Annonce
Indland

Kræftsyge børn kan få sociale problemer uden vennebesøg

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kræftsyge børn oplever ensomhed, og at det kan være rigtig svært at få nye relationer. Venneordning hjælper.

Det kan være en lang og hård proces at blive indlagt til behandling for kræft som barn, og mange er væk fra både skole og klassekammerater i længere tid.

Og det sætter spor hos børnene. Et år efter behandlingen har hvert fjerde barn sociale udfordringer, og knap hvert tredje barn får specialundervisning.

Det fortæller ph.d.-studerende Vibeke Spager, der er ansvarlig for udrulning af et rehabiliteringsprojekt for de kræftsyge børn.

- De oplever, at det kan være rigtig svært at føle sig forstået af deres venner. De oplever ensomhed, og at det kan være rigtig svært at få nye relationer.

- Og så oplever de, at det kan være svært at følge med i skolen, fordi man er væk vældig meget, siger hun.

Det er cirka halvdelen af børnene, der har de her problemstillinger.

- Det, vi hører fra børnene med de ord, de bruger, er, at kræft stadig er et tabu.

- Der er mange fordomme omkring det, og så oplever de, at det kan være svært at blive talt med som det menneske, de er. Og det gør måske, at de kan føle sig lidt udenfor, siger Vibeke Spager.

Rehabiliteringsprojektet "Respect" begyndte i 2012. Det sørger for, at klassekammerater jævnligt kommer forbi på hospitalet via en såkaldt ambassadørordning - også når barnet er i isolation.

Det sørger samtidig for, at det kræftsyge barns klasselærer og -kammerater får undervisning af en sygeplejerske i kræft. Og det har stor betydning for barnet, som er indlagt.

- Det, de fortæller os, er, at de kan mærke, at det gør en forskel. De kan mærke, at der er et før og et efter, efter at vi har været ude at tale med deres kammerater. Det bliver simpelthen nemmere for dem at have en normal relation til deres venner igen, siger Vibeke Spager.

Hidtil har det kun været på Rigshospitalet i København, at kræftsyge børn har fået faste besøg af deres klassekammerater under indlæggelsen.

Projektet "Respect" er nu udbredt til landets øvrige børnekræftafdelinger i Odense, Aalborg og Aarhus.

Spørgsmål: Raske børn kan jo som udgangspunkt besøge deres kræftsyge klassekammerater i forvejen, når de vil. Hvorfor er det vigtigt, at det sættes i system af jer?

- Det kan de. Og det gør de heldigvis også fortsat.

- Men vi vil gerne være med til at sikre, at uanset hvor i landet man bor, eller hvordan ens økonomiske og sociale muligheder er, at man holder kontakt til sit sociale netværk. Og vi tilbyder den ramme, så det kan lade sig gøre, siger Vibeke Spager.

Projektet har siden begyndelsen været støttet af Børnecancerfonden, som har bidraget med i alt knap 10 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce