Annonce
Aarhus

Kovending: Nu afviser Venstre at sælge væddeløbsbanen

Står det til Venstre, bliver et nyt stadion ikke finansieret gennem boligsalg på væddeløbsbanens store grund. Lejekontrakten udløber først om 11 år, og så længe vil Venstre ikke vente på et nyt stadion. Foto: Axel Schütt

Der skal ikke bygges boliger i området ved væddeløbsbanen, fastslår Venstres byrådsgruppe.

AARHUS: Den lød, som om den havde fundet et columbus-æg, gjorde den politiske styregruppe, da den i begyndelsen af december præsenterede Pwc's analyse af forudsætninger og muligheder for at opføre et nyt stadion:

- Behovet for eksempelvis nye toiletter på skolerne er kæmpestort. Kommunen kan ikke bare gå ud og bruge en masse penge på et nyt stadion. Derfor er det vigtigt, at forslaget kan realiseres uden at gøre indhug i kommunekassen, sagde Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø, på pressemødet, hvor Pwc's stadionanalyse blev præsenteret.

Og det kunne stadionanalysens scenarie 4.

Det gik nemlig ud på at flytte Jydsk Væddeløbsbane og sælge så mange byggerettigheder på grunden, at indtægten ville kunne finansiere opførelsen af nyt stadion og en ny atletikbane.

Sammen med Hans Skou (V) og kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) udgør Bünyamin Simsek den politiske styregruppe bag stadionanalysen.

Annonce
Sådan foreslår Pwc's stadionanalyse tingene indrettet for enden af Stadion Allé. Et nyt stadion til 15.000 tilskuere uden løbebane. Desuden et nyt atletikstadion. Samt boliger på Jydsk Væddeløbsbane.

Piben fik anden lyd

Men nu har piben fået en anden lyd i Venstre. Nu skal der ikke længere bygges boliger på væddeløbsbanens grund.

Læs blot, hvad Venstres byrådsgruppe skriver i et læserbrev:

"Der er i rapporten nævnt løsninger, hvor man tilvejebringer finansiering gennem arealudvikling i området ved stadion. Skal der i begrænset omfang bidrages med kommunal økonomi, bliver det ikke i området ved væddeløbsbanen, " fastslår Venstres byrådsgruppe i læserbrevet.

Her står også, at "økonomien til et nyt stadion og idrætscampus skal primært findes hos private interessenter, virksomheder og fonde, der ønsker at investere direkte i stadion og idrætscampus".

Kan få lange udsigter

Hans Skou forklarer kursændringen:

Den skyldes i meget høj grad, at Jydsk Væddeløbsbanes lejeaftale, - der i parentes bemærket er uopsigelig - først udløber 1. januar 2030.

- Vi vil gerne rykke på at opføre nyt stadion og et idrætscampus meget hurtigt. Men jeg har stor respekt for, at væddeløbsbanen sidder på en uopsigelig lejeaftale. Og det betyder, at det kan have ganske lange udsigter med at bygge nyt stadion, siger Hans Skou.

Men når I ikke vil sælge byggerettigheder på væddeløbsbanens grund, hvordan vil I så finansiere kommunens bidrag?

- Siden stadionanalysen er der sket en del. Områdets interessenter, også Aarhus Elite, arbejder sammen med ejendomsudvikler Rune Kilden på en plan. Den afventer vi, siger Hans Skou.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce