tidligere været bange, men det har været i glimt. Som når en bombe springer, og jeg hører et brag, men bagefter kan konstatere, at jeg stadig er her. Da vi blev overfaldet i Egypten, var der måske 20 minutter, hvor vi var i allerhøjeste alarmberedskab. Det var slemt. Ingen af os er jo parat til at dø for det her job,« har han fortalt til Børsen om episoden.
Herhjemme har Tantholdt været i centrum i den såkaldte »lækagesag« fra 2007, hvor Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, afslørede over for Tantholdt, at det danske jægerkorps skulle indsættes i Irak. En sag, der især i 2010 blev omtalt vidt og bredt, fordi der dukkede en lydfil op, hvorpå Tantholdt fortæller DR-journalist Nils Giversen, at lækagen kom fra Jacob Winther. Lydfilen nægtede både TV 2 og Tantholdt senere at udlevere med henvisning til kildebeskyttelsen, og Winther blev derfor ikke dømt for lækagen, der potentielt kunne have sat danske jægersoldater i fare.
I januar overtog Tantholdt værtsrollen i »Dags Dato« efter Poul Erik Skammelsen, og for tiden er han i Tanzania, hvor han laver indslag til programmet og samtidig rapporterer til TV 2 News.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce