Annonce
Østjylland

Kræftramte mænd samler kræfter i naturen

Træningen ved Lunddal begynder altid med en kop kaffe og lidt snak ved bålet. Til højre ses fysioterapeut Jarno Falkø. Foto: Morten Pape
To gange om ugen samles en gruppe mænd med nuværende eller tidligere kræftdiagnoser på Lunddal i Odder for at træne og hygge sig på "mandemåden".

Odder: Det er måske ikke lige den mest smarte træningsmaskine, Peter Lau Kjeldgaard roder med, når han to gange om ugen følger holdet "Træning i naturen - for mænd, der har eller har haft kræft". Men det opfatter han nu mest som en fordel.

Ligesom fire-fem andre herrer med tidligere eller nuværende kræftdiagnoser finder den 56-årige ingeniør fra Oldrup det tværtimod befriende, at han kan træne i Guds egen natur bagved spejdercentret Lunddal på Rørthvej. Med hjemmelavede træningsmaskiner og altid i det tempo, som nu en gang passer til ham.

- Jeg har fulgt det her ni uger lange forløb en gang tidligere, men er altså hoppet på igen. For nu vil jeg også af med den træthed, der plager mig, siger Peter Lau Kjeldgaard, der været været erklæret kræftfri i halvandet år efter at have været behandlet for kræft i tungeroden.

Annonce

Fakta

Det er Odder Kommunes Træningscenter, der tilbyder "Træning for mænd i naturen" på Lunddal ved Økologienes Have. Et træningsforløb består af ni uger.

Der er træning to gange om ugen året rundt, og hver træningsdag varer en time og 30 minutter.

Træningen består af forskellige øvelser, der udføres i det fri, og deltagerne bygger selv en træningsbane fra gang til gang. Selve øvelserne bliver tilpasset den enkelte borger, så alle kan være med.

Der vil også være mulighed for at få besøg af en diætist, sygeplejerske, rygestopvejleder eller anden relevant gæst.

Tilmelding kan ske via sygehus eller egen læge, som sender en henvisning til Odder Kommunes Borgerforløb. Man kan også selv kontakte kommunen på 87803700.

Deltagelse er gratis.

Der findes et tilsvarende forløb for kvinder kræft. Læs mere her eller ring til samme nummer.

Mandehørm

Når de kræftramte mænd mødes, følger de altid et fast program, der starter med en kop kaffe under pavillonen og ved et bål. Her går snakken om løst og fast, inden fysioterapeut Jarno Falkø hjælper deltagerne i gang med cirkeltræning på de hjemmelavede redskaber. 43 sekunders bevægelse og 30 sekunders pause, inden deltagerne rykker til det næste redskab. Stationstræning kalder fysioterapeut Jarno Falkø det.

- Det gode ved den her form for træning er, at alle kan yde så meget, som de nu er i stand til den pågældende dag, uden at nogen tager notits af det. Her konkurrerer man ikke, og her har deltagerne stor respekt for, hvis en deltager en dag må "sidde over", siger fysioterapeuten, der i løbet af den halvanden time lange seance som regel får sig mangen en snak med nogle af deltagerne. Somme tider handler snakken om alvorlige konsekvenser af en kræftsygdom eller om den fuglefløjt, man efterhånden kan høre. Til andre tider bliver det diskuteret, hvilken slags håndværktøj man skal bruge til en bestemt opgave. Og en dårlig joke er der med sikkerhed også plads til.

- Ja, det handler meget om, at vi i dette forum er lidt mere fri, fordi der ikke er kvindelige deltagere. Her kan vi være mere platte og mindst lige så vigtigt: mere ærlige. For det er da ved gud ikke altid særligt mandigt at have kræft, supplerer 71-årige Bo Andersen, der også har deltaget i forløbet to gange efter at have lymfekræft.

I den mellemliggende periode har han desuden været aktiv i en af de frivilliggrupper, som også huserer på Lunddal og laver nogenlunde det samme, som når Odder Kommunes Træningscenter står som arrangør. Her foregår det bare uden bistand fra Jarno Falkø.

Vigtigt at fortsætte

Det med frivilliggrupperne er ifølge Jarno Falkø noget, som han i den grad anbefaler deltagerne at melde sig til.

- På trods af de anderledes omgivelser gør jeg som fysioteraput meget ud af vejlede deltagerne i gang med træning. Det vil sige, at jeg både skubber til borgerne, hvis det er nødvendigt, og at jeg stopper dem, hvis de er ved at overtræne. Problemet opstår ofte, når forløbet er overstået, og folk selv skal til at styre træningen. Her falder mange fra, medmindre de fortsætter i de selvstyrende grupper. Og træning garneret med en stor portion hygge kan man aldrig få for meget af, siger han.

Elastikker kan bruges til meget, blandt andet styrketræning. Men det er unægteligt lidt sjovere, når det foregår udendørs og i godt selskab, mener Bo Andersen, der her står med den gule elastik. Foto: Morten Pape
Måske ikke lige den mest fancy træningsmåtte. Men en gammel masonitplade kan være lige så god, når man til gengæld kan ligge og kigge op på himlen. På billedet ses Peter Lau Kjeldgaard. Foto: Morten Pape
- 43 sekunders øverlser og 30 sekunders pause. Fysioterapeut Jarno Falkø tager tid og hunser med deltagerne. Men på en enormt hyggelig måde. Foto: Morten Pape
Bål er en fast betanddel af programmet, når mændene træner. Foto: Morten Pape
Et hjemmelavet redskab kan være lige så godt, som de mere avancerede. Foto: Morten Pape
Ingen bål uden brænde. Alle deltager med hvad, de nu magter. Foto: Morten Pape
I øjeblikket er der kun fem deltagere i forløbet for mænd med kræft. Stod det til deltagerne, var der mange flere. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce