Annonce
Kultur

Kræsne censorer sætter rekord: Kun 29 værker udvalgt

Den århusianske kunstner Krestine Harboe er blandt dem, der er udtaget til KP18. Her ses hun med et tidligere værk. Foto. Hans Petersen

Kun 29 værker kom gennem nåleøjet til Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus.

AARHUS: Rekordfå kunstnere og værker er udvalgt til Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus. Kun 29 værker fandt nåde for censorernes skarpe øjne. Sidste år var 112 værker med, så det er cirka en fjerdedel i år.

- Jeg husker ikke, at så få er udpeget tidligere. Men udstillingen rækker mange år tilbage, så jeg ved ikke, om tallet tidligere har været så langt nede, siger Ole C. Hansen, der er forretningsfører for KP18. Han har siddet med ved hele udvælgelsen, der foregik over fem dage i sidste uge.

- Jeg har oplevet en gang tidligere, at censorerne valgte få værker og lod en af salene stå tom på øverste etage i kunstbygningen, nu Kunsthal Aarhus. De skrev et skilt med teksten: På grund af det indsendte materiales ringe kvalitet, lader vi en sal stå tom, siger Ole Hansen.

Han vurderer, at det ikke er tilfældet denne gang.

- Dommerne har blot været kræsne, for undervejs var de ikke negative over for kvaliteten, men de diskuterede voldsomt, siger Ole Hansen.

En del kunstnere har mere end et værk med, og to er fælles om et, så i alt 20 kunstnere er repræsenteret i de 29 værker. De otte kommer fra det østjyske område, seks af dem fra Aarhus, en fra Randers og en fra Ebeltoft.

En enkelt indsender er med fra udlandet, og det er Sverige.

Der er både maleri, skulptur, video, keramik, installation og broderi repræsenteret.

Annonce

KP18 og Spring

Kunstnernes Påskeudstiling, KP18, samt Spring for unge talenter afvikles i Kunsthal Aarhus 17. marts-15. april.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce