Annonce
Kultur

KP17-prisvinder var også publikums favorit

Kunstnernes Påskeudstilling KP 17Pascal MayetFoto: Axel Schütt

Indtryk fra græsk flygtningelejr var det store hit på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus.

AARHUS: Der bliver sat pris på Pascal Mayets kunst. Den fynske kunstner fik for nylig KP17-prisen på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, og nu har han også fået publikumsprisen.

Den går til værket med det højeste antal stemmer, publikum har givet. Pascal Mayet var en suveræn vinder med 85 stemmer af i alt 680 afgivne stemmer. Næstflest, 71, fik Kamilla Jørgensen for installationen "Alfabet", som er en del af Spring17. Hun modtog i øvrigt publikumsprisen sidste år.

Begge priser er på 10.000 kroner, som er doneret af Aarhus Stiftstidendes fond og er en bevilling til rejser.

Publikumsprisen blev uddelt onsdag aften.

Annonce

Publikumsprisen KP17

Publikum gav Pascal Mayet 85 stemmer ud af i alt 680 afgivne stemmer.

Stemmerne blev fordelt sådan:

Pascal Mayet: 85
Kamilla Jørgensen: 71
Julie Greve Lindholm: 49
Lene Lykke Davidsen: 37
Sofie Clausager Sörensen: 32
Linda Falkesgaard: 24
Mette Rise Kristensen: 22
Holger Bak: 20
Jens Ulrik Petersen: 20
Freja Niemann Lundrup: 19

De resterende stemmer blev fordelt på de øvrige kunstnere.

680 stemmer er det højeste antal, der er afgivet siden Publikumsprisen blev uddelt første gang i 2012. Sidste år (2016) blev afgivet 643 stemmer.

Kunstnernes Påskeudstilling KP 17Foto: Axel Schütt

Folk var glade

Pascal Mayet får prisen for værket "Ellinikon", der er inspireret af et 21 dage langt ophold foran flygtningelejren "Ellinikon" ved Athen.

Værket består af mange små tegninger og tekststumper, der svæver næsten vægtløst ophængt i sytråd. Både tegninger og tekster refererer til Ellinikon, Athens gamle lufthavn, som indtil i 2001 i 60 år fungerede som storbyens internationale lufthavn. I dag huser lufthavnen talrige flygtninge, og Pascal Mayet satte sig i 21 dage det samme sted foran indgangen for at tegne og lytte til historier.

Den 37-årige Pascal Mayet blev i 2014 uddannet fra Det fynske Kunstakademi. Da han lavede værket i Athen, sov han inde i byen. Men hver morgen mødte han op i flygtningelejren, placerede sig på en betonforhøjning i nærheden af indgangen til lejren og begyndte at male og tegne. Og så forlod han ellers først lejren om aftenen.

- Jeg sad samme sted hver dag, så folk i lejren vænnede sig til, at jeg var der. Både børn og voksne begyndte at komme for at tale og nogle gange at tegne sammen med mig, fortæller Pascal Mayet.

Derfor kom han virkelig tæt på lejrens beboere og fik nedbrudt nogle fordomme.- Jeg troede, jeg kom til en lejr med en meget trykket stemning, men sådan var det ikke. Jeg fik lidt et chok over at se, hvordan folk virkede glade. Børnene legede og råbte opmuntrende råd til hinanden, og de voksne hjalp hinanden. Det var deres måde at overleve på. Hvis ikke du en gang imellem kan slappe af og udtrykke glæde, klarer du ikke en så presset situation. Beboerne var pressede. Nogle familier havde mistet alle deres børn i luftangreb. Ingen vidste, hvad fremtiden ville bringe. De ventede på noget, som ikke skete.

Ingen blev sure

Selv om Pascal Mayet gik tæt på lejrens beboere med både tegninger og spørgsmål, blev de aldrig sure på ham, fortæller han.

- Jeg følte ikke, at jeg trådte på nogens tæer. Jeg følte mig fuldt ud accepteret. Anderledes var det med pressefotograferne på besøg.

- Deres fotoudstyr betragtede beboerne næsten som våben, som de skulle beskytte sig mod. Der er en anderledes langsommelighed over det at tegne. Den gjorde, at lejrens beboere hele tiden var med mig og ikke imod mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce