Annonce
Kultur

KP17-prisvinder var også publikums favorit

Kunstnernes Påskeudstilling KP 17Pascal MayetFoto: Axel Schütt

Indtryk fra græsk flygtningelejr var det store hit på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus.

AARHUS: Der bliver sat pris på Pascal Mayets kunst. Den fynske kunstner fik for nylig KP17-prisen på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, og nu har han også fået publikumsprisen.

Den går til værket med det højeste antal stemmer, publikum har givet. Pascal Mayet var en suveræn vinder med 85 stemmer af i alt 680 afgivne stemmer. Næstflest, 71, fik Kamilla Jørgensen for installationen "Alfabet", som er en del af Spring17. Hun modtog i øvrigt publikumsprisen sidste år.

Begge priser er på 10.000 kroner, som er doneret af Aarhus Stiftstidendes fond og er en bevilling til rejser.

Publikumsprisen blev uddelt onsdag aften.

Annonce

Publikumsprisen KP17

Publikum gav Pascal Mayet 85 stemmer ud af i alt 680 afgivne stemmer.

Stemmerne blev fordelt sådan:

Pascal Mayet: 85
Kamilla Jørgensen: 71
Julie Greve Lindholm: 49
Lene Lykke Davidsen: 37
Sofie Clausager Sörensen: 32
Linda Falkesgaard: 24
Mette Rise Kristensen: 22
Holger Bak: 20
Jens Ulrik Petersen: 20
Freja Niemann Lundrup: 19

De resterende stemmer blev fordelt på de øvrige kunstnere.

680 stemmer er det højeste antal, der er afgivet siden Publikumsprisen blev uddelt første gang i 2012. Sidste år (2016) blev afgivet 643 stemmer.

Kunstnernes Påskeudstilling KP 17Foto: Axel Schütt

Folk var glade

Pascal Mayet får prisen for værket "Ellinikon", der er inspireret af et 21 dage langt ophold foran flygtningelejren "Ellinikon" ved Athen.

Værket består af mange små tegninger og tekststumper, der svæver næsten vægtløst ophængt i sytråd. Både tegninger og tekster refererer til Ellinikon, Athens gamle lufthavn, som indtil i 2001 i 60 år fungerede som storbyens internationale lufthavn. I dag huser lufthavnen talrige flygtninge, og Pascal Mayet satte sig i 21 dage det samme sted foran indgangen for at tegne og lytte til historier.

Den 37-årige Pascal Mayet blev i 2014 uddannet fra Det fynske Kunstakademi. Da han lavede værket i Athen, sov han inde i byen. Men hver morgen mødte han op i flygtningelejren, placerede sig på en betonforhøjning i nærheden af indgangen til lejren og begyndte at male og tegne. Og så forlod han ellers først lejren om aftenen.

- Jeg sad samme sted hver dag, så folk i lejren vænnede sig til, at jeg var der. Både børn og voksne begyndte at komme for at tale og nogle gange at tegne sammen med mig, fortæller Pascal Mayet.

Derfor kom han virkelig tæt på lejrens beboere og fik nedbrudt nogle fordomme.- Jeg troede, jeg kom til en lejr med en meget trykket stemning, men sådan var det ikke. Jeg fik lidt et chok over at se, hvordan folk virkede glade. Børnene legede og råbte opmuntrende råd til hinanden, og de voksne hjalp hinanden. Det var deres måde at overleve på. Hvis ikke du en gang imellem kan slappe af og udtrykke glæde, klarer du ikke en så presset situation. Beboerne var pressede. Nogle familier havde mistet alle deres børn i luftangreb. Ingen vidste, hvad fremtiden ville bringe. De ventede på noget, som ikke skete.

Ingen blev sure

Selv om Pascal Mayet gik tæt på lejrens beboere med både tegninger og spørgsmål, blev de aldrig sure på ham, fortæller han.

- Jeg følte ikke, at jeg trådte på nogens tæer. Jeg følte mig fuldt ud accepteret. Anderledes var det med pressefotograferne på besøg.

- Deres fotoudstyr betragtede beboerne næsten som våben, som de skulle beskytte sig mod. Der er en anderledes langsommelighed over det at tegne. Den gjorde, at lejrens beboere hele tiden var med mig og ikke imod mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce