Annonce
Østjylland

Kraftig regnskyl i Odder: Lokalhistorisk Arkiv blev oversvømmet - biblioteket gik fri

Masser af vand strømmede ind i den gamle bygning ved Odder Museum, som rummer Lokalhistorisk Arkiv. Foto: Ib Salomon.

Vandet steg nogle steder 50 cm på en halv time.

ODDER: Det kraftige regnskyl tirsdag morgen betød, at Odder Å gik over sine bredder mange steder. Helt slemt stod det til ved Odder Museum, hvor vandet ifølge vidner steg med 50 cm på under et halv time.

Mens selve møllebygningen og de nye lokaler bagved den gik fri, løb der rigtig meget vand ind i den gamle bindingsværksbygning, der rummer Lokalhistorisk Arkiv.

Her var ansatte og frivillige langt op ad formiddagen stadig travlt optaget af at tørre vand op samt bære materiale op på førstesalen. Bl.a. nogle gamle kort, som havde ligget så lavt på en hylde, at de var blevet til dels våde. Om de står til at redde, ved museumsinspektør og leder af arkivet Eva Schmidt endnu ikke.

- Men det er det hele. Grundlæggende kan man sige, at vores intet andet af vores arkivmateriale er blevet ødelagt, fortalte arkivlederen der, ligesom museumsinspektør Klaus Markmann Jensen, var mere bekymret for, hvor meget det gamle bindingsværkshus er blevet ødelagt.

- Vi har tidligere haft oversvømmelser på museet, men de har aldrig før ramt dette hus. Så ja, vi er spændte på at høre, hvad vandet har betydet, siger Klaus Markmann.

Annonce

Vi er spændte på at høre, hvad vandet har betydet for det gamle bindingsværkshus.

Klaus Markmann Jensen, museumsinspektør Odder Museum
Arkivleder Eva Schmidt med nogle af de gamle kort, som var blevet våde. De blev siden båret op på førstesalen, hvor de nu ligger til tørre. Foto: Carina Mayner

Biblioteket slap

Hvor tirsdagens regnvejr havde uventede konsekvenser for Odder Museum, beviste man på Odder Bibliotek, at det kan betale sig at sikre sig mod fremtidens kraftige regnskyl.

Her har der tidligere været oversvømmelser i kælderen, og det har ført til, at der er blevet installeret alarmer og en pumpe udenfor.

De nye forholdsregler betød, at vandet fra Odder Å ikke trængte ind i kælderen - med undtagelse af lidt ved vinduerne.

En overgang var der vandt helt fra Odder bbibliotek hen til Odder Kirkecenter. Foto: Carina Mayner
Oprindelig skulle der have været afholdt morgensang i Odder Sognekirke. Men det blev flyttet hen til kirkecentret, fordi det ikke var muligt at komme hen til kirken. Og selv vejen til kirkecentret var oversvømmet. Foto: Carina Mayner
Hvad er p-plads, hvad er græsplæne og hvad er vej? Foto: Carina Mayner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce