Annonce
Alarm 112

Krakket pengeinstitut er sigtet for hvidvask

Sigtelsen mod Københavns Andelskasse for hvidvask kommer, mere end et år efter at den blev politianmeldt.

Det krakkede pengeinstitut Københavns Andelskasse er blevet sigtet for hvidvask.

Det skriver DR Nyheder og TV2.

- Jeg kan bekræfte, at Københavns Andelskasse under kontrol af Finansiel Stabilitet i denne måned er blevet sigtet for overtrædelse af hvidvaskloven, siger politiinspektør hos bagmandspolitiet Thomas Anderskov Riis i et skriftlige svar til DR Nyheder.

Han afviser at kommentere sagen yderligere af hensyn til den igangværende efterforskning.

Allerede i 2015 konstaterede Finanstilsynet, at der var problemer med værnet mod hvidvask i Københavns Andelskasse, som formodes at være blevet brugt af udenlandske kunder til hvidvask.

Siden er det kommet frem, at der på et år mellem 2017 og 2018 strøg fire milliarder mistænkelige kroner gennem banken. Det var særligt fra udenlandske kunder.

I august 2018 blev banken anmeldt for brud på hvidvaskloven, og to ledende medarbejdere blev bortvist.

I maj 2019 anmeldte Finansiel Stabilitet flere medlemmer af bankens tidligere ledelse. Anmeldelsen omhandlede forskellige brud på lovgivning. Det omhandlede blandt andet lån til ejere i strid med andelskassens interesse.

Staten overtog sidste efterår kontrollen med Københavns Andelskasse. Det skyldtes netop, at der havde været en meget mangelfuld hvidvaskkontrol i banken.

Det er blandt andet kommet frem, at 183 udlandskunder på et år udløste 1645 hvidvaskalarmer i banken. Alarmerne slog ud ved mistænkelige overførsler.

Alligevel blev ingen af de udenlandske bankkunder opsagt.

Den dårlige kontrol var også grunden til, at Finanstilsynet i august 2018 meldte banken til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der i daglig tale kaldes bagmandspolitiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce